You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Tilbud til unge med autisme

Her finder du et overblik over de mest relevante tilbud og indsatser til unge med autisme.

Overgangen fra børne- og ungdomsliv til voksenlivet byder på en række udfordringer for unge med autisme og deres familier. En del af udfordringerne skyldes det forhold, at de unge bliver myndige, når de fylder 18 år, og at forældrenes involvering derfor ændres og på nogle områder reduceres.

Viborg Kommune har følgende tilbud til unge med autisme:

For at bygge bro mellem ungdoms- og voksenlivet og skabe en tryg overgang til voksenlivet, har Viborg Kommune en fast samarbejdsmodel, som beskriver procedurer for dialog og samarbejde mellem sagsbehandlere i Børn & Unge, i Beskæftigelse, på Socialområdet og i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Modellen omfatter alle unge i alderen 15-30 år, herunder unge med ASF, som har kontakt til mere end et af ovennævnte områder og som dermed har et koordineringsbehov i forhold til deres kontakt til kommunen.

Koordineringen foregår på såkaldte K-møder. Møderne foregår uden borgerens deltagelse, men med forudgående samtykke, og har til formål at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats for borgeren. Det sker ved at lave en fælles plan eller retning for næste skridt i borgerens forløb. Efter K-mødet vil der være udpeget en koordinerende sagsbehandler, som har ansvaret for dialogen med borgeren.

Visitation

Visitation foregår gennem sagsbehandler, som tilbyder og indstiller den unge til tildeling af en ungeguide.

Læs mere om den kommunale ungeindsats her

Ungdomskollegiet Tårnly er et døgndækket midlertidigt botilbud beliggende i Hald Ege for unge i alderen 16-30 år.

På Tårnly får den unge hjælp til at klare hverdagen med det udviklingsmål, at han/hun på sigt kan flytte ud i egen lejlighed eller mindre indgribende tilbud.

Den unge kan få støtte og vejledning til bl.a.:

  • At få struktur og indhold i hverdagen
  • Fælles aktiviteter som f.eks. spisning, klub og socialt samvær

Tårnly består af 3 huse med plads til i alt 15 unge, der har hvert sit værelse.

Visitation

Visitation sker via sagsbehandler i Socialafdelingen.

Se mere om Tårnly her.

Nørresø Huset tilbyder støtte, råd og vejledning til den unge og familien. Herunder også til unge med autisme. Nørresø Huset tilbyder:

  • Kortere rådgivnings, afklarings- eller samtaleforløb med den unge og familien, hvor en af henvisningsårsagerne kan være autisme.
  • Praktisk, pædagogisk støtte – eller anden støtte i hjemmet. Et bredere tilbud, hvor en af henvisningsårsagerne kan være autisme.
  • Familiebehandling såsom ’Behandling af barnets/den unges problemer’. Et bredere tilbud, hvor en af henvisningsårsagerne kan være autisme.

Kontaktpersonsforløbet til den unge eller familien. Et bredere tilbud, hvor en af henvisningsårsagerne er autisme.

Visitation

I skal henvises til støtten og det kan ske via Familieafdelingen. Hvis du allerede er i kontakt med Familieafdelingen, skal du kontakte din rådgiver. Hvis det er første gang, du henvender dig, skal du kontakte Familieafdelingens Frontteam på telefon 87 87 76 40.

Læs mere om Nørresø Huset her.

Indsatsen er forankret i Bostøtten Handicap og består af et Læringsforløb 15-20 uger med gruppeforløb og sideløbende bostøtte, hvor de unge modtager relevant træning, støtte og vejledning ift. følgende tre områder: bolig og hverdagsliv, uddannelse og job samt netværk og fritid.

Viborg Kommune har modtaget 1,9 mio. kr. i støtte fra Socialstyrelsen til udvikling og afprøvning af indsatsen, og det løber i perioden januar 2020 - udgangen af 2022.

Målgruppen er unge mennesker med ASF mellem 18 og 30 år, som bor i egen bolig evt. med bostøtte efter endt indsats. ”Boligklar med Autisme” er for unge, som ikke er i målgruppen for efterværn.

Visitation

Ansøgninger om deltagelse i Projekt Boligklar med Autisme vurderes af Socialafdelingens fremskudte sagsbehandler i Bostøtten, Handicap.

Læs folderen: Boligklar med autisme

Bostøtten i Handicap har et stort antal bostøtter, der er uddannet Autisme-piloter. Nogle af disse er samlet i et team, der er specialiseret i autisme.

Unge med ASF kan støttes i Kontaktstedet Handicap i at danne netværk, dels på klubaftner og i mindre netværksgrupper med henblik på mulighed for socialt samvær med bl.a. ligestillede og pædagogisk guidning i samvær og aktivitet.

Visitation

Ansøgninger om bostøtte bevilges/vurderes af Socialafdelingens sagsbehandlere.

Læs mere om Kontaktsted Handicap Viborg her.