
Der er mulighed for en helt unik oplevelse, når krypten i Viborg Domkirke fra den 28. september danner ramme om kunstværket "People We Love - Viborg."
Værket har til formål at skabe et kollektivt portræt af kærlighed og empati, når 50 "almindelige" mennesker bliver filmet, mens de ser på et billede af et menneske, de elsker eller har elsket.
Optagelserne fandt sted i Viborg i juni 2023, og nu er værket så klar til at blive vist frem for offentligheden.
- Jeg har glædet mig helt utroligt til at kunne præsentere Viborg-versionen af Kit Monkmans værk "People We Love". Kunstværket har også været opført i bl.a. York i England og i Pittsburgh i USA, men de helt enestående rammer i krypten i Viborg Domkirke gør oplevelsen i Viborg til noget helt specielt. Derfor håber jeg, at rigtig mange mennesker vil bruge de kommende måneder til både at nyde kunstværket og Viborg Domkirke, siger udstillingsleder i Viborg Kunsthal, Bodil Johanne Monrad
Fortolkning af kærligheden
Det er helt i tråd med værkets intention, idet den oprindelige udgave blev udstillet i den store katedral York Minster i England i 2020 og 2021.
Derfor glæder sognepræst i Viborg Domkirke, Marianne Koch, Viborg sig til at åbne dørene.
- Værket er en ny måde at fortolke kærlighed på, og netop kærligheden er det vigtigste budskab i kristendommen. Derfor er jeg utrolig glad for, at Viborg Domkirke danner rammen om værket, siger hun.
Stor oplevelse
Også de 50 frivillige, som er blevet filmet, har haft en stor oplevelse og glæder sig til åbningen af udstillingen.
- "People We Love - Viborg" er et sympatisk initiativ, i en tid med ufred og uro i verden. Derfor gav det mening at deltage for at stoppe op og tænke på dem, der betyder noget. Jeg havde et foto af min elskede Moster Eva, som var en urokkelig klippe i min lille familie, fortæller Anders Kristian Kristensen.
En anden deltager, Anders Johan Larsen, er også glad for, at han valgte at være med.
- Oplevelsen meget grænseoverskridende men gav også en form for ro i tomheden af det mørke rum, siger han.
Fakta
"People We Love - Viborg" er er samarbejde mellem Viborg UNESCO Creative City, Viborg Kunsthal, Media College Denmark, Viborg Domkirke, KMA (Kit Monkman) og Mediale.
Udstillingen er åben i samme omfang som kirken men lukket i forbindelse med kirkelige handlinger.
Yderligere oplysninger
Udstillingsleder i Viborg Kunsthal, Bodil Johanne Monrad, tlf: 87 87 32 23
Specialkonsulent i Viborg Kommune, Henrik Holmskov, tlf: 87 87 86 10
Sognepræst Marianne Koch, Viborg Domkirke tlf: 29 16 60 55.
Læs mere om udstillingen på Viborg Kunsthals hjemmeside