You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

TOPI - tidlig opsporing og indsats

Sider under TOPI - tidlig opsporing og indsats

Vil du vide mere om TOPI, der er Viborg Kommunes indsats for, at alle børn er i god trivsel eller vores arbejde med at sikre gode overgange, kan du læse mere her.

INDHOLD

Hvad er TOPI?

TOPI står for "tidlig opsporing og indsats" og er en fælles systematik i Børn & Unge, som vi anvender i vores vurdering af børns og unges trivsel. Det skal sikre, at vi kan lave en rettidig indsats over for børn og unge, der er udfordret på deres trivsel, læring og udvikling.

Hvordan fungerer trivselsundersøgelsen?

Vi foretager en trivselsundersøgelse af alle børn og unge to-tre gange årligt.

Konkret udfylder fagpersoner omkring jeres barn eller unge et trivselsskema. Skemaet har til formål at opspore børn i mistrivsel.

Når vi undersøger trivslen, ser vi på

  • Børnenes færdigheder og kompetencer i sociale sammenhænge
  • Om de får tryghed og omsorg fra voksne
  • Om de er aktive og ligeværdige deltagere i fællesskabet
  • Om de har en positiv selvfølelse

På baggrund af undersøgelsen laves der en analyse og indsatsplan, og barnet placeres i henholdsvis grøn, gul eller rød position.

  • Grøn position betyder, at barnet er i god trivsel. Her handler indsatsen om at fastholde og vedligeholde den gode trivsel.
  • Gul position betyder, at der er tegn og signaler på, at barnets trivsel ikke er i balance. Her er der behov for at undersøge, om vi skal handle på en anden måde.
  • Rød position betyder, at barnets trivsel er udfordret i en svær grad, og der er behov for et tæt og aktivt samarbejde med jer forældre og ofte i et udvidet samarbejde med tværfaglige ressourcepersoner, som for eksempel en socialrådgiver, sundhedsplejerske eller psykolog.

En farvet position fortæller noget om, hvordan jeres barn har det i en bestemt sammenhæng, fx at et barn trives godt hjemme, men oplever ubalance i trivslen i situationer i dagtilbud eller skole - eller omvendt.

Vi arbejder med TOPI i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, SFOer og klubber.

Når trivselsskemaet er udfyldt - hvad så?

Når vi har lavet en vurdering af dit barns trivsel, inddrager vi jer i et aktivt samarbejde for at være undersøgende på, hvordan vi i fællesskab styrker barnets trivsel. 

Fagpersonalet og forældre laver en indsatsplan. 

Vi vil gerne forbygge og sætte ind tidligt med et ekstra fokus. Vi ved, at jo tidligere vi tager hånd om eventuelle problemstillinger, jo nemmere er det at finde løsninger og skabe balance i børnenes liv. 

Sådan arbejder vi med overgange

For at sikre, at alle børn får den bedst mulige overgang fra en institution til en anden, og at vigtig og relevant viden ikke går tabt i overgange, har vi udviklet en fælles overgangsmodel og et fælles overgangsskema.

Vi anvender overgangsmodellen og overgangsskemaet hver gang et barn skifter fra sundhedsplejen til dagpleje og vuggestue, fra dagpleje og vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole og SFO. Overgangsmodellen beskriver rammen for, hvordan samarbejdet skal foregå mellem de voksne ved barnets overgang fra et sted til det næste.

I dialog med fagpersonalet udfylder I overgangsskemaet. Det sikrer, at relevant viden om jeres barn bringes med ind i den nye sammenhæng.

I inviteres til at deltage i en overgangssamtale, hver gang jeres barn skifter fra en institution til en anden.

Kontakt

Cita Ammitzbøll

Pædagogisk konsulent

Tlf: 61 89 06 55