Viborg - Taphede - nye grunde på vej

Taphede er en helt ny og bæredygtig del af Viborg, der skyder op øst for byen. Det er et tiltrækkende boligområde midt i et naturskønt miljø med grønne områder, stier og regnvandshåndtering, hvor klima og kvalitet prioriteres højt. Taphede ligger midt i dejlig natur ved sø og skov, og med kun 4 km til Viborgs centrum. 

Området får hovedsageligt lavere byggeri, som især er tiltrækkende for børnefamilier og andre med blik for naturen. Det understreges ved, at Taphede ligger som en attraktiv del af Viborg Naturpark, som omkranser Viborg by. Området afgrænses af Tjeleådalen mod nord, Nørreådalen mod syd og mod vest af Spangsdalen, som er en del af Viborg Naturpark. Der er levende hegn samt åbne og udyrkede landskaber med vandløb, mindre søer og en del mindre skovområder. 

De flotte bakker omkring Taphede er skabt af istiden, og der har været bosætninger siden bronzealderen. Området er en del af Viborgs rige Danmarkshistorie, og var centrum for Slaget på Taphede i 1334. 

Fakta om grunden

I 2025 byggemodner vi 6 parcelhusgrunde i Taphede, Viborg.  Vi forventer først at kunne sætte grundene til salg sidst på året 2025.

Lokalplan
Lokalplan nr. 567 - Område til boliger og almen service syd for Randersvej i Taphede, Viborg Øst

Du kan tilmelde dig nyheder fra, Find en byggegrund, nederst på siden under "Abonnér".

Kontakt