You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG
Nyhed fra 06.09.2021

Viborg Rådhus lyser grønt

I uge 36 og 37 lyser rådhuset i Viborg grønt om aftenen. Det gør det for at markere Grønne Sammen-ugerne, hvor Viborg Kommune sætter ekstra fokus på bæredygtighed og grøn omstilling.

Rådhuset lyser grønt om aftenen i uge 36 og 37.

Du kan se Viborg Rådhus i et helt nyt lys, når otte grønne LED-pærer kaster et grønt lys på bygningen fra den 6.-17. september. Det sker i forbindelse med emneugerne Grønne Sammen. 

Grønne Sammen er Viborg Kommunes store satsning, der skal sætter en grønnere dagsorden for flere end 14.000 børn og unge i dagplejen, børnehuse og skoler. Med spændende læringsforløb og underholdning bliver der sat fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. Kommunes øvrige borgere kan i perioden opleve en erhvervskonference om verdensmålene, rengøring af gågaden i Viborg og meget mere.   

Medarbejdere på rådhuset er også Grønne Sammen  

Også inde på rådhuset er medarbejderne Grønne Sammen med bæredygtige tiltag. Blandt andet kan de nyde mere bæredygtige retter i kantinen med for eksempel en daglig vegansk ret og retter tilberedt af lokale og danske madvarer.  

Medarbejderne bliver også mindet om at sortere deres affald rigtig, så de kan blive endnu bedre til at undgå smuttere, hvor madaffald ender i restaffaldet.  

På nær nogle få stier får græsset på rådhusets udearealer også lov til at gro vildt. Det giver bedre trivsel til insekter, sommerfugle og bier, når græsset har forskellige længder.  

 

Kontaktinfo 

Søren Aakjær, direktør i Børn & Unge, sjaa@viborg.dk, 87 87 10 00