You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Tilbud til børn ved skilsmisse

Læs om gratis samtalegrupper til alle skolebørn i Viborg Kommune, hvis mor og far er skilt.

Viborg Kommune tilbyder gratis samtalegrupper til alle skolebørn i Viborg Kommune, hvis mor og far er skilt - uanset om skilsmissen er aktuel eller ligger mange år tilbage. 

For mange børn er mor og fars skilsmisse forbundet med sorg. Uanset om skilsmissen har været skånsom eller konfliktfyldt, viser erfaringer, at børnene tumler med spørgsmål og tanker. 

Nogle børn kan have glæde af at deltage i en samtalegruppe, hvor de får mulighed for at dele deres tanker og følelser omkring bruddet med jævnaldrende i samme situation.  

 

Få redskaber til at tackle følelser og tanker  

I samtalegrupperne ønsker vi at give børnene mulighed for at dele deres tanker med andre jævnaldrende. Samtidig ønsker vi at give dem konkrete redskaber til at tackle de følelser og tanker, de tumler med. At møde andre, der har oplevet noget lignende, kan bidrage til, at børnene ikke føler sig ’alene’, ’forkerte’ eller ’unormale’.  

 

Hvordan foregår samtalegrupperne? 

Samtalegrupperne mødes i alt 7 gange. Hvis det er muligt, afholder vi samtalegrupperne i jeres lokalområde. 

Der afholdes et forældremøde i forløbet. 

Kontakt børnegruppekoordinatorerne

Lene Toft Vester

Fraværskonsulent

Tlf. 61 89 78 52 

Birgit Strunge

Sundhedsplejerske

Tlf. 87877738