Viborg Kommune ansøgte i foråret 2021 Miljøstyrelsen om finansiering af restaureringen i Åresvad Å.
Der er nu givet tilsagn til projektet, og vi kan komme videre med projektet.
Planen er dermed, at Viborg Kommune og den pågældende rådgiver går i gang med at detailprojektere i starten af 2022.
Anlægsdelen vil sandsynligvis kunne udføres i efteråret 2022.
Karup Å Sammenslutningen (KÅS), som er et samarbejde mellem frivillige fra 10 lystfiskeklubber langs Karup Å, har derudover haft kontaktet lodsejere nedenfor projektområdet. Som et supplement til projektet har KÅS ansøgt om at udlægge gydegrus på udvalgte strækninger fra Tinghøjvej og ned til Karup By.
Projekterne er koordineret mellem KÅS og Viborg Kommune, og samlet vil de give hele Åresvad Å et kæmpe løft i den naturmæssige tilstand.