Egehøj

Egehøj er et døgndækket botilbud beliggende i Bjerringbro for borgere over 18 år med fysisk og psykisk udviklingshandicap der har behov for støtte og omsorg døgnet rundt.

Om Egehøj

Botilbuddet Egehøj er beliggende i et roligt boligområde i Bjerringbro med gåafstand til centrum og indkøbsmuligheder.

Antal pladser

Egehøj består af 11 lejligheder fordelt på 2 separate etplansbygninger samt fællesarealer, der giver mulighed for socialt samvær med de øvrige beboere. 

Egehøjs fokus

Vi lægger vægt på, at den enkelte beboer sættes i centrum og mødes med anerkendelse og respekt for egne ønsker og behov. Vi har endvidere fokus på at give beboerne omsorg og tryghed i dagligdagen, ligesom der lægges vægt på at sikre et positivt og konstruktivt samarbejde med beboernes pårørende. 

Støtte i dagligdagen

På botilbuddet Egehøj tilbydes støtte og vejledning til at klare hverdagen. Det kan være støtte og vejledning i bl.a.:

  • At træffe valg og få indflydelse på eget liv
  • Personlig hygiejne
  • Deltagelse i det sociale samvær
  • Deltagelse i aktiviteter
  • Kommunikation og konfliktløsning
  • Udarbejdelse af handleplan
  • Administration af medicin
  • Ledsagelse til læge, tandlæge mm.

Hos os understøtter det socialfaglige og sundhedsfaglige arbejde hinanden til gavn for den enkelte beboer.

- Botilbuddet Egehøj

Video: Social- og sundhedsfaglig indsats

Den socialfaglige indsats
Den sundhedsfaglige indsats

Kontakt