You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Klimahandlingsplan

Viborg Kommune udarbejder en handlingsplan om klimatilpasning og reduktion af drivhusgasser. Og vi deltager i DK2020.

Nu går arbejdet med klimahandlingsplan i gang

Viborg Byråd går i gang med at udarbejde en klimahandlingsplan og opfordrer alle interesserede til at deltage i debatten og komme med idéer og forslag til planlægningen. Vi håber på at modtage mange gode forslag til tiltag og samarbejder, så vi kan reducere udledningen af drivhusgasser og tilpasse os til klimaforandringer frem mod 2050.

Vi deltager i DK2020 - Klimaplaner for hele Danmark

Kommunens deltagelse i DK2020-projektet betyder, at vi skal udarbejde en klimahandlingsplan efter nogle standarder for klimaplanlægning for at den kan opnå en DK2020-godkendelse. Parterne bag projektet

  • Realdania
  • Kommunernes Landsforening
  • Danmarks fem regioner,
  • CONCITO
  • C40 Cities

indgår i et partnerskab om DK2020 med den ambition, at der bliver udarbejdet klimahandlingsplaner i alle landets kommuner.

Indtil videre er i alt 65 danske kommuner en del af DK2020-projektet, hvor de følger i fodsporene på de mest klima-ambitiøse byer i verden. Viborg Kommune indtrådte i samarbejdet i november 2020. 
Læs mere om projektet på Realdanias hjemmeside

Offentligt møde og dine ideer

Du er velkommen til at sende idéer og forslag senest den 9. september 2021 via Viborg.dk/idefaseDK2020

Kommunen holdte et offentligt møde med debat om klimahandlingsplanen onsdag den 25. august 2021 kl. 17-19 på Viborg Rådhus. Du kan se kommunens præsentation fra mødet her.

Samarbejde

Grøn omstilling og igangværende projekter

Viborg Kommunes kommende klimahandlingsplan bliver en vigtig del af kommunens arbejde med grøn omstilling. Løsningerne på klimaudfordringen kræver tæt koordination internt i kommunen mellem udvalg og sektorer og med myndigheder, erhvervsliv, forsyningsselskaber, uddannelsesinstitutioner, foreninger, borgere m.m. Klimahandlingsplanen skal vise hvordan kommunen kan forstærke arbejdet i en fælles indsats med initiativer og partnerskaber.

Vi deltager allerede i mange projekter, der gavner naturen og klimaet, og arbejder løbende med indsatser, der skal reducere udledningen af klimagasser. Det kan du læse mere om på disse sider:
Den grønne omstilling – Viborg Kommune
Vi udvikler natur- og klimaprojekter – Viborg Kommune

Vi skal være grønne sammen om en bæredygtig udvikling

Klimaet er under forandring med bl.a. globalt stigende temperaturer. De stigende temperaturer tilskrives den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, som primært skyldes vores forbrug af fossile brændstoffer. Vi ønsker at forstærke vores indsats for at imødegå menneskeskabte klimaforandringer.

Resultater og mål

De resultater, som vi vil opnå, kan kun lade sig gøre i kraft af en positiv og aktiv deltagelse fra kommunens borgere, virksomheder, varmeværker, organisationer og andre lokale parter. Vi kan inden for egen organisation og ressourcer nå et stykke ad vejen, men de overordnede mål kan kun nås i fællesskab.

Målet er 35%

Viborg Byråd har vedtaget en ”Sammenhængsmodel” med visioner og mål for kommunens udvikling. Et af temaerne i sammenhængsmodellen er ”Bæredygtighed”. Byrådet vil arbejde for en miljømæssig, økonomisk og faglig bæredygtig udvikling – en grøn omstilling – med fokus på at reducere udledningen af drivhusgasser. Det indebærer bl.a. at vores kommune skal have mindst 35% af  energiforbruget dækket af vedvarende energi i 2025.

Læs mere om sammenhængsmodellen her

Grønne sammen

Fælles om en bæredygtig fremtid

Læs om emneuge i dagtilbud og folkeskoler i uge 36 og 37

Film om DK2020 Klimaplaner

Kontakt

Rasmus Trangbæk Kjærsgaard

Tlf: 87 87 86 38