You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Pas

Når du skal søge om pas, skal du udfylde et online ansøgningsskema og herefter møde op i Borgerservice. Alle, der skal have lavet pas, skal møde personligt op for at færdiggøre ansøgningen.

INDHOLD

Bestil dit pas online

I Viborg Kommune skal du ansøge online for at få et nyt pas. I selvbetjeningsløsningen nedenfor angiver du, hvem passet er til, og om der skal tages foto i Borgerservice, eller du selv medbringer foto.

Du afslutter ansøgningen med at bestille tid til Borgerservice. Når du har bestilt tid, får du en reminder på sms og e-mail om, hvad du skal huske at medbringe.

Særligt om pas til børn

  • Alle børn skal have pas uanset deres alder
  • Alle børn, der skal have lavet pas, skal møde personligt op i Borgerservice
  • Skal du lave pas til børn, skal du logge ind i selvbetjeningsløsningen nedenfor med dit eget NemId og herefter vælge det barn, du ønsker at bestille pas til
  • Er barnet under 18 år skal begge forældremyndighedsindehavere underskrive en samtykkeerklæring. Det gøres lettest som led i den online pasansøgning. Du kan også udfylde samtykkeerklæring her

Dette skal du medbringe i Borgerservice

  • Dig selv/dit barn
  • Pasfoto (digitalt eller fotopapir) fra din lokale fotograf. Foto kan tages i Borgerservice - dog ikke af børn under 110 cm eller under 5 år
  • Det gamle pas
  • Har pasansøger ikke et pas, eller er det bortkommet, SKAL der medbringes dåbs-, navne- eller fødselsattest SAMT et kørekort eller sygesikring
  • Har du fået tildelt dansk statsborgerskab, så SKAL du medbringe beviset, som du har fået tilsendt fra Indfødsretskontoret

Pasfoto

Du kan medbringe et pasfoto fra din lokale fotograf.
Pasfotoet fra fotografen kan være i fotopapir eller elektronisk (husk at medbringe stregkoden fra fotografen).

Det er vigtigt, at fotoet opfylder politiets krav til et pasfoto.
Overholder fotoet ikke kravene, kan det ikke bruges.

På Politiets hjemmeside kan du læse om krav til pasfoto.

Du kan også få taget foto i Borgerservice - dog ikke af børn under 110 cm eller under 5 år. Det koster 139 kr.

 

Borger ekspederes ved skranke i Borgerservice

Ombytning af pas

Læs mere...

Kontakt Den Digitale Hotline

Du kan få hjælp til selvbetjeningen og svar på alle generelle spørgsmål om pas hos
Den Digitale Hotline.

Tlf. 70 20 00 00

Åbningstider:
Mandag - torsdag: 8.00 - 20.00
Fredag: 8.00 - 16.00
Lørdag: lukket
Søndag: 16.00 - 20.00