You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Botilbuddet Gudenåvej

Gudenåvej er et døgndækket botilbud beliggende i Bjerringbro for borgere over 18 år med fysisk og psykisk udviklingshandicap der har behov for støtte og omsorg døgnet rundt.

INDHOLD

Om Gudenåvej

Botilbuddet Gudenåvej er beliggende i et roligt boligområde i Bjerringbro med gåafstand til centrum og indkøbsmuligheder.

Antal pladser

Botilbuddet består af 11 lejligheder fordelt på 2 separate etplansbygninger samt fællesarealer, der giver mulighed for socialt samvær med de øvrige beboere. 

Gudenåvejs fokus

Vi lægger vægt på, at den enkelte beboer sættes i centrum og mødes med anerkendelse og respekt for egne ønsker og behov. Vi har endvidere fokus på at give beboerne omsorg og tryghed i dagligdagen, ligesom der lægges vægt på at sikre et positivt og konstruktivt samarbejde med beboernes pårørende.

Støtte i dagligdagen

På botilbuddet Gudenåvej tilbydes støtte og vejledning til at klare hverdagen. Det kan være støtte og vejledning i bl.a.:

  • At træffe valg og få indflydelse på eget liv
  • Personlig hygiejne
  • Deltagelse i det sociale samvær
  • Deltagelse i aktiviteter
  • Kommunikation og konfliktløsning
  • Udarbejdelse af handleplan
  • Administration af medicin
  • Ledsagelse til læge, tandlæge mm.

Den Sundhedsfaglige Indsats

På socialområdets botilbud arbejder man desuden med de sundhedsfaglige indsatser. Disse indsatser omfatter både det daglige arbejde med de 12 sundhedsfaglige problemområder (som man kan se mere om i filmen nedenfor) og den årlige sundhedssamtale, som alle beboere på socialområdets botilbud bliver tilbudt. Sundhedssamtalen er frivillig og foregår på borgerens præmisser. Samtalen er borgerens rum til selv at sætte ord på sin sundhed - både fysisk, socialt og psykisk.

Animationsfilm om Den Sundhedsfaglige Indsats i Viborg Kommune.

Kontakt

Botilbuddet Gudenåvej

87 87 71 63
Gudenåvej 5F
8850 Bjerringbro

Afdelingsleder Karen Østergaard

20 68 93 53

k3s@viborg.dk