Beskæftigelsesområdet
Jobcentret er lukket for fysisk fremmøde frem til den 17. januar 2021.
Status på områder
Ydelseskontoret
Ydelseskontoret lukkes. Der etableres nødberedskab på 5-10 personer. Ansøgninger modtages digitalt. Der vil dog være fysisk bemanding af Ydelseskontoret, så borgere, der ikke har mulighed for at aflevere en digital ansøgning, kan aflevere fysisk efter aftale. Det er muligt at ringe direkte til den enkelte medarbejder på Ydelseskontoret
Sprogcenter Viborg
Sprogcenter Viborg lukkes for undervisning.
Jobcenter Viborg
Jobcenteret lukkes både på rådhuset og filialerne.
Jobigen
Jobigen lukkes for fremmøde.
Beskyttet beskæftigelsestilbud (Trepas, Nørremarksvej og Regnskov i Hald Ege) holdes åbent for drift, men er ikke åben for gæster.
STU Viborg
STU Viborg holdes åbent.
Ungetilbuddene ved eksterne leverandører lukkes for fysisk fremmøde. Det gælder IGMU på Mercantec, Unge på vej og Forskolen på Ungdomsskolen, og Væksthusets tilbud til unge. Der vil være et særligt fokus på støtte til de unge, der er særligt psykisk/socialt udsatte
FGU
Forberedende Grunduddannelse (FGU) har efter 4. januar 2021 en glidende opstart med online undervisning.
Virksomhedstilbud
- Virksomhedspraktik og løntilskud
Pr. 1. januar til og med 31. januar 2021 vil der ikke kunne iværksættes nye tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob.
Allerede igangværende tilbud vil alene kunne videreføres, hvis borgeren er enig heri. Dette under forudsætning af, at tilbuddene er i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Alle borgere i igangværende virksomhedspraktikker og løntilskud kontaktes af jobcenteret og orienteres omkring den frivillige deltagelse. Samtidigt kontaktes alle virksomheder, der har borgere i virksomhedspraktik eller løntilskud og orienteres om borgerens frivillige deltagelse.
- Nytteindsats
Alle forløb med nytteindsats stopper med virkning pr. 20. december 2020 og gælder foreløbigt frem til 31. januar 2021. Dvs. disse tilbud vil hverken kunne igangsættes eller videreføres.
Mere om beskæftigelsesindsatsen
- Ledige skal fortsat stå til rådighed for og søge ordinære jobs
- Kontaktforløbet afholdes fortsat primært digitalt med visse muligheder for undtagelser for udsatte borgere
Der er ret og pligt til at deltage i uddannelsestilbud i form af ordinær uddannelse i det omfang, den nationale udmelding om uddannelsesinstitutioner følges, fx på uddannelser med særlig samfundsmæssig betydning, herunder certifikatkurser, eller hvis tilbud kan gennemføres digitalt