You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG
Nyhed fra 03.05.2021

Ny områdeleder til Område Sydvest

Kristian Skovby Vind bliver ny områdeleder for Område Sydvest, der tæller seks børnehuse og 39 dagplejere. Han overtager jobbet fra Kjeld Kristensen, der er gået på efterløn.

Fra 1. juni bliver Kristian Skovby Vind områdeleder i Område Sydvest, der dækker Karup, Frederiks, Hald Ege og Søndre bydel i Viborg. Derved bliver han leder for dagtilbudslederne i Børnehuset Kølvrå, Børnehuset Solstrålen, Børnehuset Trekløveren, Naturbørnehuset Egeskoven, Dalens Børnehuse og Børnehuset Teglgården.

Som områdeleder bliver Kristian blandt andet ansvarlig for, at ledergruppen i Sydvest i fællesskab udvikler den pædagogiske praksis omkring områdets børn og sikre implementeringen af Forskellige i Fællesskab, der er Børn & Unges dialekt af Viborg Kommunes styringsmodel, Sammenhængsmodellen.

Mange års ledererfaring

Kristian Skovby Vind er 41 år og kommer fra en stilling som fællesleder i Firkløveren i Holstebro, der består af en vuggestue, en børnehave og to børnehuse. Han bor i Holstebro med sin kone og to piger på 9 og 13 år.

Kristian er uddannet pædagog og er ved at afslutte sin diplomuddannelse i ledelse. Han har været leder siden 2013.

- Jeg brænder for ledelse i dagtilbud, og især for det ledelsesrum, hvor vi binder de politiske visioner sammen med den gode faglige opgaveløsning. Det vil jeg få mulighed for som områdeleder i Viborg Kommune, siger Kristian Skovby Vind og fortsætter

- Vi skal udvikle børnene i fællesskab igennem høj faglighed, hvor vi gør det, vi er sat i verden for med respekt for børnenes forskelligheder, slutter Kristian Skovby Vind.

Ny energi i områdeledelsen

Kristian tiltræder stillingen som områdeleder efter Kjeld Kristensen, der pr. 1. maj 2021 har valgt at gå på efterløn.

Jeg ser frem til at byde Kristian velkommen som områdeleder og til Viborg Kommune. Kristian kommer med solid ledererfaring og han vil være en styrke ind i områdeledelsens arbejde med at udvikle dagtilbud af høj kvalitet.
– Trine Verner Jensen, dagtilbudschef i Viborg Kommune.

Yderligere oplysninger

Dagtilbudschef i Viborg Kommune, Trine Verner Jensen, tlf.: 87 87 10 70

Kommende områdeleder, Kristian Skovby Vind, tlf.: 96 11 54 01