Book tid hos Tandplejen

Du kan selv booke og ændre dit barns undersøgelsestider vha. Tandplejens borgerbooking eller appen BookTand.

Book tid til dit barn

Obligatorisk besøg

Tandplejen sender dig en besked via e-Boks eller på sms om, at du skal booke tid til undersøgelse af dit barn. I forbindelse med ferieperioder kan du opleve, at der først vises en tilgængelig tid flere måneder efter modtagelsen af beskeden.

Book venligst en tid, så snart du får besked på at booke. Hvis du ikke booker indenfor 14 dage, vil Tandplejens system registrere, at du ikke har booket.

Du booker og aflyser undersøgelsestider på Tandplejens borgerbooking eller via appen BookTand. Her kan du også læse dit barns tandjournal og se beskeder. Du skal have forældremyndighed over dit barn for at logge på. Er dit barn over 15 år, skal barnet selv logge ind og give adgang til, at du som forældre må se journal, beskeder og helbredsskema.

Hent appen BookTand til Android i Google Play

Hent appen BookTand til iPhone i App Store

Ekstra besøg

Har dit barn behov for at besøge tandlægen udover de obligatoriske besøg, kan du altid ringe og bestille en tid på tlf. 87 87 26 75 .

Kom i gang med BookTand app'en

Tryk på et punkt for at se detaljer.

Helbredsoplysninger

Sørg for at opdatere helbredsoplysningerne på dit barn forud for hver undersøgelse, da dette sparer tid i klinikken.

Du opdaterer oplysningerne i BookTand-appen.