You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Madtilbud til ældre

Har du behov for hjælp til madlavning, kan du blive visiteret til at få leveret mad fra Viborg Kommune. Maden produceres og leveres af Madservice Viborg.

I Madservice Viborg anser vi det som vores fornemmeste opgave at lave god mad, der smager af mere.
Vi har et dygtigt og erfarent kostfagligt personale, hvor vores opgave er, at lave god og ernæringsrigtig hverdagsmad samt skabe mulighed for gode måltidsoplevelser. Maden tilberedes så der sikres høj kvalitet og optimal hygiejne.

Madservice Viborg tilbyder god og sund mad ud af huset til kommunens pensionister. Vi tilbyder både kolde og varme retter, og du kan hver uge vælge mellem 14 forskellige middagsretter og 14 forskellige biretter. 

Når du er tilmeldt Madservice, får du besøg af vores chauffør én gang om ugen. Chaufføren forklarer dig, hvordan du skal håndtere maden.

Du kan blive visiteret til at få bragt mad ud, hvis du ikke selv er i stand til at lave mad. Visitation til Madservice Viborg skal ske ved kontakt til Visitation Sundhed og Omsorg.

Du kan læse mere om vores tilbud på Madservice Viborgs hjemmeside.

Alle pensionister er velkomne til at spise i Viborg Kommunes caféer, som hver dag serverer god og sund hverdagsmad.
På alle caféer kan du købe dagens ret, der kan bestå af en hovedret samt en forret, suppe eller dessert. Du har også mulighed for at købe mad til at tage med hjem. På nogle caféer kan vi friste med smørrebrød, kaffe, kage mm.
Hvis I gerne vil være flere, som spiser sammen i caféen, er det en god ide at bestille mad nogle dage i forvejen.

Du kan læse mere om vores tilbud på Madservice Viborgs hjemmeside.

 

På pleje- og omsorgscentrene tilbyder Madservice Viborg en døgnkostpakke, hvor alle dagens måltider og drikkevarer indgår.

Køkkenet har et tæt samarbejde med plejepersonalet, så vi kan sikre, at vi lever op til dine ønsker til mad og kvalitet. Pleje- og køkkenpersonale er løbende i dialog om, hvilke individuelle ønsker og behov du har.

Du kan læse mere om vores tilbud på Madservice Viborgs hjemmeside.

Du kan læse mere om vores madtilbud på de enkelte Pleje- og omsorgscentre på Plejehjemsoversigten.

På aflastnings- og midlertidige pladser tilbyder Madservice Viborg en døgnkostpakke, hvor alle dagens måltider og drikkevarer indgår.


Køkkenet har et tæt samarbejde med plejepersonalet, så vi lever op til dine ønsker til mad og kvalitet. Pleje- og køkkenpersonale er løbende i dialog om hvilke individuelle ønsker og behov du har.

Ældre har forskellige ernæringsbehov, og den rigtige kostform er derfor afgørende for at fremme og bevare et godt helbred. Vi har derfor forskellige kostformer at vælge imellem, der tager hensyn til f.eks.:

  • Kostformer ordineret fra lægen
  • Allergier
  • Tygge- og/eller synkebesvær

Du kan få kostvejledning ved en klinisk diætist, hvis du har behov for ændringer i din kostform. På den måde kan det planlægges, hvilke måltider, mellemmåltider og drikkevarer der passer bedst til dine behov og præferencer.

Kontakt Madservice Viborg

87 87 68 00 - træffetid hverdage fra kl. 08.00 - 12.00

Telefonnr.

Mail

Ellen Lyngsø

Leder af Madservice Viborg

87 87 67 70

ely@viborg.dk 

Eva Ørndrup

Teamleder for køkkenerne på Blichergården, Birkegården, Sjørup Ældrecenter, Toftegården, Kildedalscenteret, Møllehuset og Løgstrup dagcenter

87 87 68 05

eor@viborg.dk 

Lis Johansen

Teamleder for køkkenerne på Liselund, RCV, Banebo, Åbrinken, Skovgården

25 63 14 25

lj2@viborg.dk 

Mette Færk Holm

Teamleder for køkkenerne på Skovvænget, Kildehaven, Højvangen, Pensionistgården og Æblehaven.

25 63 10 04

mefh@viborg.dk 

Iris Gadegaard

Teamleder for produktionskøkkenet

25 63 21 13

irjen@viborg.dk