CST-Assistent
Kan vi forbedre livskvaliteten for borgere med demens?
Beskrivelse

Viborg Kommune er blevet partner i et ambitiøst treårigt projekt, støttet af EU og ledet af Brain+, der sigter mod at forbedre livskvaliteten for mennesker med demens gennem innovativ teknologi.
Projektet, som løber fra november 2023 til oktober 2026, fokuserer på at implementere den digitale CST-Assistent, en app udviklet til struktureret og ensartet levering af kognitiv stimuleringsterapi.
Vores mål er at øge antallet af borgere, der modtager CST-terapi, og forbedre deres funktionsniveau ved at reducere forberedelsestiden for medarbejderne og tilbyde 24 færdigforberedte CST-sessioner gennem app'en 'Better Brain, Better Life'. Dette betyder mere effektive behandlinger og muligheden for at forsinke kognitive tilbagegang i op til seks måneder.
Vi investerer ikke kun i borgernes trivsel, men også i vores medarbejderes faglige udvikling. Med CST-Assistenten forventer vi, at vores medarbejdere øger deres faglige stolthed. Og med en forventet reduktion i forberedelsestid fra 2 timer til blot 30 minutter per session, kan vi gennemføre flere CST-forløb end nogensinde før.