Aktiviteter

På Neurorehabilitering Toftegården har vi fokus på at fremme aktivitet og deltagelse gennem meningsfulde oplevelser for borgerne.

Aktiviteterne varierer ud fra borgernes interesser og ønsker, men har alle til formål at skabe glæde og trivsel i hverdagen.

Hverdagsliv og årets gang

Vi fejrer højtider og begivenheder over året, hvilket betyder at borgeren engagerede i hverdagens små opgaver i køkkenet, med at klargøre aftensmaden, samt at være aktivdeltagende i at planlægge og klargøre til festligheder og traditioner.

Bevægelse i det fri

På Neurorehabilitering Toftegården bruger vi Møldrups dejlige nærliggende natur til aktive oplevelser udenfor. Vi er flittige ude enten på gåben eller på cykel.

Vi bruger vores 3 elcykler, hvor borgeren enten selv kan hjælpe med at cykle eller nyde en tur på ladcyklen, mens de sidder i kørestol eller på ladcyklen. Cyklerne giver borgeren mulighed for at få frisk luft i ansigtet og se hvordan naturen over året udvikler sig.

Ridefysioterapi

På Neurorehabilitering Toftegården har borgere med erhvervet hjerneskade mulighed for at komme til ridefysioterapi som et led af deres rehabiliteringsforløb. Hvis behovet er der, udføres Ridefysioterapi efter lægehenvisning, i samarbejde mellem egen fysioterapeut på Neurorehabilitering Toftegården samt Aars Ridefysioterapi.

Varmvandsbassin

På Neurorehabilitering Toftegården har borgerne i det faste botilbud, Valmuevej, mulighed for at deltage i holdtræning i varmvandsbassin én gang ugentligt.