Visitation til træning
Hvis du har mistet funktioner på grund af sygdom og ikke været indlagt på hospitalet i den forbindelse, kan du søge om kommunal træning.
Kontakt hjemmeplejen eller visitationen
Modtager du hjælp fra hjemmeplejen, kan du som en del af dette få tilbudt træning. Du kan vælge at kontakte hjemmeplejen i det distrikt, som du er tilknyttet. Se liste over kontaktoplysninger til distrikterne her. Distriktet kan være behjælpelige med at henvise dig til ergo- og fysioterapeuterne i dit område.
Du kan også vælge at kontakte Visitation Sundhed og Omsorg, som vil være behjælpelig med at videreformidle din henvendelse til Træning og Hverdagsrehabilitering.
Modtager du ikke hjælp fra hjemmeplejen, har du også mulighed for at søge om træning. Du skal kontakte Visitation Sundhed og Omsorg, som vil vurdere, om du er i målgruppen til en forundersøgelse ved Genoptræning Sundhed. Ud fra forundersøgelsen vurderes det, om du er i målgruppen for et kommunalt genoptræningsforløb.