You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Hærvejsløbet 24. juni 2023

DGI Hærvejsløbet køres igen lørdag 24. juni 2023

DGI Hærvejsløbet er et rigtigt motionscykelløb. Vi lægger vægt på holdkørsel og socialt samvær undervejs. Det vil sige, at I som ryttere forpligter jer på hinanden, hjælper hinanden med at holde tempo, venter ved små reparationer og kommer samlet i mål på jeres hold.

Det handler om at få en fantastisk oplevelse undervejs, nyde de overdådige depoter og ikke mindst ha’ en uforglemmelig dag på de jyske landeveje og i skovene. Smil til de frivillige, der gør et kæmpe stykke arbejde for at gøre jeres oplevelse helt unik.

Tiden er ikke vigtig, så nyd turen.

Det er nogle fantastiske smukke ruter, som byder på storslåede naturoplevelser, udfordringer og masser af forskellige indtryk.

Vi håber, det bliver et ”eventyr” for alle.

DGI Hærvejsløbet får stor bevilling fra Sport Event Denmark og satser internationalt

DGI Hærvejsløbet skal med økonomisk støtte fra Sport Event Denmark udvikles til et internationalt breddeidrætsevent. Satsningen vil kunne mærkes for både de udenlandske deltagere, det danske foreningsliv og målbyen Viborg.