You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Alt tæller Uge 18-21

Efter en lang nedlukning har vores kroppe brug for at komme i gang igen. En genstart hvor vi motiverer og udfordrer os selv og hinanden til at få lidt mere bevægelse ind i hverdagen. Det er ikke de store bucket-list udfordringer vi skal fokusere på, men al den bevægelse som er, og kan blive en naturlig del af vores hverdag. Bliv inspireret her - alt tæller!

Kom ud og bevæg jer! Gør noget godt for nærmiljøet og tjen samtidig penge til klubkassen

Jeres forening bruger en formiddag eller en eftermiddag på at samle henkastet affald op og modtager et sponsorat på 3000 kr. I bestemmer selv dag og tidspunkt i perioden maj - oktober. I vil få masser af frisk luft, god motion og godt samvær, samtidig med at I bidrager til at skabe et renere og dermed tryggere nærmiljø. Læs mere her på Ren Naturs hjemmeside, hvor I også tilmelder jer.

Er du vild med Challenges?

Bevæg dig med dit bibliotek #Vibfitchallenge

Viborg Bibliotekerne er klar til at inspirere dig med litteraturfitness og nemme øvelser, som du kan lave enten på jobbet med dine kollegaer eller derhjemme med familie og venner. Alle inviteres med til at dyste i Viborg Bibliotekernes #Vibfitchallenge og konkurrencer på Facebook.

 

 

Aktiv ude

Find inspiration til bevægelse i naturen: gåture, orienteringsruter, MTB spor, legepladser og børneskove.

 

 

Inspiration til Alt tæller

Tag en svingom med støvsugeren, snup cyklen på arbejde eller gå en tur. Med budskabet ”Alt tæller” sætter vi fokus på, at lidt også har ret, også når det kommer til motion. Det handler om at udnytte de små pauser i hverdagen til at bevæge sig mere – find inspiration her.