You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG
Nyhed fra 12.05.2021

Snapsting er tilbage

Der bliver holdt Snapsting i år fra 18. – 27. juni. Det bliver et lidt anderledes Snapsting, for selvfølgelig bliver alle restriktioner overholdt, så vi alle kan passe på hinanden.

Koncerter, madboder, Seniorfolkemøde, Snapsting for Børn og Alley Cats, der cruiser gennem byen. Mange af de oplevelser, som vi forbinder med Snapsting, lander i Viborg sidst i juni.

Det bliver dog ikke et Snapsting helt, som vi kender det. I år skal arrangørerne tage højde for restriktionerne fra sundhedsmyndighederne, så gæsterne trygt kan komme til Snapsting. Vi skal alle passe på hinanden.

For eksempel er Snapsting for Børns store familiedag er flyttet fra Borgvold til forskellige steder i byen og kommer til at kræve billet. Du kan allerede nu læse mere om disse gratis arrangementer på Børn | Viborg Bibliotekerne – hvor billetbookingen åbner den 24. maj.

Seniorfolkemødet er rykket til Nytorv, og publikum vil generelt møde flere tiltag, der skal gøre det sikkert at gennemføre Snapsting. Læs mere om Seniorfolkemødet på deres hjemmeside.

Helt præcist, hvordan koncerterne og de øvrige bliver afviklet med publikum, er ikke helt på plads endnu, men der bliver arbejdet på højtryk, så alt er klar til at borgmesteren den 18. juni. kl. 16.15 kan byde velkommen til Snapsting 2021.

Programmet bliver snarest offentliggjort på snapsting.dk.

Ny mand i spidsen

Det er Henrik Hauritz, der står i spidsen for Snapsting, efter Mette Hagen stoppede sidste år. Henrik Hauritz har i mange år været ansat som kulturkonsulent i Viborg Kommune og har været med til at skabe Snapsting siden 2013.

For yderligere information

Henrik Hauritz, projektleder for Snapsting, T: 30 57 10 12 / M: hh@viborg.dk
Rikke Kamedula Skovbo, Snapsting for Børn: T: 20 63 08 41 / M: rks@viborg.dk
Anne Grethe Nielsen, Seniorfolkemødet, T: 23 64 62 78 / M: agn@viborg.dk