You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Kørsel til læge

Når du skal til læge eller speciallæge, er der forskellige kørselsordninger, du kan benytte dig af. Læs mere om reglerne her på siden.

Hvornår kan du få din udgift på kørsel refunderet?

  • Du skal være pensionist
  • Du skal benytte billigste forsvarlige transportmiddel, og turen skal koste mere end 44 kr.

Har du et væsentligt gangbesvær eller anden sygdom, som gør det umuligt for dig at køre eller benytte dig af et offentligt transportmiddel, kan du benytte en taxa.

Der ydes ikke godtgørelse ved kørsel til:

  • Tandlæge
  • Kiropraktor
  • Fysioterapeuter
  • Psykolog
  • Fodterapeuter

Sådan får du din udgift til kørsel refunderet

Du skal sende din kvittering for din udgift - f.eks. busbillet, kvittering for flextur eller taxi-kvittering - og du skal huske at skrive dit cpr-nr. og telefonnummer på alle kvitteringerne.

Kvitteringerne sendes eller indleveres til:
Borgerservice
Prinsens Alle 5
8800 Viborg

Du får pengene på din nem-konto hurtigst muligt inden for 4 uger.

Har du spørgsmål til refusion af kørselsudgifter så kontakt Borgerservice på telefon 87 87 87 87.

Hjemmeboende borgere

Hjemmeboende borgere, der er i kontakt med Viborg Kommunes hjemmepleje, har mulighed for at aflevere kvitteringer til det personale, som kommer i hjemmet.

Du skal blot skrive dit cpr-nummer og telefonnummer på kvitteringerne og lægge kvitteringerne i en kuvert. På kuverten skriver du ”Refusion af udgifter til lægekørsel” og afleverer kuverten til personalet.

Personalet vil herefter sørge for, at kvitteringerne indsendes til Borgerservice. Du skal forvente op til 14 dages ekstra ekspeditionstid.

Hvornår kan du få din udgift på kørsel refunderet?

Er du pensionist?
Du kan få refunderet udgifter til billigst forsvarlige transportmiddel, hvis udgiften til og fra speciallæge overstiger 44 kr.

Er du ikke pensionist?
Du kan få godtgørelse til speciallæge, men der skal minimum være 50 km. mellem bopæl og speciallægen, og udgiften til billigst forsvarlige transportmiddel skal overstige 104 kr.

For alle
Det gælder for alle, at der kun ydes godtgørelse til nærmeste speciallæge. Er den nærmeste speciallæge forhindret i at yde lægehjælp, kan der ydes godtgørelse til den næste nærmeste, der ikke er forhindret.

Søger du behandling hos speciallæge, der ikke er den nærmeste, får du kun godtgørelse svarende til afstanden til nærmeste speciallæge.

Godtgørelsen vil altid svare til udgiften til billigst forsvarlige transportmiddel.

Der ydes ikke godtgørelse ved kørsel til:

  • Tandlæge
  • Kiropraktor
  • Fysioterapeuter
  • Psykolog
  • Fodterapeuter

Sådan får du din udgift til kørsel refunderet

Du skal dokumentere, at du har været ved speciallægen den pågældende dag, så husk derfor at bede sekretæren om dokumentation.

Bed din læge/lægesekretær om at stemple og skrive bag på én af de to kørselskvitteringer. Har du benyttet egen bil, skal du have dokumentation for besøget med fra lægen.

Du skal sende din kvittering for din udgift - f.eks. busbillet, kvittering for flextur eller taxi-kvittering - og du skal huske at skrive dit cpr-nr. og telefonnummer på alle kvitteringerne.

Kvitteringerne sendes eller indleveres til:
Borgerservice
Prinsens Alle 5
8800 Viborg

Du får pengene på din nem-konto hurtigst muligt inden for 4 uger.

Har du spørgsmål til refusion af kørselsudgifter så kontakt Borgerservice på telefon 87 87 87 87.

Har du spørgsmål til takster og betaling for kørslen, skal du kontakte Midttrafik på tlf. 87 40 83 00.

Kørsel til behandling eller undersøgelse på sygehuset bestilles gennem Region Midts kørselskontor på tlf. 70 23 62 48.