You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Strikkeseminar i Frederiks

Søndag 30. januar 2022
09:30 - 15:00
Frederiks Skole, Skolen 3 7470 Viborg
Find vej
350,-
Denne søndag er for alle strikkeglade. Få masser af inspiration til nye strikkeprojekter på dagens workshops med Margit Nørremølle og Lotte Mirsal.
Alle med basalt kendskab til strikning kan deltage, men nogle workshops kræver lidt erfaring.

Kontakt LOF Midtjylland på kontor@lof-midtjylland.dk eller 87262326 for valg af workshops.

PROGRAM:

9.30: Velkomst, kaffe og rundstykke
10.00-12.00: Workshops

Workshop 1: Strik med perler v/Lotte Mirsal
På denne workshop lærer du at strikke med perler. En fin teknik, der bruges til at danne flotte farverige mønstre eller sjove kanter på det strikkede arbejde. Perlemønstre vises ofte i et diagram, så vi kigger også på, hvordan et strikkediagram aflæses.Medbring garn og pinde i passende størrelse, perler der kan trådet på garnet og en nål, perlerne kan gå på.

Workshop 2: Dominostrik v/Margit Nørmølle
Dominostrik er strikkede firkanter, strimler eller andre former, som undervejs bliver strikket sammen på en enkel måde. Da det er små elementer, der strikkes, er denne teknik oplagt til garnrester. Denne teknik er dejlig, da man stikker enderne ind undervejs og kun syr lidt sammen – så når man først er begyndt, kan man ikke holde op. 

12.15-13.00: Frokost, sandwich inkl. en vand/sodavand

13.00-15.00: Workshops

Workshop 3: Vendepind og vandrette masker v/Lotte Mirsal
Vendepinde, german short rows, wrap and turn – kært barn har mange navne. På denne workshop går vi i dybden med denne teknik. Du kan forme skuldrene smukt eller skabe vidde i en kjole. Teknikken er enkel og sjov, når man først er blevet dus med den.På denne workshop stifter vi også bekendtskab med vandrette masker. En enkelt teknik der skaber en fin detalje i det strikkede arbejde.

Workshop 4: Udregning af egen model v/Margit Nørmølle
Modelberegning starter altid med en strikkeprøve, som er større end 10x10 cm. Når man selv designer, skal man bruge målene på sit projekt, fx brystvidden og længden. Som hjælp kan man fx bruge målene på sin yndlingstrøje. Vi vil gennemgå udregninger af firkanter, trekanter og buer, som man skal bruge til at lave en strikkeopskrift. Vi vil også snakke om andre detaljer, man skal overveje fx kanter, teknik, mønstre og farver.Medbring: Lommeregner, målebånd, blyant, viskelæder og evt. din yndlingstrøje.

15.00: Kaffe og kage, herefter tak for i dag. 


Praktisk info
Tilmeldingsfrist: 23. januar 2022

Efter tilmelding, kontakt LOF Midtjylland på tlf.nr. 87 26 23 26 eller mail: kontor@lof-midtjylland.dk med oplysning om hvilke workshops, du ønsker at deltage i. Tilmelding efter "først-til-mølle"-princippet.