You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Handicapkørsel

Handicapkørsel er et supplement til den kollektive trafik for dig, der er svært bevægelseshæmmet eller blind/svagtseende.

Handicapkørsel er et supplement til den kollektive transport og omfatter kørsel til alle formål, f.eks. besøg hos familie, indkøb og kulturelle aktiviteter. Der bevilges 104 enkeltture pr. kalender år.

Hvem kan få handicapkørsel?

  • Du skal være fyldt 18 år
  • Du skal have bopæl i Viborg Kommune
  • Du skal være svært bevægelseshæmmet og anvende ganghjælpsmidler, der er visiteret af Viborg Kommune eller være blind eller stærkt svagtseende (6/60) svarende til en synsrest på 10% på det bedste øje.
  • Du skal ikke kunne klare ind- og udstigning ved benyttelse af offentlige transportmidler
  • Dit bevægelseshandicap skal være varigt

Hvad skal jeg gøre for at benytte handicapkørsel?

Du skal søge om handicapkørsel, det gør du ved at benytte selvbetjeningsboksen nederst på denne side.

Hvem varetager handicapkørslen?

Det er Midttrafik der varetager kørslen. Du kan læse mere om handicapkørsel på Midttrafiks hjemmeside.

Hvordan bestiller jeg handicapkørsel?

Når du er tilmeldt ordningen, kan du bestille kørslen på Midttrafiks hjemmeside eller ved at kontakte midttrafik på telefon 87 40 83 00.

 

Kontakt

Visitation Sundhed og Omsorg - Handicapbiler, handicapkørsel og børnehjælpemidler

87 87 61 06
Prinsens Alle 5
8800 Viborg

Træffes bedst tid

08.00 - 12.00

Efter kl. 12.00 viderestilles opkaldet til Visitationens hovednummer.