Birkesø ved Stoholm
Birkesø er en habitatbeskyttet lobelie-sø nord for Stoholm.
Birkesø
Birkesø ligger i Dalgas Plantage. I umiddelbar nærhed af søen findes bla. et militært øvelsesterræn. Birkesø ejes af Viborg Kommune.
Oplandet består hovedsagelig af dyrkede arealer samt i mindre grad plantage.
Der findes hverken til- eller afløb fra Birkesø.
Kommunen er ikke umiddelbart i besiddelse af historisk materiale om Birkesø. Søen ligger formodentligt i et dødishul fra istiden.
Naturgenopretningsprojektet
Birkesø er fra naturens side en ren og næringsfattig sø. I statens vandområdeplaner 2015-2021 er søens målsætning "God økologisk og kemisk tilstand" - det vil sige en tilstand som giver gode levevilkår for områdets dyre- og planteliv.
Statens undersøger regelmæssigt søens tilstand ved at udtage vandprøver og undersøge fiskebestanden og vandplanternes udbredelse. Målopfyldelse vurderes ud fra en række såkaldte kvalitetselementer, herunder bl.a. indholdet af klorofyl i vandet.
Ifølge vandområdeplanerne er målsætningen for søen ikke opfyldt. Søens tilstand er "Ringe økologisk tilstand".
For yderligere information henvises til Miljøstyrelsens hjemmeside om vandområdeplanerne.
Habitatbeskyttet lobelie-sø
Søen er en vigtig brik i EU-habitatområde H39: Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal og klassificeret og kortlagt som en såkaldt lobelie-sø.
I søen findes der få populationer af undervandsplanterne Strandbo og den truede Sekshannet Bækarve. Der er imidlertid registreret en tilbagegang i udbredelsen af undervandsplanter og i antallet af arter. Der er tidligere også fundet både Tvepibet Lobelie og Sortgrøn Brasenføde i søen. Tilbagegangen er et resultat af søens forringede miljøtilstand.
Området omkring søen anvendes som udflugtsmål, og søen bruges til badning.
Der er sejladsforbud hele året.
Der kan bades i søen - se mere om badesteder og badevandskvaliteten her.
Naturgenopretningen af Birkesø
Formålet med restaureringsprojektet var at genskabe Birkesø som en næringsfattig hedesø – en såkaldt lobeliesø med lavt mineralindhold, klart vand og særlige undervandsplanter i bredzonen.
Projektet havde været flere år undervejs, og der har været forskellige forslag om, hvordan søen kunne genoprettes. De seneste undersøgelser viste imidlertid, at det valgte projekt var det bedst egnede, og det er også det mindst indgribende.
Det valgte projekt blev gennemført i perioden fra september til oktober 2016:
Bredzonen blev renset op med gravemaskiner, så den naturlige mineralbund på de brednære arealer kom frem igen, og der blev skabt en flad sandbund i overgang en mellem sø og land.
Samtidig blev en del af bevoksningen rundt om søen blevet fjernet, så landskab og natur er blevet mere åben og naturlig for området.
Noget af bevoksningen i omgivelserne er fældet, så søen er kommet mere til syne. Der er ikke fældet træer omkring badeområdet.
Der er fældet en del læhegn syd for søen, der er etableret nye stier, og der er sat et par shelters op til glæde for friluftslivet.
Oprensningen ser foreløbig også ud til at have fjernet en del af de næringsstoffer, der er i søen.
På sigt vil det gøre søen mere klarvandet, hvilket også gør søen mere attraktiv som badesø.
Under anlægsarbejdet og i månederne efter fremstod søens omgivelser ubevoksede. Men den nye bevoksning har fået fat, og området ser igen pænt ud.
På lidt længere sigt vil søen forventeligt blive mere klarvandet, end den er i dag, og med tiden udvikle sig til den lobelie-sø, som den engang var.
Landskabet og naturen rundt om søen bliver mere åbent og naturligt for området.
Kontakt
Afdeling: Natur og Vand
Mandag | 08:00 - 15:30 |
---|---|
Tirsdag | 08:00 - 15:30 |
Onsdag | 08:00 - 15:30 |
Torsdag | 08:00 - 17:00 |
Fredag | 08:00 - 13:30 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Teknik & Miljø
Afdeling: Natur og Vand
Mandag | 08:00 - 15:30 |
---|---|
Tirsdag | 08:00 - 15:30 |
Onsdag | 08:00 - 15:30 |
Torsdag | 08:00 - 17:00 |
Fredag | 08:00 - 13:30 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |