You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG
Nyhed fra 29.11.2021

Viborg Kommune har ansat ny sundhedschef

Kristine Stange bliver ny sundhedschef i Viborg Kommune.

Kristine Stange. Foto: Agata Ewa Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt.

Kristine Stange kommer fra en stilling som kommunikations- og sekretariatschef på Hospitalsenhed Midt, hvor hun har været ansat siden 2015. Hun har desuden tidligere været kommunikations- og marketingchef i Eksportforeningen. Kristine Stange er 41 år og bor med sin familie i Viborg.

– Vi glæder os til, at Kristine Stange bliver vores nye sundhedschef. Kristine har en stærk ledelsesmæssig erfaring med sig fra Hospitalsenhed Midt, og via dette job har hun også et indgående kendskab til de mange udviklingsområder inden for sundhedsvæsenet, som er relevante fra et kommuneperspektiv, siger direktør for Social, Sundhed & Omsorg i Viborg Kommune, Mette Andreassen.

Kristine Stange er uddannet kandidat i Statskundskab fra Aarhus Universitet i 2009 og er aktuelt i gang med en masteruddannelse i offentlig ledelse.

– Jeg ser frem til at blive en del af den sundhedsfaglige udvikling tæt på borgernes hverdagsliv i Viborg Kommune. Jeg glæder mig til at arbejde på en fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen sammen med ledere og medarbejdere – på tværs af sektorer, både internt og eksternt, siger Kristine Stange.

Kristine Stange tiltræder stillingen som sundhedschef den 1. januar 2022. Hun afløser Peter Borup Sørensen, der fratrådte sin stilling tidligere i år.

/ Mette Andreassen, direktør Social, Sundhed & Omsorg