You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Guldblommevej 1

Guldblommevej 1 er et døgndækket botilbud beliggende i Viborg for borgere over 18 år med sindslidelse og behov for støtte og træning.

INDHOLD

Om Guldblommevej 1

Botilbudddet Guldblommevej 1 er beliggende i den sydlige del af Viborg, tæt på offentlig transport og indkøbsmuligheder.

Antal pladser

Guldblommevej 1 består af 16 selvstændige lejligheder samt fælles arealer med mulighed for socialt samvær med de øvrige beboere.

Guldblommevej 1's fokus

Vi fokuserer på, at borgerne kan leve deres liv efter egne valg med færrest mulige begrænsninger, så den enkelte borger udvikler sig og udnytter egne evner og kompetencer maksimalt. Derudover har vi stort fokus på den enkelte borgers mulighed for recovery.

Støtte i dagligdagen

På Guldblommevej 1 tilbydes støtte til at få hverdagslivet til at fungere og opnå størst mulig livskompetence, livskvalitet og mestring af eget liv.

Vi tilbyder et samarbejde med dig om, f.eks. at:

  • Få indsigt i egen livsstil og udvikle forståelse for egen situation
  • Udvikle selvværd og selvaccept, samt øge bevidstheden om egne værdier og ønsker for fremtiden
  • Træne så du kan komme til at bo så selvstændigt som muligt
  • Administrere din medicin, hvis det er nødvendigt
  • Kunne indgå i et samspil med andre mennesker og være alene
  • Vedligeholde og evt. udbygge dit netværk
  • Finde meningsfuld uddannelse/beskæftigelse/aktiviteter/arbejde
  • Formidle kontakt til samarbejdspartnere f.eks. sundhedshuset, psykolog eller rusmiddelkonsulent

Den Sundhedsfaglige Indsats

På socialområdets botilbud arbejder man desuden med de sundhedsfaglige indsatser. Disse indsatser omfatter både det daglige arbejde med de 12 sundhedsfaglige problemområder (som man kan se mere om i filmen nedenfor) og den årlige sundhedssamtale, som alle beboere på socialområdets botilbud bliver tilbudt. Sundhedssamtalen er frivillig og foregår på borgerens præmisser. Samtalen er borgerens rum til selv at sætte ord på sin sundhed - både fysisk, socialt og psykisk.

Animationsfilm om Den Sundhedsfaglige Indsats i Viborg Kommune

Kontakt

Botilbuddet Guldblommevej 1

87 87 69 91
Guldblommevej 1
8800 Viborg

Afdelingsleder Karen K. Andersen

87 87 69 90/30 31 52 35

ka4@viborg.dk