You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Sikkerhedsstillelse ved familiesammenføring

Ønsker du at søge om familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle, skal du som hovedregel stille en økonomisk garanti overfor kommunen.

Når du skal søge familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle, skal du, der bor i Danmark, som hovedregel stille en økonomisk sikkerhed over for kommunen. Hvis den familiesammenførte ægtefælle får udbetalt ydelser efter integrationsloven eller lov om aktiv socialpolitik, bliver ydelserne trukket i sikkerhedsstillelsen, og der bliver lavet en indberetning til Udlændingestyrelsen.

Det er udlændingestyrelsen, der anmoder om, at der bliver stillet sikkerhed. Når du har søgt familiesammenføring hos Udlændingestyrelsen, sender de dig et brev med de dokumenter, som du skal have udfyldt i banken. Når du har udfyldt papirerne, skal du henvende dig til Viborg Kommune med henblik på godkendelse af sikkerhedsstillelsen (pantsætningserklæring eller anfordringsgaranti).

Danskprøve på A1/A2-niveau og prøve i dansk 1,2 eller 3.

Flytter den udenlandske ægtefælle fra Viborg Kommune, sendes sikkerhedsstillelsen til den nye bopælskommune efter anmodning fra tilflytter-kommunen.

Flytter den udenlandske ægtefælle til Viborg Kommune, rekvirerer vi sikkerhedsstillelsen fra den tidligere bopælskommune.

Vi godkender sikkerhedsstillelsen fra ny bank, førend vi frigiver sikkerhedsstillelsen fra gammel bank.

Vi godkender ny sikkerhedstype.

Ved fx permanent opholdstilladelse, nyt opholdsgrundlag, inddragelse, udløbet opholdstilladelse samt behandling af sager ved skilsmisse og dødsfald skal der fremlægges dokumentation for disse. Det anbefales også at kontakte Udlændingestyrelsen.

Kontakt

Lone Maribo

Beskæftigelsesfaglig medarbejder

Tlf: 87 87 49 53

Jana Sasikumar

Beskæftigelsesfaglig medarbejder

Tlf: 87 87 44 10