Solvænget

Solvænget er et bofællesskab beliggende i Frederiks for borgere over 18 år med varig nedsat funktionsevne.

Om Solvænget

Bofællesskabet Solvænget er beliggende i et stille villakvarter tæt på centrum i Frederiks med gode busforbindelser til Viborg og Herning.

Antal pladser

Solvænget består af 6 lejligheder samt en fælles lejlighed med mulighed for socialt samvær med de øvrige beboere.

Fra bofællesskabet Solvænget ydes der bostøtte i eget hjem. 

Solvængets fokus

Vi lægger vægt på at den enkelte beboer sættes i centrum og mødes med anerkendelse og respekt for egne ønsker og behov. Vi har endvidere fokus på at give beboerne omsorg og tryghed i dagligdagen, ligesom der lægges vægt på at sikre et positivt og konstruktivt samarbejde med beboernes pårørende.  

Socialt samvær vægtes højt både i og uden for bofællesskabet, hvor også sundhed er i fokus.

Støtte i hverdagen

I bofællesskabet Solvænget tilbydes støtte og vejledning til praktiske gøremål, samt til at vedligeholde og udvikle fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Med fokus på den enkelte, tilbydes:

  • Støtte og vejledning til struktur på hverdagen, rengøring, personlig pleje, indkøb, tøjvask, samtaler, post og økonomi
  • Støtte til fælles aktiviteter som f.eks. fælles madlavning og spisning samt socialt samvær
  • Vejledning i muligheder for uddannelse, beskæftigelse eller aktivitetstilbud
  • Støtte til fritids- og kulturliv

Hos os understøtter det socialfaglige og sundhedsfaglige arbejde hinanden til gavn for den enkelte beboer.

- Bofællesskabet Solvænget

Video: Social- og sundhedsfaglig indsats

Den socialfaglige indsats
Den sundhedsfaglige indsats

Kontakt