You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Regnbed

Regnbede er en praktisk og æstetisk måde at nedsive regnvand på i sin have.

Et regnbed er en lavning i haven, hvor regnvand fra fx tage ledes hen til. Her opmagasineres vandet kort, hvorefter det siver ned i jorden og anvendes af planterne. Planterne skal kunne tåle både våde og tørre perioder.

Et regnbed har en høj evne til at filtrere vandet for skadelige stoffer som olie og andre miljøfremmede stoffer.

Hvis du påtænker at føre muligt forurenet vand til et regnbed, skal dette fremgå tydeligt i din ansøgning.

Du må gerne selv udføre anlægsarbejdet. Det er dog en god idé at søge rådgivning hos anlægsgartnere og havearkitekter angående udformning og beplantning.

Hvis du ønsker at etablere et regnbed, skal du udfylde og indsende et ansøgningsskema.

Hvis dit eksisterende regn-afløb ender i kloaknettet, skal en autoriseret kloakmester frakoble dig nettet. Der skal gives besked til kommunen om dette.

En god tommelfingerregel for dimensionering af et regnbed er, at der går ca. 50 m2 regnareal (fx tag) pr. 5 m2 regnbed, hvis fordybningen er på ca. 20 cm.

Udgravning til regnbed

Man fjerner jorden i en dybde ned til ca. 70-100 cm i en form som en skål. Efter udgravningen løsnes jorden i bunden af udgravningen. Nederst lægges et 40-70 cm tykt lag grusblandet vækstjord alt efter plantetype. Over dette spredes et ca. 10 cm tykt lag almindelig muldjord. Der skal være 15-20 cm på det dybeste sted til terrænkanten, når jordarbejdet er færdigt.

Vækstjorden kan bestå af fx 30% grus og 70% jord (fx det opgravede jord). Man kan med fordel opblande kompostjord i den opgravede jord, gerne op til 20-30%.

Ledning af regnvand til regnbedet

Regnvandet kan fx ledes til regnbedet via en åben rende, evt. med et flot belægningsmateriale eller græs. Man kan også lede vandet via et rør, som er lagt lige under jordoverfladen, således det udmunder i den øverste del af regnbedet.

Rendens indløb til regnbedet bør udformes så fladt, at vandet ikke skvulper ud i regnbedet og ødelægger planterne. Man kan fx lægge lidt større sten eller et grus-område ved udmundingen. Her vil sand og blade mv. også blive aflejret og være lette at fjerne.

Faldet mod bedet skal være mindst 1 cm pr. meter.

Gode råd til etablering af regnbed

Hvis regnarealet er meget stort, så er det bedre at etablere flere mindre regnbede end ét stort. Man kan lave overløb til fx græsplænen, et ekstra regnbed, en faskine eller andet. Man kan også etablere regnbedet over en faskine, hvilket øger nedsivningen.

Regnbedet bør anlægges på flade arealer. Hvis det skråner, kan man opføre en mindre vold til at holde vandet inde i bedet.

For at undgå erosion og ophobning af sediment i regnbedet under etableringsfasen anbefales det at vente med at lede regnvandet til bedet, indtil vegetationen er godt etableret.

Hvis der er risiko for forurening af vandet med miljøfremmede stoffer, så anbefales det at lerindholdet i vækst-jorden er på ca. 10%. Desuden bør jorden være let sur med en pH-værdi på 5,5-6,5, da det vil fremme den mikrobielle aktivitet og dermed nedbrydningen af miljøfremmede stoffer. Desuden øger en let sur jord lerets evne til at tilbageholde forureningen.

Der skal oplyses ved ansøgning om nedsivning i regnbed, hvorvidt der anvendes regnvand med indhold af miljøfremmede stoffer, fx olie.

Vedligehold af et regnbed svarer til det, man udfører i et almindeligt havebed. Fjerne affald og blade fra regnbedet.

 

Vedligehold

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktivitet

Hyppighed

Fjerne affald og blade fra regnbedet

Månedligt og efter store regnskyl

Fjerne ukrudt og løsne jordoverfladen, så vandet kan sive hurtigt ned til planternes rødder

2-3 gange i vækstsæsonen

Tilføre kompost/gødning

Efter behov, fx 1 gang årligt

Fjerne syge og døde planter og erstatte dem med andre

Efter behov

Trimme og beskære beplantningen

Efter behov, fx 1 gang årligt, forår

Vanding

Efter behov, fx i de første par år i tørre perioder

Fra regnbedet skal der være mindst:

 

Vejledende afstandskrav

 

Vejledende afstandskrav ved minimal risiko*

Beboelseshus med/uden kælder

5 m

2 m*

Hus uden beboelse med kælder

5 m

2 m*

Hus uden beboelse uden kælder

2 m

1 m*

Skel

2 m

1 m**

Drikkevandsboringer

25 m

 

Å, sø

25  m

 

* hvis terrænet falder bort fra huset, hvis huset er nyt, eller hvis der på et eksisterende hus er etableret et lag, der spærrer for opstigende grundfugt.
** hvis jordbundsforholdene gør, at der ikke er fare for opblødning, eller hvis nabogrunden forbliver ubebygget.

Fordele:

  • De er dekorative og indgår som et levende element i haven.
  • De tiltrækker insekter og småfugle og der skabes liv.
  • De er meget effektive til at rense vandet for miljøfremmede stoffer.
  • De kan udføres på mange forskellige måder, så de passer ind i landskabet.

Ulemper:

  • Kræver en planlægning af området.
  • Vegetationen skal plejes, så den ikke gror til, sammenfiltrer og formindsker eller helt standser nedsivningen.
  • Vanding i tørre perioder kan være nødvendigt.

Regnbede er enkle at vedligeholde, som et almindeligt bed i haven. Vælger man mange stauder, er der mere vedligehold end ved mange græsser. Det er dog vigtigt med omhyggelig pleje, indtil der er opnået et godt plantedække.

Planterne skal kunne holde til både meget tørre og meget våde perioder. Planterne i det laveste punkt skal kunne tåle at stå under vand i et par dage. Det er en god ide at plante en blanding af urteagtige flerårige planter (stauder, græsser), buske og evt. mindre træer.

I den del af et regnbed, der ofte er våd, kan der fx plantes engblomme, kærranunkel, eng-forglemmigej, alm. star, trevlekrone eller vandpileurt. Rododendron og andre surbundsplanter kan trives, hvis vækstlaget er af spagnum.

I den del der er mest tørt kan der fx plantes alm. gyldenris, blåklokke eller hvid okseøje.

Planteliste over mulige planter til et regnbed (ikke fuldt dækkende):

Stauder

Græsser og starer

Buske

Asters
Akeleje
Lodden løvefod
Stor stjerneskærm
Gul lærkespore
Rød hjortetrøst
Storkenæb
Almindelig fredløs
Engforglemmigej
Vårfloks
Bidende ranunkel
Dagpragtstjerne
Aksærenpris
Engblomme
Trevlekrone
Vandpileurt
Blåklokke
Hvid okseøje
Kattehale
Mjødurt

Blågrøn star
Alm. star
Morgenstjerne star
Bredbladet spidsgræs
Elefantgræs
Alm. blåtop
Sødgræs
Præriehirse

Surbær
Kornel
Alm. benved
Amerikansk blærespiræa
Solbær
Alm. kalkved
Snebolle
Blåbær
Rododendron
Hyld
El
Havtorn

Spørg dit lokale plantecenter til råds om plantevalget og om, hvordan pasningsgraden for arten er. Græsser er generelt mindre pasningskrævende end stauder.

Kontakt

Malene Kjærsgaard Sørensen

Tlf: 87 87 56 15