
Gudenåvej
Gudenåvej er et døgndækket botilbud beliggende i Bjerringbro for borgere over 18 år med fysisk og psykisk udviklingshandicap der har behov for støtte og omsorg døgnet rundt.
Om Gudenåvej
Botilbuddet Gudenåvej er beliggende i et roligt boligområde i Bjerringbro med gåafstand til centrum og indkøbsmuligheder.
Antal pladser
Botilbuddet består af 11 lejligheder fordelt på 2 separate etplansbygninger samt fællesarealer, der giver mulighed for socialt samvær med de øvrige beboere.
Gudenåvejs fokus
Vi lægger vægt på, at den enkelte beboer sættes i centrum og mødes med anerkendelse og respekt for egne ønsker og behov. Vi har endvidere fokus på at give beboerne omsorg og tryghed i dagligdagen, ligesom der lægges vægt på at sikre et positivt og konstruktivt samarbejde med beboernes pårørende.
Støtte i dagligdagen
På botilbuddet Gudenåvej tilbydes støtte og vejledning til at klare hverdagen. Det kan være støtte og vejledning i bl.a.:
- At træffe valg og få indflydelse på eget liv
- Personlig hygiejne
- Deltagelse i det sociale samvær
- Deltagelse i aktiviteter
- Kommunikation og konfliktløsning
- Udarbejdelse af handleplan
- Administration af medicin
- Ledsagelse til læge, tandlæge mm.
Hos os understøtter det socialfaglige og sundhedsfaglige arbejde hinanden til gavn for den enkelte beboer.
Video: Social- og sundhedsfaglig indsats

