You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Kombination af kommunale dagtilbud og privat pasningsordning

Hvis du har et pasningsbehov udenfor dagtilbuddenes almindelige åbningstid, har du mulighed for at vælge et kombinationstilbud i form af en deltidsplads i dagpleje, vuggestue eller børnehave og tilskud til en fleksibel pasningsordning.

Hvad er en fleksibel pasningsordning? 

En fleksibel pasningsordning er en mulighed for, at du som forælder får tilskud af Viborg Kommune til selv at ansætte en person til at passe dit barn, eller til at købe en plads i en eksisterende fleksibel pasningsordning, uden for kommunens almindelige åbningstider på dagtilbudsområdet. 

Den fleksible pasningsordning skal kombineres med en plads i et andet kommunalt eller privat dagtilbud. 

 

Hvad er reglerne for kombinationstilbud og fleksible pasningsordninger? 

For at kunne benytte sig af et kombinationstilbud, herunder en fleksibel pasningsordning, er der nogle betingelser, som du skal opfylde. 

  • I Viborg Kommune kan du benytte dig af et kombinationstilbud fra dit barn er 24 uger, til det starter i skole.
  • Pasningsbehovet skal være arbejdsbetinget. Du og din ægtefælle eller eventuelle samlever skal have en arbejdsgivererklæring, der siger, at du/I har behov for pasning ud over dagtilbuddenes normale arbejdstid. 
  • Behovet for pasning i en fleksibel pasningsordning skal som minimum være et gennemsnitlig timeantal på 10 timer pr. uge. Timerne skal opgøres på ugebasis over en periode på minimum 4 uger.
  • Kombinationstilbuddet skal bestå af en deltidsplads i et kommunalt eller privat pasningstilbud og pasning i en fleksibel pasningsordning. 
  • Fleksible pasningsordninger må alene anvende betegnelsen fleksibel pasningsordning om ordningen.
  • Kravet i Dagtilbudsloven om at fremme børns læring gennem trygge læringsmiljøer, som indholdsmæssigt står mål med kravene til læring og læringsmiljøer i andre dagtilbud, gælder ikke for fleksible pasningsordninger.
  • Kombinationstilbud er ikke en mulighed for forældre med børn, som er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen eller et obligatorisk læringstilbud. 

 

Reglerne for fleksible pasningsordninger i forbindelse med et kombinationstilbud er derudover de samme som ved private pasningsordninger.  

 

Sådan søger du om tilskud til en fleksibel pasningsordning i forbindelse med et kombinationstilbud

Du skal som forælder sikre, at følgende er udfyldt:

  • Denne udfyldes sammen med den person der skal ansættes i den fleksible pasningsordning. Link til pasningsaftale.
  • Ansøgning om tilskud. Denne udfyldes af forældrene. Link til ansøgning om tilskud.
  • Arbejdsgivererklæring. Denne skal underskrives af din/jeres arbejdsgivere.

De tre dokumenter sendes til Børn & Unge-forvaltningen i Viborg Kommune via sikker post eller almindeligt brev. Skriv ”Ansøgning om tilskud til Fleksibel pasningsordning” på mailen eller brevet.

Kombinationstilbuddet kan tidligst træde i kraft med en måneds varsel til den 1. i en måned. 

 

Takster og tilskud ved fleksible pasningsordninger i forbindelse med kombinationstilbud 

Du kan som forælder enten være arbejdsgiver for den person, der ansættes i den fleksible pasningsordning, eller du kan købe en plads i en allerede eksisterende fleksibel pasningsordning. Lønnen eller prisen for tilbuddet aftales mellem dig som forælder og den fleksible pasningsordning.

Egenbetaling samt størrelsen på det kommunale tilskud afhænger af timetallet og barnets alder. 

Dit tilskud kan maksimalt udgøre 75 % af dine dokumenterede udgifter til den fleksible pasningsordning.  

Du kan kun i særlige tilfælde få tilskud til en fleksibel pasningsordning, hvis du er på barsel. Du kan ikke få tilskud til pasning af egne børn og ordningen kan ikke benyttes til at aflønne au pair. 

 

Ophør af kombinationstilbuddet 

Når du ikke længere har behov for eller ønsker at benytte dig af kombinationstilbuddet og dermed den fleksible pasningsordning, skal Viborg Kommune have besked senest 1 måned før, du ønsker, at det skal ophøre. 

Når ordningen ophører, er dit barn garanteret en fuldtidsplads i det dagtilbud, hvor barnet er indskrevet, hvis du ønsker dette.

 

 

87 87 10 88
Send sikker mail til Pladsanvisningen i Viborg Kommune Obs: Når du sender en mail til os, vil du blive bedt om at bruge MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer
Prinsens Allé 5
8800 Viborg

Åbningstider

Mandag

09.00-13.00

Tirsdag

09.00-13.00

Torsdag

10.00-17.00