DigiTek-dage for alle ansatte
Hvert år holder Viborg Kommune DigiTek-dage for alle ansatte for at styrke de digitale kompetencer og nysgerrighed blandt medarbejderne.
Beskrivelse

DigiTek-dage er en uge, hvor medarbejderne i Viborg Kommune får mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, der handler om digitalisering og teknologi. Det kan være workshops, oplæg, erfaringsudveksling, undervisning, præsentation eller andet.
Formålet er at inspirere, skabe nysgerrighed, udfordre og udvikle de digitale færdigheder og forestillingsevne hos medarbejderne.
DigiTek-dage er for alle medarbejdere i Viborg Kommune. Uanset om man er nybegynder eller erfaren med digitalisering og teknologi, kan alle finde noget, der passer til ens niveau og relevans for jobbet.
DigiTek-dage er også en chance for at netværke med andre kolleger, der arbejder med eller bruger digitale og teknologiske løsninger i deres daglige arbejde.
Varieret program og en pris
DigiTek-dage byder på et varieret program, der spænder fra oplæg om kunstig intelligens og chatbots til workshops om gevinstrealisering og undervisning i KMD Nexus og iPads. Man kan også se og prøve forskellige teknologier
Nysgerrighed er det vigtigste
DigiTek-dage bliver holdt både centralt på Rådhuset, i lokaler på VIA og lokalt på arbejdsstederne. Medarbejderne kan tilmelde sig de aktiviteter, de har lyst og tid til, eller de kan følge med i programmet på intranettet.
Alle ansatte kan også selv arrangere eller foreslå aktiviteter, der passer til deres arbejdsplads og kolleger. Det vigtigste er, at alle er åbne og nysgerrig over for digitalisering og teknologi og har lyst til at lære noget nyt samt dele sin viden med andre.
”Mine kolleger og jeg har fået et fælles sprog om teknologier.”