Botilbuddet Søbo
Søbo er et botilbud for borgere over 18 år med psykiske og sociale problemstillinger.

Velkommen til botilbuddet Søbo.

Velkommen til botilbuddet Søbo.
Om Søbo
Søbo er et ikke-døgndækket botilbud i Viborg for borgere over 18 år med psykiske og sociale problemstillinger. Vi tilbyder hjælp og støtte fra engageret og uddannet personale i tidsrummet 08.00-22.00.
Søbo består af 4 separate etagebyggerier med i alt 34 selvstændige lejligheder tæt på indkøbsmuligheder og offentlig transport. Lejlighederne administreres af boligselskabet Sct. Jørgen, og de findes i 1-, 2- og 3-værelses størrelser, alt efter dine behov og ønsker.
I Søbo bor vi lige ud til Nørresø. Vi bruger derfor naturen aktivt i hverdagen til både gåture, samtaler og som et roligt rum for refleksion og nærvær. Naturen omkring os skaber mulighed for bevægelse og små pauser fra hverdagens udfordringer.
Fokus
I Søbo fokuserer vi på, at alle borgere får de bedste forudsætninger for at kunne udvikle sig og udnytte egne evner og kompetencer maksimalt. Vi støtter hver enkelt i at tage ansvar og finde retning i eget liv. Gennem en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang arbejder vi med dét, der giver mening for den enkelte, og altid med respekt for personlige mål, drømme og ønsker.
Du møder en tværfaglig personalegruppe af dygtige pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som besidder engagement og glæde i fællesskab med hinanden og alle beboere.
Hos Søbo tager vi udgangspunkt i dig – dine ressourcer, dine ønsker og det, der giver mening i din hverdag. Vi ser mennesket bag problemstillingerne, og tror på at alle kan udvikle sig med den rette støtte og i et trygt fællesskab.
Hverdagsliv og bostøtte
For studerende
Botilbuddet Søbo er praktiksted for sygeplejestuderende og SSA-elever.