You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Tilbud til børn med autisme

Her finder du et overblik over de mest relevante tilbud og indsatser til børn med autisme.

Mange børn med autisme har deres dagligdag i daginstitutioner og skoler inden for almenområdet. Både i daginstitutioner og skoler er der medarbejdere med kompetencer inden for autismeområdet.

I nogle tilfælde kan et barn med autisme have behov for ekstra støtte. Det kan ske igennem en række generelle støttetilbud, som alle børn i princippet kan blive tilbudt efter behov. 

Derudover er der enkelte tilbud, som er særligt målrettet børn og unge med ASF-diagnosen. Der er få tilbud, hvor der er åben adgang. Langt størstedelen kræver visitering efter en konkret og individuel vurdering.

Viborg Kommune har følgende tilbud til børn med autisme:

PPL er en enhed for tværgående indsatser for alle 0-18-årige, hvor der er samlet flere faggrupper:

  • psykologer
  • læringskonsulent
  • tale-/hørekonsulenter
  • fysio-/ergoterapeuter
  • ressourcekorps

Visitation

Visitation kan ske via barnets sundhedsplejerske, kontaktpædagog, dagplejer eller kontaktlærer/klasselærer.

Læs mere om PPL her.

Familiecentret tilbyder familier hjælp til en lang række problemstillinger. Herunder også børn og unge med autisme. Familiecentret tilbyder:

  • Rådgivningsforløb såsom ’Rådgivning og vejledning ift. handikap’. Herunder også autismespektrumforstyrrelser’. Dette tilbud er specifikt målrettet børn og unge med autisme. Der er tale om et afgrænset samtaleforløb med maksimalt 12 samtaler.
  • ’Praktisk, pædagogisk støtte – eller anden støtte i hjemmet’. Et bredere tilbud, hvor en af henvisningsårsagerne kan være autisme.
  • Familiebehandling såsom ’Behandling af barnets/den unges problemer’. Et bredere tilbud, hvor en af henvisningsårsagerne kan være autisme.

Visitation

I skal henvises til støtten og det kan ske via Familieafdelingen. Hvis du allerede er i kontakt med Familieafdelingen, skal du kontakte din rådgiver. Hvis det er første gang, du henvender dig, skal du kontakte Familieafdelingens Frontteam på telefon 87 87 76 40.

Læs mere om Familiecenter Viborg her.

Katholt er en specialinstitution for børn i alderen 0-6 år med ASF. Katholt er normeret til 20 børn, og samtlige ansatte er uddannede pædagoger med specialviden indenfor autisme.

Katholt udbyder også 'Early Bird' kursus til alle forældre med børn i førskolealderen, som har ASF.

Visitation

Visitation sker på baggrund af henvisning og den pædagogiske psykologiske vurdering (PPV).

Læs mere om Katholt på børnehuset Bulderbys hjemmeside.

A-klasserne er et specialklassetilbud rettet mod elever med ASF.

Tilbuddet fungerer i tæt samarbejde med almenskolen, og derudover tilbyder A-klasserne en integreret SFO samt ungdomstilbud. Dermed møder eleverne gennemgående fagpersoner under hele skoleforløbet.

Visitation

Visitation sker igennem Pædagogisk Praksis og Læring (PPL).

Se mere om ASF på Vestervang Skole.

Almenklasser forberedt til børn med autismespektrumforstyrrelser (ASF) er et alment skoletilbud på Vestervang Skole, hvor pædagogikken og didaktikken er præget af struktur, rutiner, genkendelighed, overblik og visuel støtte, som alle elever i klassen kan profitere af, og som børn med ASF særligt har brug for.

  • Klasserne består af 16 elever fra skoledistriktet og fire elever med autismespektrumforstyrrelser, der er visiteret til tilbuddet.
  • I klassen vil der være to voksne til stede.
  • Der vil være særligt fokus på udvikling af sociale færdigheder og social læring for børnene med ASF.
  • Der er fokus på den fysiske indretning af klasserne.

Der oprettes 3 almenklasser forberedt til børn med autismespektrumforstyrrelser på 0., 1. og 2. årgang fra august 2021. Der udvides med en klasse om året i takt med at nye elever starter op. Der vil således være en almenklasse forberedt til børn med ASF på alle årgange (0.-9.) i 2028.

Visitation

Visitation sker igennem Pædagogisk Praksis og Læring (PPL).

Læs mere om almenklasser forberedt til børn med ASF her. 

Autismeafdelingen på Rosenvængets Skole er et specialklassetilbud målrettet elever, der har generelle indlæringsvanskeligheder samt er udfordret ift. deres kognitive udviklingsalder.

På Rosenvængets Skole arbejdes der ud fra at give eleverne et helhedstilbud, hvor skole- og SFO-tid ses under et. Det er de samme få fagpersoner, der er gennemgående hver dag. Der arbejdes tværfagligt under hele skoleforløbet mellem lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og ansatte fra PPL. Undertiden samarbejdes der også med eksterne parter eksempelvis fra VISO. Kapaciteten på autismeafdelingen er 24 elever.

Visitation

Visitation sker igennem Pædagogisk Praksis og Læring (PPL).

Se mere om Rosenvænget Skole her

Et barn eller en ung kan komme i aflastning i eller udenfor hjemmet eller i plejefamilie, når barnet eller forældrene har særligt behov for støtte.

Visitation

Visitation til aflastningstilbud sker igennem din rådgiver i Familieafdelingen. Hvis det er første gang, du henvender dig, skal du kontakte Familieafdelingens Frontteam på telefon 87 87 76 40.

Læs mere om aflastningsmuligheder her.

Nørresø Huset tilbyder støtte, råd og vejledning til den unge og familien. Herunder også til unge med autisme. Nørresø Huset tilbyder:

  • Kortere rådgivnings, afklarings- eller samtaleforløb med den unge og familien, hvor en af henvisningsårsagerne kan være autisme.
  • Praktisk, pædagogisk støtte – eller anden støtte i hjemmet. Et bredere tilbud, hvor en af henvisningsårsagerne kan være autisme.
  • Familiebehandling såsom ’Behandling af barnets/den unges problemer’. Et bredere tilbud, hvor en af henvisningsårsagerne kan være autisme.

Kontaktpersonsforløbet til den unge eller familien. Et bredere tilbud, hvor en af henvisningsårsagerne er autisme.

Visitation

I skal henvises til støtten og det kan ske via Familieafdelingen. Hvis du allerede er i kontakt med Familieafdelingen, skal du kontakte din rådgiver. Hvis det er første gang, du henvender dig, skal du kontakte Familieafdelingens Frontteam på telefon 87 87 76 40.

Læs mere om Nørresø Huset her.