You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG
Nyhed fra 13.12.2021

Krav om coronapas i Viborg Kommune forlænges

Viborg Kommune forlænger kravet om coronapas på kommunens arbejdspladser.

Folketinget vedtog den 25. november 2021 en lov, der giver mulighed for, at arbejdsgivere kan pålægge medarbejdere at vise coronapas.

Viborg Kommune indførte fra den 1. december 2021 krav om coronapas på arbejdspladsen på baggrund af den nye lov og anbefaling fra Kommunernes Landsforening.

Loven om visning af coronapas gælder, så længe Covid-19 er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom – hvilket i første omgang var indtil 11. december 2021. Nu er perioden forlænget med yderligere 8 uger.

På den baggrund forlænger Viborg Kommune kravet om coronapas på arbejdspladsen. Kravet gælder så længe, at Covid-19 er en samfundskritisk sygdom, eller til Viborg Kommune beslutter noget andet.

Yderligere oplysninger

Kommunaldirektør Lasse Jacobsen, tlf. 51 58 48 78, e-mail: laj@viborg.dk