You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

torsdag den 17. september 2020 kl. 12:00

Mødested M.1.4/rådhuset
Udvalg Klima- og Miljøudvalget
Mødedeltagere Allan Clifford Christensen, Birthe Harritz, Kai O. Andersen, Kurt Johansen, Torsten Nielsen
Fraværende Ingen
Bemærkninger

Sagsid.: 20/18318
Resume
Forvaltningen foreslår, at lokalplan nr. 38 aflyses, da planen og projektet ikke længere er aktuelle.
 
Der foreligger et forslag til aflysning af lokalplan nr. 38, som foreslås sendt i offentlig høring.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
Forslag til aflysning af lokalplan nr. 38 er i bilag 2.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at aflysning af lokalplan nr. 38 sendes i høring i 4 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og
 
3. at der ikke afholdes borgermøde.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-09-2020
Indstillingen blev godkendt.
 
Sagsfremstilling

Historik

Lokalplan nr. 38 er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Møldrup Kommune i april 1987.
 

Inddragelse og høring

Forvaltningen har oplyst ejerne inden for planområdet om hensigten om at igangsætte en aflysning af lokalplanen, men har ikke modtaget bemærkninger hertil.
 

Beskrivelse

Lokalplanen omfatter et område, der i dag anvendes til landbrug.

Eksisterende planforhold

Lokalplan

Lokalplanen giver mulighed for at opføre tre vindmøller med en max. højde på 34,5 m med tilhørende transformerstationer og skure, idet området fortsat skal bruges til landbrugsformål i det omfang, det er muligt.
 
Planområdet anvendes i dag til landbrug, og der er ikke opført vindmøller. Der har tidligere været opført vindmøller inden for planområdet, men de er blevet fjernet som en konsekvens af, at der i stedet er opført 2 nye og større vindmøller tæt på planområdet inden for lokalplan nr. 301 ved Gørup nord for Ulbjerg.
 
Det er derfor forvaltningens vurdering, at planlægningen er utidssvarende og ikke længere nødvendig, idet lokalplanens byggemuligheder ikke er realiseret.
 
Forvaltningen anbefaler derfor, at den gældende lokalplan aflyses.

Kommuneplan

Kommuneplan

Lokalplanområdet ligger i det åbne land og er ikke udpeget som vindmølleområde.
 
Aflysning af lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser og retningslinjer.

Forslag til aflysning af lokalplan nr. 38

Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til aflysning af lokalplan nr. 38, der er i bilag 2.
 
Området ligger i det åbne land og derfor forbeholdt jordbrugserhverv. Arealet vil efter aflysning af lokalplanen være reguleret af planlovens landzonebestemmelser og kommuneplanens retningslinjer samt eventuel anden aktuel lovgivning.

Miljøvurdering

På baggrund af en screening vurderer forvaltningen, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af redegørelsen i forslag til aflysning af lokalplanen.

Borgermøde

Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om aflysningen.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Hvis Klima- og Miljøudvalget beslutter at vedtage planforslaget med henblik på en 4 ugers høring af ejere af det berørte areal, vil planforslaget blive sendt i høring i perioden fra den 24. september til den 22. oktober 2020.
 
Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt for Klima- og Miljøudvalget i efteråret 2020 med henblik på endelig vedtagelse.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Delegation

Forvaltningen vurderer, at aflysningen er af mindre betydningsfuld karakter og ikke har principiel betydning for kommunen. Vedtagelse af forslag til aflysningen kan derfor ske i Klima- og Miljøudvalget.
 
Hvis der ikke kommer høringssvar i høringsperioden, vil aflysningen blive endeligt vedtaget uden yderligere politisk behandling.
 
Bilag

Sagsid.: 20/18320
Resume
Forvaltningen foreslår, at lokalplan nr. 20.LA.05.01 aflyses, da planen og projektet ikke længere er aktuelt.
 
Der foreligger et forslag til aflysning af lokalplan nr. 20.LA.05.01, som foreslås sendt i offentlig høring.
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
Forslag til aflysning af lokalplan nr. 20.LA.05.01 er i bilag 2.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
 
1. at aflysning af lokalplan nr. 20.LA.05.01 sendes i høring i 4 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og
 
3. at der ikke afholdes borgermøde.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-09-2020
Indstillingen blev godkendt.
 
Sagsfremstilling

Historik

Lokalplan nr. 20.LA.05.01 er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Fjends Kommune den 7. januar 1998.
 

Inddragelse og høring

Forvaltningen har oplyst ejerne inden for planområdet om hensigten om at igangsætte en aflysning af lokalplanen, men har ikke modtaget bemærkninger hertil.
 

Beskrivelse

Lokalplanen omfatter et område, der i dag anvendes til landbrug.

Eksisterende planforhold

Lokalplan

Lokalplanen giver mulighed for at opføre to vindmøller med en max. navhøjde på 50 m med tilhørende transformerhuse og vejanlæg, mens arealer, der ikke anvendes til vindmøller, fortsat kan anvendes til landbrug.
 
Planområdet anvendes i dag til landbrug, og der er ikke længere ønske om at opføre vindmøller.
 
Det er derfor forvaltningens vurdering, at planlægningen er utidssvarende og ikke længere nødvendig, idet lokalplanens byggemuligheder ikke er realiseret.
 
Forvaltningen anbefaler derfor, at den gældende lokalplan aflyses.

Kommuneplan

Lokalplanområdet ligger i det åbne land og er ikke udpeget som vindmølleområde.
 
Aflysning af lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser og retningslinjer.

Forslag til aflysning af lokalplan nr. 20.LA.05.01

Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til aflysning af lokalplan nr. 20.LA.05.01, der er i bilag 2.
 
Området ligger i det åbne land og derfor forbeholdt jordbrugserhverv. Arealet vil efter aflysning af lokalplanen være reguleret af planlovens landzonebestemmelser og kommuneplanens retningslinjer samt eventuel anden aktuel lovgivning.

Miljøvurdering

På baggrund af en screening vurderer forvaltningen, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af redegørelsen i forslag til aflysning af lokalplanen.

Borgermøde

Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om aflysningen.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Hvis Klima- og Miljøudvalget beslutter at vedtage planforslaget med henblik på en 4 ugers høring af ejere af det berørte areal, vil planforslaget blive sendt i høring i perioden fra den 24. september til den 22. oktober 2020.
 
Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt for Klima- og Miljøudvalget i efteråret 2020 med henblik på endelig vedtagelse.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Delegation

Forvaltningen vurderer, at aflysningen er af mindre betydningsfuld karakter og ikke har principiel betydning for kommunen. Vedtagelse af forslag til aflysningen kan derfor ske i Klima- og Miljøudvalget.
 
Hvis der ikke kommer høringssvar i høringsperioden, vil aflysningen blive endeligt vedtaget uden yderligere politisk behandling.
 
Bilag

Sagsid.: 20/17047
Resume
Klimaforandringerne er en af de store udfordringer, som byer og kommuner i Danmark må omstille sig til. Også i Viborg Kommune opleves allerede i dag gentagne oversvømmelser som følge af stigende nedbørsmængder. En ændring af planloven forpligter byrådet til at forebygge oversvømmelser via den langsigtede fysiske planlægning i kommuneplanen.
 
Klima- og Miljøudvalget orienteres om en kortlægning af oversvømmelsestruede områder (bilag 1) og skal drøfte den videre planproces for udarbejdelse af et tema-tillæg.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning og godkender den videre proces.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-09-2020
Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning og godkendte den videre proces.
 
Sagsfremstilling

Historik

Kommunerne blev i 2013 pålagt at udarbejde klimatilpasningsplaner for byområder. Planlægningen var en engangsopgave, og der var ikke krav om revision af planerne. Med en planlovsændring i 2018 er der krav om at udpege områder med risiko for oversvømmelse eller erosion i både byer og det åbne land, men omfang og krav til kortlægning er mindre end til klimatilpasningsplanerne.
 
Kommuneplanens udpegningen erstatter ikke risikokortlægningen i klimatilpasningsplanerne. Fokus i klimatilpasningsplanerne var at prioritere indsatsområder i kommunen. Kysterosion var dengang ikke en del af klimatilpasningsplanerne.
 
Klimatilpasningsplanen blev indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 og vedtaget af byrådet den 19. november 2014 (sag nr. 18). Klimatilpasningsplanen var en udmøntning af økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Kravene til indholdet i kommuneplanen er nærmere beskrevet i bilag 1. Forvaltningen foreslår, at kravene indarbejdes i Kommuneplan 2017-2029 som et tema-tillæg.

Kortlægning af områder med risiko for oversvømmelse eller erosion

Byrådet skal udpege områder med risiko for oversvømmelse eller erosion, men det er op til de enkelte byråd at vurdere oversvømmelseskilder, hændelser, klimascenarium, konsekvenser og afværgeforanstaltninger.
 
Forvaltningen har haft et konsulentfirma til at kortlægge de områder i Viborg Kommune, hvor der er risiko for oversvømmelse. Som oversvømmelseskilder er valgt kloak, havvand, vandløb, lavninger og grundvand, og udbredelserne er tilskrevet en klimafaktor, således at de viser den forventede situation i år 2050.
 
Forudsætningerne for kortlægningen fremgår af bilag 2. Selve kortlægningen er digital og fremgår af dette kort (link), men eksempler fremgår bagest i notatet.
 
Kortlægningen indeholder tre typer af informationer:
  • Områder med høj risiko for oversvømmelse: Hvor der kan forventes oversvømmelse hyppigere end hvert 20 år.
  • Områder med middel risiko for oversvømmelse: Hvor der kan forventes oversvømmelse hvert 21-100 år.
  • Områder med terrænnært grundvand: Hvor grundvandet står 75 cm under terræn med en årlig, gennemsnitlig nedbørsmængde på + 12 % svarende til 899 mm/år (ift. 2006-2015 = 803 mm/år i gennemsnit for Viborg Kommune).
 
Kortlægningen er yderligere beskrevet i bilag 1.
 
Forpligtigelsen til at udpege områder med risiko for erosion omfatter alene kystnære områder. Af det statslige, digitale screeningsværktøj ”erosionsatlasset” fremgår det, at risikoen for erosion er lille ved kysterne i Viborg Kommune. Der er samtidig ikke noget større behov for kystsikring/kystbeskyttelsesanlæg. Eftersom erosion ikke er fremherskende på kommunens kyststrækninger, vurderer forvaltningen, at emnet ikke vil indgå i den videre planlægning. Forvaltningen vurderer, at muligheden for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv. i områder med risiko for erosion, i øvrigt vil være begrænset af den øvrige plan-, natur- og miljølovgivning. 

Scenarier for udpegning af områder med risiko for oversvømmelse

Forvaltningen vurderer, at omfanget af udpegningerne kan tage udgangspunkt i forskellige scenarier:
  • A: Alle områder med risiko for oversvømmelse (høj risiko, middel risiko og terrænnært grundvand).
  • B: Alene områder med høj risiko for oversvømmelse og terrænnært grundvand.
 
At et areal udpeges som et område med risiko for oversvømmelse betyder, at det er områder, hvor det er sandsynligt, at der vil ske en oversvømmelse. En fremtidig planlægning indenfor områderne bør vurderes i hvert enkelt tilfælde og tage udgangspunkt i den konkrete, ønskede aktivitet.
 
Forvaltningen foreslår, at scenarie A anvendes som administrationspraksis i forvaltningen.  Erfaringer fra nuværende klima i Viborg Kommune har vist, at der over de senere år er observeret flere kraftige og langvarige nedbørshændelser, som har givet anledning til flere oversvømmelser og stigende grundvand i kommunen. Med viden om at nedbørsmængden vil stige i fremtiden, vil det være fornuftigt at præsentere ”områder med middel risiko for oversvømmelse” i det samlede, offentligt tilgængelige oversvømmelseskort, således at kortet også rummer de usikkerheder, som er forbundet med at forudsige de fremtidige oversvømmelsesproblemer.  
 
Eksempler på mulige retningslinjer:
  • Områder med risiko for oversvømmelse og terrænnært grundvand er udpeget på kort.
  • Områder med risiko for oversvømmelse skal som udgangspunkt friholdes for byvækst, tekniske anlæg og lignende, medmindre bygherre kan dokumentere, at der kan etableres tilstrækkelige afværgeforanstaltninger – fx i form af diger, sokkelkoter, vandtæt indretning eller lignende – som gør, at bygge- og anlægsarbejdet kan modstå en oversvømmelse.
  • I områder med stigende og terrænnært grundvand må der som udgangspunkt ikke benyttes permanent grundvandssænkning som afværgeforanstaltning og kun planlægges nye bygge- og anlægsprojekter, der er udformet, således at de ikke påvirkes negativt af grundvand i de øverste terrænnære lag.
 
Udpegningen vil komme til at fungere som en slags opmærksomhedskort, hvor der i hvert tilfælde skal tages konkret stilling til muligheden for byudvikling eller graden/typen af afværgeforanstaltning. Afværgeforanstaltninger kan fx være særlige krav til bebyggelsens placering, udformning og kote. Udpegningen med tilhørende retningslinjer vil medvirke til at ensrette sagsbehandlingen, fordi de forskellige oversvømmelseskilder nu er samlet i et kort og med samme klimascenarie for 2050.
 
Med en udpegning af områder og tilhørende retningslinjer bør der ske en gennemgang af og evt. revision af klimatilpasningsplanens retningslinjer for at undgå overlap.

Den videre planproces

Forvaltningen foreslår følgende proces:
 
Igangsætning af planlægningen
ultimo 2020
Idéfase
ultimo 2020
Evt. politisk behandling af høringssvar 
primo 2021
Godkendelse af planforslag
primo 2021
Offentlig høring
medio 2021
Endelig vedtagelse
medio 2021
Offentliggørelse
medio 2021
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Beregninger af det terrænnære grundvand er for størstedelen af områderne baseret på machine-learning. Dvs. mange steder foreligger der ikke information om den faktiske beliggenhed over det terrænnære grundvand. Forvaltningen anbefaler derfor, at der etableres ca. 10 permanente boringer med pejlinger på særligt udvalgte lokaliteter i kommunen, og især inden for fremtidige lokalplanområder. Dette vil kunne overvåge og give svar på, om det terrænnære grundvand er et stigende problem lokalt, og det vil kunne kvalificere/verificere data, som er brugt i kortlægningen. Der er tale om en éngangsudgift på 400-500.000 kr. til nye pejleboringer.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Kommuneplanen er bindende for byrådet og indgår i grundlaget for kommunens myndighedsbehandling i byerne og det åbne land.
 
Kommuneplanen sætter rammerne for lokalplanlægningen. I lokalplaner kan der fastlægges konkrete bestemmelser omkring afværgeforanstaltningernes udformning, og etablering heraf kan fastlægges som en betingelse for ibrugtagning. Lokalplaner er juridisk bindende for grundejer.
Bilag

Sagsid.: 20/16634
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2019.
 
Tillægget danner grundlag for, at der kan etableres en spildevandsledning med tilhørende pumpestation mellem Ørum Renseanlæg og det eksisterende spildevandssystem i Ørum. Derudover giver tillægget mulighed for udvidelse af eksisterende bassin.
 
Når de planlagte spildevandsanlæg er etableret, kan Ørum Renseanlæg nedlægges.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-09-2020
 
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
 
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Planforslaget har været i 8 ugers offentlig høring. Der er modtaget et høringssvar til planforslaget.
 
Høringssvaret drejer sig om overløb af opspædet spildevand samt rensning af spildevand på Viborg Centralrenseanlæg.
 
De planlagte spildevandsanlæg vil nedsætte mængden af opspædet spildevand, som afledes via overløb. Tillægget har ingen konsekvenser i forhold til rensningen af spildevand på Viborg Centralrenseanlæg, da denne er reguleret i henhold til gældende lovgivning.
 
Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvaret fremgår af bilag 2 og 3.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at der kan etableres en spildevandsledning med tilhørende pumpestation mellem Ørum Renseanlæg og det eksisterende spildevandssystem i Ørum. Samtidig giver tillægget mulighed for ombygning og udvidelse af eksisterende bassin, så bassinet opfylder kravene til rensning af separat regnvand fra separatkloakerede oplande i Ørum.
 
Når spildevandsledningen med tilhørende pumpestation er etableret, kan spildevandet fra Ørum overføres til Viborg Centralrenseanlæg. Ørum Renseanlæg kan efterfølgende lukkes.
 
Ørum Renseanlæg er i vandområdeplanerne udpeget til forbedret rensning. Indsatsen opfyldes ved at lukke renseanlægget. Lukningen af Ørum Renseanlæg er derudover i overensstemmelse med spildevandsplanens strukturplan for omlægning af renseanlægsstrukturen i Viborg Kommune.
 
Oversigtskort med spildevandsledning, pumpestation og bassin fremgår af bilag 1.
 
 
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 4.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at planforslaget er i overensstemmelse med spildevandsplanens målsætninger og strukturplan for renseanlæg.
 
Det er derudover forvaltningens vurdering, at vandområdeplanernes indsats om forbedret rensning kan opfyldes ved realisering af de planlagte spildevandsanlæg og efterfølgende lukning af renseanlægget.

Miljøvurdering

Forvaltningen har gennemført en screening af planforslaget for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal.
 
Afgørelsen om ikke at gennemføre miljøvurdering er offentliggjort i forbindelse med høringen af planforslaget. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen.   

Økonomi

Udgifter til etablering af spildevandsledning, pumpestation og udvidelse af bassin afholdes af Energi Viborg Vand A/S.
 

Alternativer

Der vurderes ikke at være relevante alternativer.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/29662
Resume
Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2019.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-09-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at der kan etableres en ny spildevandsledning mellem Ørum Renseanlæg og det eksisterende spildevandssystem i Ørum. Derudover planlægges eksisterende bassin ved Ørum Renseanlæg udvidet. 
 
For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i tillægget, kan erhverves.
 
Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
 
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:
  • Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.
  • Det skal kunne forventes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, hvis en frivillig aftale ikke indgås.
 
Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2019 vil ovenstående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillæggene.
 
Det drejer sig blandt andet om følgende:
  • etablering af spildevandsledning,
  • udvidelse af bassin.
 
Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtagne tillæg.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 19/51097
Resume
I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,
 
1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-09-2020
Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten.
 
Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens § 16, stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
 
Bilag

Sagsid.: 20/22192
Resume
Viborg Fjernvarme og Energi Viborg Kraftvarme A/S ønsker at etablere fjernvarmeforsyning af Taphede og et varmepumpeanlæg ved Randersvej i Viborg. Projektets gennemførelse kræver udvalgets godkendelse efter varmeforsyningsloven.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget godkender et projekt for:
  • etablering af et eldrevet luft-vand-varmepumpeanlæg på ca. 7 MW ved ca. 7° C i forbindelse med etablering af fjernvarmeforsyningen af Taphede,
  • udvidelse af Viborg Fjernvarmes forsyningsområde med området i etape 1 for byudvikling i Taphede i Viborg,
  • etablering af et fjernvarmeledningsnet til forsyning af forbrugerne inden for fjernvarmeforsyningsområdet samt transmissionsledning fra Hamlen ud til området og videre ud til varmepumpen.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-09-2020
Indstillingen blev godkendt.
 
Sagsfremstilling

Historik

 

Inddragelse og høring

Forvaltningen har i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) foretaget høring af de berørte parter i sagen, som i dette tilfælde har været naturgasselskabet Evida, de øvrige fjernvarmedistributører i Viborg samt de grundejere, hvis ejendomme berøres af anlæggene.
 
Kun Evida har svaret, og de har ingen bemærkninger.
 

Beskrivelse

Viborg Fjernvarme og Energi Viborg Kraftvarme A/S har som projektpartnere ansøgt om godkendelse af projektforslaget, der fremgår af bilag 1.
 
Projektet består af etablering af et luft-vand-varmepumpeanlæg samt udvidelse af forsyningsområdet til at omfatte udbygningen af etape 1 i Taphede. Udvidelsen af ledningsnettet forudsættes til samlet at bestå af ca. 4,5 km forsynings- og fordelingsledninger. Herudover etableres gade- og stikledninger. Varmepumpeanlægget placeres i en ny bygning ca. 900 m fra det nye udstykningsområde ved Taphede. Desuden etableres udekølere, som anvendes til at optage varmeenergien fra luften. Varmepumpen vil kunne forsyne området ved Taphede med bæredygtig varme og samtidig reducere varmeproduktionsomkostningerne for Energi Viborg Kraftvarme A/S.
 
Projektforslaget indeholder konsekvensberegninger til sammenligning af projektet og referencen ud fra en marginal betragtning. Projektet omfatter fjernvarmeforsyning til første etape af området inkl. fortrængning af 55.262 MWh i Viborg Øst fra produktion på nuværende enheder til produktion på luft-vand varmepumpe. Referencen omfatter individuel forsyning i form af jordvarmepumper for parcelhuse og villaer og luft-vand-varmepumper for etageboliger og rækkehuse samt forsyning af Viborg Øst fra nuværende produktionsanlæg.
Sammenlignet med referencen viser projektforslaget positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og forbrugerøkonomi.
 
Projektforslaget medfører, at Viborg Fjernvarme får forsyningspligt i området. De nye boligejere vil frit kunne vælge, om de vil tilsluttes fjernvarme eller etablere egne varmeforsyningsanlæg. De brugerøkonomiske beregninger viser, at fjernvarme fra Viborg Fjernvarme vil være konkurrencedygtig overfor de individuelle løsninger som jordvarmeanlæg og luft-vand-varmepumper. Fjernvarme vil være lidt billigere ved sammenligninger med disse alternativer for boliger på 100 m2, 120 m2 og lejlighedsblokke på 1.000 m2, og næsten samme pris som luft-vand varmepumper til boliger på 175 m2. En følsomhedsregning viser, at hvis investeringen i individuelle luft-vand-varmepumper kan reduceres med 25 %, vil det i flere tilfælde være en billigere løsning for forbrugerne. På den anden side vil det blive endnu mere økonomisk fordelagtigt for forbrugerne at få fjernvarme, hvis Viborg Fjernvarme over de kommende år kan sænke varmeprisen.
 
I projektforslaget er der regnet med, at 100 % af boligerne vælger at blive tilsluttet fjernvarme. Dermed medfører projektet et samfundsøkonomisk overskud på 19,2 mio. kr. over en 20-årig betragtningsperiode i forhold til referencen. Hvis tilslutningsprocenten i projektet kun er 80 %, bliver den samfundsøkonomiske fordel på 14,1 mio. kr. Det bemærkes, at det samfundsøkonomiske resultat forudsætter, at både varmepumpeanlægget og forsyningen bliver etableret. Projektet omfatter kun etape 1 i Taphede, men en supplerende beregning viser, at det samfundsøkonomiske overskud vil være ca. ca. 86,5 mio. kr., hvis alle fem etaper i Taphede engang bliver fjernvarmeforsynet efter efterfølgende projektgodkendelser.
 
Desuden medfører projektet store miljømæssige gevinster ved reduktion af emissioner. Det skyldes, at en stor del af varmen fra naturgas i Viborg fortrænges med varme produceret på el fra varmepumpen ved Taphede. Projektet er positivt i forhold til byrådets målsætning om at mindst 35% af energiforbruget i Viborg Kommune skal dækkes af vedvarende energi i 2025.
 

Alternativer

Energi Viborg Kraftvarme har sammen med forvaltningen undersøgt andre placeringsmuligheder for varmepumpeanlægget med en strategisk placering i forhold til et fremtidigt ledningsnet i forhold til evt. fremtidig udnyttelse af overskudsvarme fra Apples datacenter. Der er undersøgt forskellige muligheder nord for Nordre Ringvej og ved Røddingvej, men de var ikke mulige bl.a. pga. område med særlige drikkevandsinteresser og et perspektivområde for boliger. I forhold til en placering nord/nordvest for kraftvarmeværket vurderes det ønskede område at have den bedste beliggenhed ud fra en afvejning af bl.a. afstand til ledningsnet og afstand til naboer.
 

Tidsperspektiv

Projektet skal fjernvarmeforsyne etape 1 i det nye Taphede-område. Efterhånden som tidsplan og udformning bliver kendt for de øvrige fire etaper i Taphede, vil Viborg Fjernvarme udarbejde nye selvstændige projektforslag.
 
Det fremgår af projektforslaget, at udstykningen nord for Randersvej forventes fjernvarmeforsynet i slutningen af 2020. Dette område er omfattet af lokalplan nr. 535, som blev endelig vedtaget af byrådet den 24. juni 2020 (sag nr. 8). I løbet af 2022-2024 forventes yderligere ledningsnet at blive etableret, efterhånden som den øvrige del af Taphede etape 1 bliver lokalplanlagt og udstykket.
 
Pga. en ændring af planloven er det ikke længere muligt at fastlægge tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning i lokalplaner. Det indgår i projektforslaget, at grundejere, som udstykker, betaler byggemodningsbidrag til Viborg Fjernvarme. Det beror på, at Viborg Fjernvarme forventer at kunne indgå frivillige aftaler med udstykkerne om forsyning af området.
 
Etableringen af varmepumpeanlægget forudsætter, at der vedtages en lokalplan og et kommuneplantillæg. Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 13. august (sag nr. 9) at indstille til Økonomi- og Erhvervsudvalget at igangsætte planlægningen og idéfasen. Forvaltningen vurderer, at der intet lovmæssigt er til hinder for, at kommunen kan projektgodkende varmepumpeanlægget efter varmeforsyningsloven, før der er vedtaget en lokalplan for anlægget.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 20/28994
Resume
Dansk Biogasrådgivning har på vegne af Hærup Biogas ApS ansøgt om igangsætning af planlægning for udvidelse af et eksisterende biogasanlæg på Herredsvejen 180A ved Klejtrup. Oversigtskort er i bilag 1. Projektbeskrivelsen er i bilag 2.
 
Biogasanlægget vil kunne håndtere mere end 100 tons biomasse pr. døgn. Der skal derfor udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering af projektet, ligesom der skal udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan med miljøvurdering. Planlægningen vil omfatte en idefase inden planudarbejdelsen og derefter offentlig høring af planforslagene og miljøvurderingerne.
 
Udvalget skal tage stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning for udvidelsen af biogasanlægget. I så fald starter processen med indkaldelse af idéer og forslag til planlægning og miljøvurdering.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at planlægningen og idéfasen sættes i gang som beskrevet,
 
2. at der afholdes borgermøde den 28. oktober 2020 kl. 17.00 - 19.00 eller den 4. november 2020 kl. 17.00 - 19.00 i Hersom Forsamlingshus, Herredsvejen 159, 9500 Hobro,
 
3. at der træffes afgørelse om, at planlægningen kræver miljørapport,
 
4. at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om miljørapportens og miljøkonsekvensrapportens indhold, hvis der ikke kommer væsentlige høringssvar i idéfasen.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-09-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at planlægningen og idéfasen sættes i gang som beskrevet,
 
 
3. at der træffes afgørelse om, at planlægningen kræver miljørapport, og
 
4. at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om miljørapportens og miljøkonsekvensrapportens indhold, hvis der ikke kommer væsentlige høringssvar i idéfasen.
 
Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget meddelte landzonetilladelse til det nuværende biogasanlæg på Herredsvejen 180A på sit møde den 30. november 2017 (sag nr. 19).
 
Byrådet godkendte på sit møde den 4. september 2019 (sag nr. 12) et katalog over indsatser for grøn omstilling, herunder en indsats for at fremme og planlægge for energianlæg som fx vindmøller, solceller og biogasanlæg.             
 
Klima- og Miljøudvalget blev på sit møde den 4. juni 2020 (sag nr. 7) orienteret om, at forvaltningen har modtaget en ansøgning fra Hærup Biogas ApS om udvidelse af et eksisterende biogasanlæg.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Nuværende forhold

Det eksisterende biogasanlæg ligger på Herredsvejen 180A, Hærup, 9500 Hobro. Biogasanlægget ligger i sammenhæng med landbrugsbygninger på naboejendommen Herredsvejen 180, og visuelt fremstår de to ejendomme samlet set som en gård med biogasanlæg.

Projektforslaget

Ansøger ønsker at udvide det eksisterende biogasanlæg på Herredsvejen 180A, så den behandlede biomasse kan tredobles. Den tilførte biomasse ønskes udvidet fra 28.125 tons pr. år til 85.000 tons pr. år. Det svarer til 232 tons pr. dag. Biomassen vil bestå af husdyrgødning (66.000 tons), dyrkede afgrøder (13.000 tons) og godkendt affald som fx vegetabilsk glycerin, kartoffelpulp og melasse (6.000 tons). Der ønskes etableret to tanke (en reaktortank og en efterafgasningstank) placeret på række med den eksisterende reaktortank og med samme omfang og udseende som den eksisterende tank. Dvs. ligeledes 12 m høje med diameter på 37,8 m og med samme farve og form. Desuden opføres en mindre ny råvaretank ved siden af en eksisterende tank samt en ny plansilo ved siden af en eksisterende plansilo. Anlægget vil blive afskærmet mod øst ved etablering af et beplantningsbælte langs plansiloen. De ansøgte anlæg er vist på situationsplanen på sidste side i bilag 2.
 
Ansøger foreslår, at planområdet omfatter et areal på ca. 2,8 ha, hvilket omfatter hele biogasanlægget.
 
Ansøger vil desuden etablere en dobbelt pumpeledning mellem Herredvejen 180A og Herredsvejen 193 (adresserne er markeret på oversigtskortet i bilag 1). Den skal forsyne biogasanlægget med ca. 40.000 tons gylle pr. år og føre ca. 30.000 tons afgasset gylle retur til ejendommen Herredsvejen 193. Herved undgås transporter på offentlig vej mellem de to ejendomme. Ansøger har endnu ikke fastlagt ledningens præcise placering. Ledningen omfattes ikke af den nye planlægning.

Grøn omstilling

Biogasanlægget leverer vedvarende energi og understøtter byrådets mål om, at Viborg Kommune i 2025 skal have mindst 35% af sit energiforbrug dækket af vedvarende energi. Med udvidelsen vil biogasanlægget producere ca. 3,7 mio. m3 metan (CH4) pr år. Anlægget forsyner i dag Klejtrup Fjernvarmeværk med gas. Den øvrige gasproduktion bruges til at producere elektricitet til elnettet på biogasanlæggets egen biogasmotor. Anlægget forventes at kunne producere ca. 7.200 MWh el pr. år. Til sammenligning producerede Klejtrup Fjernvarmeværk ca. 2.500 MWh el i 2018.

Trafik

Biogasanlægget vil fortsat benytte vejadgangen til Herredsvejen til transporter af biomasse. Til dagligt er der ønske om at kunne køre til/fra anlægget i 5 hverdage i tidsrummet kl. 7.00 – 18.00. I høstperioder ønskes dette udvidet til 7 dage pr. uge og tidsrummet fra kl. 6.00 – 24.00, hvilket højst sker 3 - 4 uger om året.
 
Den årlige trafik til og fra det det eksisterende biogasanlæg er oplyst til ca. 1.500 transporter til anlægget og ca. 1.500 transporter fra anlægget, i alt ca. 3.000 transporter årligt. Efter udvidelse vil der årligt være ca. 1.800 transporter til anlægget og 1.800 fra anlægget, svarende til i alt 3.600 transporter årligt.
 
Ud fra en antagelse om 250 arbejdsdage pr. år har ansøger estimeret, hvor mange kørsler det i gennemsnit drejer sig om pr. dag efter udvidelsen, og redegjort for transporternes fordeling til Herredsvejen 180A (biogasanlægget) og Herredsvejen 193 (pumpeledningen).
 
Herredsvejen 180A:
  • 18 transporter pr. dag til anlægget og 18 transporter pr. dag fra anlægget hovedsagelig med tomt læs, hvilket svarer til i alt 36 transporter pr. dag i 250 dage årligt.
  • I høstperioden tilføres i alt 350 transporter til anlægget og 350 transporter fra anlægget med tomt læs.
  • Transporterne sker ad den kommunale vej Herredsvejen og fordeler sig med henholdsvis 14 transporter vest for ejendommen og 22 transporter øst for Herredsvejen 180A. Transporter øst for Herredsvejen 180A kører igennem Klejtrup.
 
Herredsvejen 193:
  • 4 transporter pr. dag til ejendommen og 4 transporter fra ejendommen pr. dag hovedsagelig med tomt læs, hvilket svarer til 8 transporter pr. dag i 250 dage årligt.
  • Transporterne sker ad den kommunale vej Herredsvejen og vil hovedsagelig komme fra vest.
 
Den maksimale trafikale belastning vil forekomme, når der høstes majs i september/oktober. Desuden vil den trafikale belastning være forhøjet, når der høstes græs i maj og igen i juni/primo juli, samt når der høstes/bjerges halm ultimo juli/august. Ansøger vurderer, at der maksimalt vil kunne køres 50 transporter pr. døgn i kampagnekørsler, uanset om det handler om majs, græs eller halm.
 
Det er primært Herredsvejen, som vil blive benyttet som transportvej til og fra biogasanlægget på Herredsvejen 180A og naboejendommen Herredsvejen 193. Herredsvejen er en trafikvej og har en bredde på 6,0 m. På Herredsvejen vest for biogasanlægget er der i 2019 målt en hverdagsdøgntrafik på 1.022 køretøjer, heraf udgør 10,9 % lastbiler svarende til 111 køretøjer. På Viborgvej i Klejtrup by er der i 2019 målt en hverdagsdøgnstrafik på 1.252 køretøjer, heraf 4,6 % er lastbiler svarende til 58 lastbiler. Lastbilstransporten vil blive forøget med størrelsesordenen 20 % vest for Herredsvejen 180A og med størrelsesordenen 37 % øst for ejendommen. Forvaltningen vurderer, at Herredsvejen vil kunne tåle den forøgede transportmængde, dog vil det medføre, at vejen vil blive mere belastet, og dermed vil belægningens levetid også blive reduceret, hvilket medfører øgede omkostninger til vedligeholdelse af vejen.
 
Der er ikke nærmere oplyst, hvilke af de øvrige veje i området der vil blive anvendt til kørsel med gylle. Enkelte af sidevejene i området f.eks. Hærupvej og Over Hærup er smalle kommuneveje under 4,0 m i bredden, som ikke er egnet til kørsel med tankbiler. Antallet af transporter igennem Klejtrup by er oplyst til max. 22 transporter i hverdagene. Det anses at kunne give anledning til gener i form af rystelser og støj ved passage af bump, ligesom trafiksikkerheden forringes ved forøgelse af transporterne igennem Klejtrup by, hvorfor transporterne igennem Klejtrup by bør begrænses.

Lugt

I forbindelse med miljøgodkendelse til en ny biogasmotor på det eksisterende biogasanlæg viste beregninger, at biogasanlægget vil kunne overholde miljøbeskyttelseslovens lugtgrænseværdier ved den nærmeste nabo med god margen. Foruden lugt fra biogasanlægget er det største lugtbidrag fra det nærliggende husdyrbrug på Herredsvejen 180. For at den kumulative lugtpåvirkning fra landbrug og biogasanlæg ikke skal give anledning til væsentlig påvirkning, er der i miljøgodkendelsen stillet krav om, at biogasmotoren ikke må etableres og drives, så længe husdyrbruget overskrider lugtgrænseværdierne. Forvaltningen vurderer, at lugtgener som følge af udvidelse af biogasanlægget tilsvarende kan reguleres, så lugtgrænseværdierne kan overholdes.

Påvirkning af natur

I forbindelse med miljøgodkendelse til en ny biogasmotor på det eksisterende biogasanlæg viste beregninger, at omkringliggende beskyttede naturområder ikke vil blive væsentligt påvirket af nedfald af kvælstof fra biogasmotoren. Nærmeste § 3 område ligger 700 meter fra skorstenen, og nærmeste habitatområde ligger 1.300 meter fra skorstenen. En øget energiproduktion på biogasmotoren vil kunne medføre en øget kvælstofbelastning af omkringliggende beskyttede naturområder, men forvaltningen forventer umiddelbart, at det fortsat ikke vil være en væsentlig påvirkning.

Eksisterende planforhold

Lokalplan
Området er ikke omfattet af en lokalplan. Det er forvaltningens vurdering, at realisering af projektet kræver, at der vedtages en lokalplan.

Kommuneplan

Området ligger i landzone og er ikke omfattet af en kommuneplanramme. Realisering af projektet kræver således, at der vedtages et kommuneplantillæg.
 
Biogasanlægget ønskes udvidet i område, der grænser op til et område, der i kommuneplanens retningslinje 8 er udlagt med lokaliseringsmulighed for biogasanlæg.
 
Området er omfattet af kommuneplanens retningslinje 8 om værdifulde landbrugsområder. Der kan i disse områder ikke meddeles tilladelse til byggeri eller anlæg, som forhindrer eller vanskeliggør den jordbrugsmæssige udnyttelse, med mindre en samlet samfundsmæssig afvejning tilsiger det. Forvaltningen vurderer, at biogasanlægget har en så nær tilknytning til landbrugserhvervet, at der ikke vil være konflikt med de hensyn, som skal varetages efter kommuneplanens retningslinje 8 om værdifulde landbrugsområder.
 
Størstedelen af området ligger inden for et skovrejsningsområde, hvor skovtilplantning ønskes fremmet jf. kommuneplanens retningslinje 9.

Beskyttelse af grundvand

Lokalplanområdet ligger i et område med særlig drikkevandsinteresse (OSD). Lokalplanområdet ligger ikke inden for indvindingsopland til alment vandværk, og afstanden til nærmeste vandværk (Klejtrup Vandværk) er ca. 1.400 meter. Forvaltningen vurderer, at drikkevandet vil kunne beskyttes ved at veje, P-pladser og interne veje etableres med tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker en kontrolleret afledning.

Miljøvurdering af planforslag

Ifølge miljøvurderingsloven skal der udarbejdes en miljøvurdering af planforslagene, når de må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Forvaltningen vurderer, at planforslaget skal miljøvurderes grundet forventet væsentlige påvirkninger af miljøet mht. bl.a. trafik og lugt samt projektets omfang med hensyn til anlæg og biomassemængder.
 
Planforslagene skal således ledsages af en miljørapport, som kommunen skal udarbejde. Forvaltningen vil anmode ansøger om at bidrage til udarbejdelsen af miljørapporten.

Miljøkonsekvensvurdering af projektet (VVM)

Det konkrete projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 nr. 10, da biogasanlægget håndterer mere end 100 tons biomasse pr. dag, og da der sker afbrænding af biogas på anlægget. Ansøger skal derfor fremlægge en miljøkonsekvensrapport for projektet, jf. lovens § 20. Rapporten skal udarbejdes, efter kommunen har afgivet notat om afgrænsning af miljørapportens indhold. Projektets påvirkning med trafik og lugt er nogle af de væsentlige emner, som forvaltningen forventer, der skal belyses nærmere i miljøkonsekvensrapporten. Det forventes særligt, at transportruterne belyses nærmere, herunder transporter gennem Klejtrup by.

Miljøbeskyttelsesloven

Biogasanlægget forudsætter en miljøgodkendelse, hvilket koordineres i forhold til planudarbejdelsen og med de nødvendige oplysninger, som bl.a. vil fremgå af miljøvurderingerne.

Idéfase

Da der er tale om væsentlige ændringer af kommuneplanen, skal der indkaldes idéer og forslag mv. til planlægningsarbejdet jf. planlovens § 23 c. Inden udarbejdelse af miljøvurderingerne skal offentligheden og berørte myndigheder høres om afgrænsning af miljørapporten og miljøkonsekvensrapportens indhold, jf. miljøvurderingslovens § 32 og 35. Høringerne sker samtidig og med fælles idéoplæg.
 
Et udkast til idéoplæg til indkaldelse af idéer og forslag til planlægning og miljøvurdering fremgår af bilag 3. Idéoplægget indeholder en beskrivelse af projektet, det forventede indhold i planlægningen samt hovedspørgsmål. Idéfasen foreslås fastsat til 4 uger.
 
Forvaltningen foreslår, at der i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag afholdes et borgermøde den 28. oktober 2020 kl. 17.00 eller den 4. november 2020 kl. 17.00.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Udkast til tidsplan

Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
 
Idéfase og borgermøde
oktober/november 2020
Planforslag til vedtagelse
primo 2021
Offentlig høring
medio 2021
Endelig vedtagelse
ultimo 2021
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Udvidelsen af biogasanlægget vil medføre belastning af veje med forøgede transport-mængder, hvilket vil medføre øgede driftsudgifter til vejvedligehold.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 17/774
Resume
Idéfasen for Grønt Danmarkskort er afsluttet. Der indkom 13 høringssvar med idéer og forslag, som forelægges til politisk beslutning inden udarbejdelse af et planforslag og eventuel miljøvurdering for Grønt Danmarkskort.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen fortsættes som beskrevet,
 
2. at bilag 3 ”Notat med behandling af høringssvar fra idéfasen” godkendes og sendes som svar til dem, der har indsendt idéer og forslag.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-09-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at planlægningen fortsættes som beskrevet, og
 
2. at bilag 3 ”Notat med behandling af høringssvar fra idéfasen” godkendes og sendes som svar til dem, der har indsendt idéer og forslag.
 
Sagsfremstilling

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 15. april 2020 (sag nr. 4) at igangsætte planlægningen for Grønt Danmarkskort.
 

Inddragelse og høring

Idéfase

Der har været afholdt idéfase i perioden 30. april til 29. maj 2020 med henblik på at indkalde idéer og forslag til indholdet af den videre planlægning. Til idéfasen blev der udarbejdet et idéoplæg (bilag 1). Der blev holdt digitalt borgermøde den 25. maj 2020.

Digitalt borgermøde

Debatten på borgermødet drejede sig om:
 
  • Skovrejsningsområder
  • Zoneinddeling af naturområder
  • Konsekvenser for natur ved motorvej
  • Konsekvenser for landbrug
  • Fredninger i Viborg Kommune
  • Natur omkring landsbyer
  • Beskyttelse af den grønne kvadrant og Banebyen
  • Ambitioner for sundhedsfremme i naturen
  • Forstærket ’naturbro’ mellem Hald Sø og Nørreåen
  • Mulighed for inddragelse i udpegning af Grønt Danmarkskort

Høringssvar

Der er kommet 13 høringssvar med idéer og forslag (bilag 2), heraf 1 fra berørte myndigheder. Høringssvarene omhandler:
 
A. Principper for udpegning af Grønt Danmarkskort
B. Inddragelse af lodsejere i udpegningen
C. Konkrete forslag til indsatser i naturområder
D. Forslag til indhold i retningslinjer for Grønt Danmarkskort
E. Hensyn til landbrugets udviklingsmuligheder
F. Forslag og bemærkninger til konkrete udpegninger
 

Beskrivelse

Forvaltningens behandling af idéer og forslag er i bilag 3. Bilaget indeholder et kortfattet resumé af de indkomne idéer og forslag samt forvaltningens vurdering og forslag til byrådets svar til disse.

Principper for planlægningen

Forvaltningen vurderer, at der kan arbejdes videre med udarbejdelse af plangrundlaget.
 
Der er flere ønsker til involvering af lodsejere i udpegningen af Grønt Danmarkskort. Forvaltningen foreslår, at byrådet udover et offentligt møde om forslaget til Grønt Danmarkskort inviterer lodsejere til et eller flere spørgemøder i samarbejde med interesserede landboforeninger.
 
Der er indkommet flere idéer og forslag omkring principperne for udpegning af Grønt Danmarkskort – særligt for udpegning af potentiel natur, som er en ny udpegning i kommuneplanen. Forslagene peger i forskellige retninger og udtrykker divergerende holdninger til størrelsen af udpegninger, og landbrugserhvervet opfordrer til, at der ved udpegning tages hensyn til landbrugets udviklingsmuligheder. Forvaltningen foreslår, at kategorierne i Grønt Danmarkskort udpeges ud fra et sæt principper, der ligger i forlængelse af naturrådets anbefalinger. Se forslag til principper i bilag 4.
 
Der er indkommet flere idéer og forslag til naturindsatser i Viborg Kommune. Der er forslag til generelle tiltag, som fx en gennemgang af fredninger i kommunen, og der er forslag til konkrete indsatser i naturområder, som fx en etablering af naturparker eller nationalparker i konkrete områder. Byrådet skal, når der foreligger et planforslag, tage stilling til, om nogle af de indkomne forslag skal prioriteres som en del af byrådets prioritering af naturindsatsen.
 
Forvaltningen vurderer, at følgende emner fra høringssvarene ikke skal indgå i den videre planlægning:
 
  • Udpegning af skovrejsningsområder, da det ikke er en del af Grønt Danmarkskort.
  • Udpegning af områder til solenergianlæg. Byrådet skal tage stilling til en særskilt planlægning for solenergianlæg.

Miljøvurdering

Byrådet har ved igangsætning af planlægningen bemyndiget forvaltningen til at træffe afgørelse om, hvorvidt planlægningen kræver miljørapport. Forvaltningen vil træffe afgørelsen på baggrund af en screening for miljø- og sundhedskonsekvenser.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
 
Temadrøftelse om planen
Ultimo 2020
Planforslag til vedtagelse
Medio 2021
Offentlig høring
Medio 2021
Endelig vedtagelse
Ultimo 2021
 
Forvaltningen vurderer, at planforslaget har principiel betydning for kommunen, da planen berører hele kommunens geografi. Planforslaget skal derfor vedtages af byrådet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Planlægningen kan lede til konkrete indsatser for naturbeskyttelse, som vil kræve en finansiering. Finansieringen kan eventuelt hentes i forskellige tilskudsordninger til natur og miljø, men det kan også kræve kommunal finansiering eller medfinansiering.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Ifølge planloven (§ 11a, stk. 1, nr. 14) skal kommuneplanen udpege beliggenheden af naturområder med særlige beskyttelsesinteresser, økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Udpegningerne udgør Viborg Kommunes del af Grønt Danmarkskort. Kommuneplanen skal desuden indeholde retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne og retningslinjer for prioriteringen af byrådets naturindsats inden for Grønt Danmarkskort.
 
Kommuneplanens retningslinjer er bindende for byrådets planlægning og indgår i grundlaget for kommunens myndighedsbehandling i det åbne land.
Bilag

Sagsid.: 20/17047
Resume
Forvaltningen skal håndtere risiko for oversvømmelser og erosion i kommunen som en del af kommuneplanen (se sag på Klima- og Miljøudvalgets møde den 17. september 2020 – ”Planlægning for områder med risiko for oversvømmelse og erosion”). Stigende terrænnært grundvand er i den sammenhæng en problemstilling, der har væsentlig planlægningsmæssig betydning. Forvaltningen mangler i dag målinger over det terrænnære grundvands beliggenhed og variationer af grundvandsspejlet over tid, og foreslår derfor, at der etableres nye boringer hertil.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 454.000 kr. til kontoen ”Etablering af pejleboringer” med rådighedsbeløb i 2021,
 
2. at udgiften på 454.000 kr. i 2021 finansieres af det i 2020 afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for Klimatilpasning - Ramme”.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-09-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 454.000 kr. til kontoen ”Etablering af pejleboringer” med rådighedsbeløb i 2021, og
 
2. at udgiften på 454.000 kr. i 2021 finansieres af det i 2020 afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for Klimatilpasning - Ramme”.
 
Sagsfremstilling

Historik

Se sag på Klima- og Miljøudvalgets møde den 17. september 2020, ”Planlægning for områder med risiko for oversvømmelse og erosion”.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Det terrænnære grundvand er et stigende problem i Viborg Kommune, og især i lavtliggende områder ses grundvandet at stå tæt på terræn. Dette skal ses i lyset af, at den årlige nedbør inden for de sidste 10 år er blevet større i Viborg Kommune.
 
Et grundlæggende kendskab til det terrænnære grundvand har betydning for den kommunale planlægning f.eks. i forhold til udlægning af nye boligområder.
 
I forbindelse med separatkloakeringsprojekter er det ligeledes afgørende, at der er viden om, hvor grundvandet står tæt på terræn, og hvor dette evt. kan give problemer ift. muligheden for lokal nedsivning af overfladevand. 
 
Det terrænære grundvandsspejl kan variere meget over tid og stiger hurtigt efter perioder med længerevarende nedbør. Disse variationer kan være svære at forudsige og er meget afhængig af de geologiske forhold lokalt.
 
Beregninger af det terrænnære grundvand er for størstedelen af områderne i Viborg Kommune baseret på machine-learning, som Region Midt har udarbejdet, og mange steder foreligger der ikke information om den faktiske beliggenhed over det terrænnære grundvand.
Forvaltningen foreslår derfor, at der etableres et antal permanente boringer med vandstandsloggere, som dagligt pejler grundvandsstanden på særligt udvalgte lokaliteter i kommunen og især inden for fremtidige lokalplanområder. Dette vil kunne overvåge og give svar på, om det terrænnære grundvand er et stigende problem lokalt, og det vil kunne kvalificere/verificere data, som er brugt i kortlægningen.
 
Der er tale om en éngangsudgift på 454.000 kr. til nye pejleboringer og loggerudstyr, der foreslås finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for Klimatilpasning - Ramme”.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 14/23695
Resume
Udvalget skal drøfte den videre behandling af Gudenåcentralens ansøgning, herunder om vandindvindingstilladelse skal afvente Statens udkast til vandområdeplan III.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til,
 
1. om den videre behandling af Gudenåcentralens ansøgning om vandindvindingstilladelse skal afvente Statens udkast til vandområdeplan III.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-09-2020
Klima- og Miljøudvalget besluttede,
 
1. at den videre behandling af Gudenåcentralens ansøgning om vandindvindingstilladelse skal afvente Statens udkast til vandområdeplan III.
 
Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget har tidligere behandlet sagen:

  • 31. maj 2014 (Udvalget er orienteret ved e-mail efter spørgsmål): Klima- og Miljøudvalget orienteres om forvaltningens foreløbige vurdering af sagsbehandlingsforløb og sagsbehandlingens elementer.
  • 14. august 2014 (sag nr. 4): Klima- og Miljøudvalget orienteres om sagen.
  • 30. oktober 2014(sag nr. 8): Klima- og Miljøudvalget orienteres om status for behandlingen af Gudenaacentralens ansøgning om fortsættelse af driften. Udvalget tog her orienteringen til efterretning. Udvalget noterede desuden, at skrivelse af 6. oktober 2014 er fremsendt som led i sagsforberedelsen med henblik på sikring af bedst mulig sikkerhed for korrekt sagsbehandling og dermed kortest mulig sagsbehandlingstid.
  • 25. november 2014 (Udvalget er orienteret ved e-mail efter spørgsmål): Klima- og Miljøudvalget orienteres på baggrund af beslutningen på mødet den 30. oktober 2014 (sag nr. 8) om status for behandlingen af Gudenaacentralens ansøgning om fortsættelse af driften.
  • 8. januar 2015 (sag nr. 16): Klima- og Miljøudvalget orienteres om status for behandlingen af Gudenaacentralens ansøgning om fortsættelse af driften. Udvalget tog her orienteringen til efterretning.
  • 29. januar 2015 (sag nr. 6) besluttede Klima- og Miljøudvalget at meddele Tangeværket en tidsubegrænset tilladelse til at indvinde overfladevand fra Gudenåen.
  • 5. marts 2015 (sag nr. 14) orienteredes udvalget om sagen og besluttede, at sagen skulle på næste udvalgsmøde.
  • 26. marts 2015 (sag nr. 10) besluttede Klima- og Miljøudvalget, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af de indkomne klager afventes, og at forvaltningen til næste møde i udvalget nærmere redegør for de indkomne klager og udarbejder udkast til Viborg Kommunes bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet.
  • 30. april 2015 (sag nr. 1) besluttede Klima- og Miljøudvalget, at det i overensstemmelse med forvaltningens bemærkninger, og idet der henvises til bilag 9, foreslås, at Natur- og Miljøklagenævnet ændrer vilkår 6 i vandindvindingstilladelsen fra ”tilladelsen er tidsubegrænset” til ”tilladelsen udløber den 5. februar 2045”, samt at der til vilkår 6 i tilladelsen, i henhold til praksis i nævnet (NMK-42-00419), tilføjes: 
    • Tilladelsen bortfalder dog tidligere, såfremt der efter gældende regler herom tages skridt til etablering eller ændring af faunapassage ved Tangeværkets opstemningsanlæg. Tilladelsen bortfalder således, når tilladelsesmyndigheden på dette tidspunkt på ny har truffet afgørelse vedrørende spørgsmålet om tilladelse til vandindvinding”.
    • Ligeledes tilføjes til svarbrev til Natur- og Miljøklagenævnet, at det er en grundlæggende forudsætning for Viborg Kommune, at Tange Sø bevares i sin nuværende form og omfang.
  • 5. marts 2019 er Klima- og Miljøudvalget orienteret ved e-mail om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, hvor sagen hjemvises til fornyet behandling.
  • 2. maj 2019 (sag nr. 11) er Klima- og Miljøudvalget orienteret om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, hvor sagen hjemvises til fornyet behandling.
  • 4. juni 2020 (sag nr. 11) besluttede Klima- og Miljøudvalget at Gudenåcentralen meddelelse at der skal udarbejdes en konsekvensvurdering og der skal tilvejebringes oplysninger eller gennemføres egentlig undersøgelser til brug ved konsekvensvurderingen.
 

Inddragelse og høring

Forvaltningen har afholdt et møde med Gudenåcentralen den 20. august 2020, hvor forvaltningen redegjorde for den forventede sagsbehandling, og Gudenåcentralen havde mulighed for at stille opklarende spørgsmål.
 

Beskrivelse

Efter mødet den 20. august 2020 er der opstået et spørgsmål om, hvorvidt sagsbehandlingen med tilladelse til vandindvinding og tilhørende konsekvensvurdering bør afvente vandområdeplan processen.

Status

Viborg Kommunes sagsbehandling af blandt andet en vandindvindingstilladelse til Gudenåcentralen har baggrund i ophævelse af Tangeloven fra 2013, hvor Viborg Kommune fik til opgave at meddele de tilladelser, der var nødvendige, for at Gudenåcentralen kunne komme over på almindelig lovgivning. Det drejer sig om en vandindvindingstilladelse efter vandforsyningsloven og en opstemningstilladelse efter vandløbsloven. 
 
I ophævelsesloven fra 2013 udløb værkets koncession den 8. januar 2016, eller, hvis koncessionshaver søger om de nødvendige tilladelser inden den 8. januar 2016, indtil der er truffet endelig afgørelse vedrørende meddelelse af tilladelser til udnyttelse af vandkraften i Gudenåen. Gudenåcentralen har i april 2014 ansøgt om fortsat drift af Tangeværket.
 
Viborg Kommune meddelte den 5. februar 2015 en ny vandindvindingstilladelse, som blev påklaget og hjemvist til fornyet sagsbehandling, fordi der ikke var lavet en habitatkonsekvensvurdering i forhold til habitatdirektivet.
 
Forvaltningen har som det næste sagsbehandlingsskridt lavet en væsentlighedsvurdering som blev fremlagt på Klima- og Miljøudvalgsmødet den 4. juni 2020 (sag nr. 11). Den kunne ikke afvise, at selve Tangeværket har en væsentlig påvirkning af arter i tilknytning til Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag.
 
Forvaltningen har efterfølgende gennemgået den tilgængelige viden på området med henblik på at lave en habitatkonsekvensvurdering.

Sagens relationen til vandområdeplanerne 

I vandområdeplanerne udpeges der blandt andet spærringer, hvor der ifølge vandrammedirektivet skal sikres passage for fisk og smådyr. Her er Tangeværket udpeget som en spærring, men en indsats er udskudt til 3. planperiode. Det er denne indsats, som Staten forventeligt vil komme med en udmelding om til december 2020 (kan blive forsinket på grund af corona-virus). De indsatser, som beskrives i den kommende vandområdeplan, skal være gennemført senest ved udgangen af planperioden i 2027. 
 
Forvaltningens bemærkninger
Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at der ikke med iagttagelse af proportionalitetsprincippet kan iværksættes nye undersøgelser, der vil kunne bidrage med oplysninger, der kan få væsentlig betydning for konsekvensvurderingens udfald (bilag 1).
 
Gudenåcentralen har dog mulighed for at oplyse, om den ønsker at iværksætte supplerende undersøgelser eller udbygge de faglige vurderinger, den har udarbejdet i tilknytning til sin ansøgning, på de punkter, hvor Viborg Kommune har vurderet, at det ikke kan afvises, at selve Tangeværket har en væsentlig påvirkning af arter i tilknytning til Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag. Kommunens sagsbehandling kan tilrettelægges i forhold hertil.
 
Det kan overvejes, om den videre sagsbehandling i sagen, herunder Gudenåcentralens beslutning om den ønsker at iværksætte undersøgelser og/eller udbygge de faglige vurderinger, kan afvente eventuelle udmeldinger i udkast til vandområdeplan III, der kan påvirke værkets drift.
 
Sagsbehandlingen i sagen om vandindvindingstilladelse til Gudenåcentralen påvirkes imidlertid ikke alene af indsatserne i vandområdeplanerne, men også, som det fremgår af klagenævnets afgørelse, af bestemmelserne i habitatdirektivet. Det indebærer bl.a., at medmindre Staten i vandområdeplan III fastlægger en indsats, der indebærer en fjernelse af opstemningsanlægget, vil den aktuelle sagsbehandling med at godkende Tangeværket efter vandforsyningslov og vandløbslov stadig skulle afsluttes.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 18/52440
Resume
I Viborg Kommunes klimatilpasningsplan er et område ved Vinkelvej/Horsdalvej, Vinkel (nr. 33) udpeget som risikoområde.
 
Byrådet har på baggrund af forundersøgelse tidligere bevilliget en anlægsudgift på 100.000 kr. til etablering af klimatilpasningsbassin for at imødegå potentielle oversvømmelser i området.
 
I forbindelse med udbud af anlægsarbejdet har det vist sig, at etablering af bassinet er væsentligt dyrere end forventet.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Klimatilpasning, risikoområde 33” forhøjes med 294.000 kr. med rådighedsbeløb i 2021.
 
2. at udgiften på 294.000 kr. i 2021 finansieres af det i 2020 afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning - Ramme”. Med bevillingssagen ”Klimatilpasning: Etablering af pejleboringer i det terrænnære grundvand” er rest-rådighedsbeløbet for 2020 således 0 kr.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-09-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Klimatilpasning, risikoområde 33” forhøjes med 294.000 kr. med rådighedsbeløb i 2021, og
 
2. at udgiften på 294.000 kr. i 2021 finansieres af det i 2020 afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning - Ramme”. Med bevillingssagen ”Klimatilpasning: Etablering af pejleboringer i det terrænnære grundvand” er rest-rådighedsbeløbet for 2020 således 0 kr.
 
Sagsfremstilling

Historik

Den 25. januar 2017 (sag nr. 19) vedtog byrådet klimatilpasningsplan for Viborg Kommune. I denne er der udpeget en række fremtidige risikoområder, hvor vand på terræn kan forekomme i forbindelse med kraftige regnhændelser.
 
Den 26. februar 2020 (sag nr. 6) besluttede byrådet at give en anlægsudgiftsbevilling på 100.000 kr. til etablering af klimatilpasningsbassin i Vinkel.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

I Viborg Kommunes klimatilpasningsplan er et område ved Vinkelvej/Horsdalvej, Vinkel (nr. 33) udpeget som risikoområde.
 
Områdets placering kan ses i bilag 1.
 
Beregning af oversvømmelsesrisikoen i området viser, at tilbagestuvningsproblemer med dertil hørende oversvømmelsesrisiko kan formindskes ved udvidelse af nyt bassin på Vinkelvej 172 fra 1.000m3 til 1.600m3. Det medfører en udgiftsfordeling på 40% til Viborg Kommune og 60% til Energi Viborg Vand A/S. 
 
En stor del af meromkostningerne til projektet udgøres af større udgifter til jordhåndtering end oprindeligt vurderet.
 
Det bemærkes, at Viborg Kommune yderligere bidrager til projektet via Trafik og Veje (239.900kr., vejafvanding og fortov) og byfornyelse (98.050 kr., rekreative tiltag i og ved bassin).
 
Budget og udgiftsfordeling fremgår af bilag 2.
 
Af anlægsmæssige årsager er det nødvendigt, at bassinet etableres i etape 1 af kloakfornyelsesprojektet i Vinkel. Etape 1 er i Energi Viborg Vands anlægsbudget fastlagt til udførelse i 2020. Derfor er etablering af bassinet igangsat allerede. Det er her forudsat, at bidrag ud over 100.000 kr. til klimatilpasningsdelen forudsætter byrådets godkendelse.
 
Merudgiften på 294.000 foreslås finansieret via det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning”.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Etablering af udvidet bassin i Vinkel, øst for Vinkelvej 172, er igangsat i 2020 i forbindelse med kloakfornyelsesprojektet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/45842
Resume
Med lov om vandplanlægning skal landets kommuner udarbejde forslag til konkrete indsatser til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene for perioden 2021-2027 (tredje vandplanperiode). Formålet er at opfylde vandområdeplanernes miljømål, og i processen skal kommunerne inddrage rådgivning fra vandråd, nedsat for hvert hovedvandopland. Kommunerne skal desuden bidrage med oplysninger til den miljørapport (SMV), som miljøministeren skal udarbejde.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommunes del af forslag til indsatsprogram for Limfjorden godkendes,
 
2. at bidrag til Særlig MiljøVurdering godkendes,
 
3. at Vandrådets overordnede bemærkninger og synspunkter til den videre gennemførelse af tredje generation af vandområdeplaner i Danmark tages til efterretning.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-09-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommunes del af forslag til indsatsprogram for Limfjorden godkendes,
 
2. at bidrag til Særlig MiljøVurdering godkendes, og
 
3. at Vandrådets overordnede bemærkninger og synspunkter til den videre gennemførelse af tredje generation af vandområdeplaner i Danmark tages til efterretning.
 
Sagsfremstilling

Historik

 

Inddragelse og høring

Høringer foretages af Staten (Miljøstyrelsen under Miljøministeriet) som vandplanmyndighed. I forbindelse med den konkrete opgave er der nedsat lokale vandråd, som har rådgivet kommunerne i arbejdet. For Viborg Kommune er der desuden nedsat en lokal arbejdsgruppe, som har refereret til vandrådene. Kommuners og vandråds bidrag vil indgå i grundlaget for Statens videre arbejde med vandområdeplaner for 2021-2027.
 

Beskrivelse

Baggrund

Viborg Kommune ligger i to hovedvandoplande (Limfjorden og Randers Fjord). Da opgaven med vandløbsindsatser og vandråd er organiseret på hovedvandoplandsniveau, udarbejdes en dagsorden til politisk vedtagelse for hvert hovedopland. Kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner skal kun godkende den del af indsatsprogrammet, der er foreslået for egen kommune.
 
Aalborg Kommune er udpeget som sekretariatskommune for de 18 kommuner i oplandet til Limfjorden. Sekretariatskommunen skal nedsætte et vandråd samt koordinere og samle forslag til indsatsprogram og bidrag til miljørapport. Sekretariatsopgaven er udført af Limfjordsrådets sekretariat. Sekretariatet har nedsat et vandråd for Limfjordsoplandet og en teknikergruppe med repræsentanter fra oplandskommunerne. De enkelte kommuner har desuden haft mulighed for at nedsætte lokale arbejdsgrupper.
 
Det har ikke indgået i processen at inddrage evt. berørte lodsejere. Baggrunden er, at de foreslåede indsatser er angivet på et overordnet niveau, hvor den nærmere indsats, herunder hvilke lodsejere, der vil blive berørt, ikke er afklaret. Lodsejerne vil blive inddraget i forbindelse med implementering af indsatserne, hvor der vil blive gennemført forundersøgelser og konsekvensvurderinger af eventuelle påvirkninger, ligesom projekterne ved realisering vil være omfattet af lovgivningens normale bestemmelser om offentlighed og klagemuligheder. 
 
De enkelte projekter vil ved realisering ud fra princippet om omkostningseffektivitet blive tilpasset, så eventuelle påvirkninger begrænses mest muligt. Ved dokumenterede tab og gener kan lodsejere opnå kompensation efter gældende regler.

Det endelige forslag til indsatsprogram for hele Limfjordsoplandet

Den økonomiske ramme for indsatsprogrammet i oplandet til Limfjorden er 74,78 mio. kr. Det endelige oplæg til program for vandløbsindsatser for perioden 2021-2027 indeholder forslag til indsatser, der forventes at medføre målopfyldelse for 610 km vandløb og sanering af 118 spærringer. En oversigt over den kommunevise fordeling for hele Limfjordsoplandet fremgår af bilag 1.
 
Der er foreslået væsentligt flere indsatser inden for den afsatte økonomiske ramme, end Miljøstyrelsens forventede minimumsindsats foreskriver. Det skyldes hovedsageligt, at der i høj grad er anvendt billige og omkostningseffektive virkemidler.

Forslag til indsatsprogram for Viborg Kommunes del af Limfjordsoplandet

For Viborg Kommune er der foreslået indsatser for 8.758.294 kr. fordelt på 37 km vandløb, 16 spærringer og 10 sandfang. En oversigt inkl. kort over de konkrete indsatser i Viborg Kommune fremgår af bilag 2.

Forslag til øvrige indsatser til gennemførelse i anden planperiode

Ud over at foreslå indsatser inden for indsatsprogrammets økonomiske ramme for det enkelte hovedvandopland er det desuden muligt at foreslå yderligere restaureringsindsatser til gennemførelse i tredje planperiode. Forslag til yderligere indsatser (supplerende indsatser) vil indgå i Miljøministerens overvejelser om det endelige indsatsniveau og økonomisk ramme for vandløbsindsatsen. Der er i alt foreslået supplerende indsatser for 16,63 mio. kr. i oplandet til Limfjorden. For Viborg Kommune er der foreslået supplerende indsatser for 919.166 kr. fordelt på 2,3 km vandløb, 3 spærringer og et sandfang. De konkrete supplerende indsatser fremgår af bilag 2.
 
Kommuner og vandråd kan som en særlig kategori af øvrige indsatser foreslå brug af virkemidlerne; miniådale, dobbeltprofil og restaurering af hele ådale. Det er under teknisk afklaring, hvorvidt der kan etableres en særskilt tilskudsordning for et eller flere af de pågældende virkemidler. I oplandet til Limfjorden er der meldt sådanne ”Øvrige indsatser” ind i Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild, Struer, Thisted, og Aalborg Kommune svarende til en samlet økonomi på 58,74 mio. kr.

Bidrag til miljørapport (SMV)

Kommunerne skal bidrage til den miljørapport, som Miljøstyrelsen skal udarbejde. Sekretariatet har udarbejdet et bidrag til Særlig MiljøVurdering for hovedvandopland Limfjorden. Udkastet har været forelagt oplandskommunerne. Som anbefalet af Miljøstyrelsen er der taget udgangspunkt i at beskrive de sandsynlige væsentlige indvirkninger på miljøet for de virkemidler, der indgår i forslaget. Bidraget fremgår af bilag 3.

Vandrådets arbejde

Vandrådet har været en vigtig sparringspartner for kommunerne i beslutningsprocessen om, hvor indsatser skulle placeres, og hvilken kombination af virkemidler, der skulle anvendes for at give mest miljø- og omkostningseffektive løsning. Referater fra vandrådets møder kan ses på Limfjordsrådets hjemmeside.
 
Ved det seneste vandrådsmøde den 2. juni 2020 har Vandrådet behandlet kommunernes forslag til indsatsprogrammets supplerende vandløbsforanstaltninger. Et baggrundsnotat, som også indeholder Vandrådets bemærkninger/anbefalinger, fremgår af bilag 4.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Efter politisk behandling i kommunerne og efter vandrådsmødet i oktober sender sekretariatet senest den 22. november 2020 det samlede godkendte forslag til indsatsprogram, forslag til supplerende indsatser, bidrag til miljøvurdering samt vandrådets samlede udtalelse til Miljøministeren inkl. eventuelle mindretalsudtalelser og forbehold. Med eventuelt nødvendige justeringer indarbejder Miljøstyrelsen efterfølgende kommunernes forslag i udkast til bekendtgørelser, inden materialet sendes i offentlig høring.
 
Vandområdeplanerne skal være færdige og vedtaget 22. december 2021, så de planlagte indsatser kan realiseres i løbet af 2021-2027.
 
På grund af coronakrisen kan Statens høring af forslag til vandområdeplaner 2021-2027 blive forsinket.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Som udgangspunkt er der fuld statslig finansiering. Det forventes, at Viborg Kommune som i første og anden vandplanperiode skal søge Staten om finansiering af de enkelte vandløbsindsatser.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Vandområdeplanernes indsatser er bindende. Det betyder, at kommunerne er forpligtigede til at gennemføre indsatserne, forudsat forundersøgelsen viser, at indsatsen er fagligt relevant, og at et projekt kan gennemføres omkostningseffektivt i henhold til Statens regler.
 
Bilag

Sagsid.: 19/45840
Resume
Med lov om vandplanlægning skal landets kommuner udarbejde forslag til konkrete indsatser til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene for perioden 2021-2027 (tredje vandplanperiode). Formålet er at opfylde vandområdeplanernes miljømål, og i processen skal kommunerne inddrage rådgivning fra vandråd, nedsat for hvert hovedvandopland. Kommunerne skal desuden bidrage med oplysninger til den miljørapport (SMV), som miljøministeren skal udarbejde.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommunes del af forslag til indsatsprogram for vandløb i oplandet til Randers Fjord godkendes,
 
2. at bidrag til Særlig Miljøvurdering godkendes,
 
3. at Vandrådets overordnede bemærkninger og synspunkter til den videre gennemførelse af tredje generation af vandområdeplaner i Danmark tages til efterretning.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-09-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Viborg Kommunes del af forslag til indsatsprogram for vandløb i oplandet til Randers Fjord godkendes,
 
2. at bidrag til Særlig Miljøvurdering godkendes, og
 
3. at Vandrådets overordnede bemærkninger og synspunkter til den videre gennemførelse af tredje generation af vandområdeplaner i Danmark tages til efterretning.
 
Sagsfremstilling

Historik

 

Inddragelse og høring

Høringer foretages af Staten (Miljøstyrelsen under Miljøministeriet) som vandplanmyndighed. I forbindelse med den konkrete opgave er der nedsat lokale vandråd, som har rådgivet kommunerne i arbejdet. For Viborg Kommune er der desuden nedsat en lokal arbejdsgruppe, som har refereret til vandrådene. Kommuners og vandråds bidrag vil indgå i grundlaget for Statens videre arbejde med vandområdeplaner for 2021-2027.
 

Beskrivelse

Baggrund

Viborg Kommune ligger i to hovedvandoplande (Limfjorden og Randers Fjord). Da opgaven med vandløbsindsatser og vandråd er organiseret på hovedvandoplandsniveau, udarbejdes en dagsorden til politisk vedtagelse for hvert hovedopland. Kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner skal kun godkende den del af indsatsprogrammet, der er foreslået for egen kommune.
 
Viborg Kommune er udpeget som sekretariatskommune for de 13 kommuner i oplandet til Randers Fjord. Sekretariatskommunen skal nedsætte et vandråd samt koordinere og samle forslag til indsatsprogram og bidrag til miljørapport. Sekretariatet har udover vandrådet nedsat en teknikergruppe med repræsentanter fra oplandskommunerne. De enkelte kommuner har desuden haft mulighed for at nedsætte lokale arbejdsgrupper.
 
Det har ikke indgået i processen at inddrage evt. berørte lodsejere. Baggrunden er, at de foreslåede indsatser er angivet på et overordnet niveau, hvor den nærmere indsats, herunder hvilke lodsejere, der vil blive berørt, ikke er afklaret. Lodsejerne vil blive inddraget i forbindelse med implementering af indsatserne, hvor der vil blive gennemført forundersøgelser og konsekvensvurderinger af eventuelle påvirkninger, ligesom projekterne ved realisering vil være omfattet af lovgivningens normale bestemmelser om offentlighed og klagemuligheder. 
 
De enkelte projekter vil ved realisering ud fra princippet om omkostningseffektivitet blive tilpasset, så eventuelle påvirkninger begrænses mest muligt. Ved dokumenterede tab og gener, kan lodsejere opnå kompensation efter gældende regler.

Det endelige forslag til indsatsprogram for hele Randers Fjord-oplandet

Den økonomiske ramme for indsatsprogrammet i oplandet til Randers Fjord er 42.874.000 kr. Det endelige oplæg til program for vandløbsindsatser for perioden 2021-2027 indeholder forslag til indsatser, der forventes at medføre målopfyldelse for 284,182 km vandløb og sanering af 72 spærringer. En oversigt over den kommunevise fordeling for hele Randers Fjord oplandet fremgår af bilag 1. I bilag 1 indgår dog kun 61 spærringer. Det skyldes, at 11 spærringer indmeldes uden for det IT-værktøj, som Staten har stillet til rådighed for arbejdet. Disse 11 spærringer fremgår af bilag 2. Alle 11 spærringer ligger i Silkeborg Kommune.
 
Der er foreslået væsentligt flere indsatser inden for den afsatte økonomiske ramme, end Miljøstyrelsens forventede minimumsindsats foreskriver. Det skyldes hovedsageligt, at der i høj grad er anvendt billige og omkostningseffektive virkemidler.

Forslag til indsatsprogram for Viborg Kommunes del af Limfjordsoplandet

For Viborg Kommune er der foreslået indsatser for 6.049.656 kr. fordelt på 44 km vandløb, 4 spærringer og 2 sandfang. En oversigt inkl. kort over de konkrete indsatser i Viborg Kommune fremgår af bilag 3.

Forslag til øvrige indsatser til gennemførelse i anden planperiode

Ud over at foreslå indsatser inden for indsatsprogrammets økonomiske ramme for det enkelte hovedvandopland er det desuden muligt at foreslå yderligere restaureringsindsatser til gennemførelse i tredje planperiode. Forslag til yderligere indsatser (supplerende indsatser) vil indgå i Miljøministerens overvejelser om det endelige indsatsniveau og økonomisk ramme for vandløbsindsatsen. Der er ikke foreslået supplerende indsatser i Viborg Kommune i vandløb i oplandet til Randers Fjord. De konkrete supplerende indsatser fremgår af bilag 4.
 
Indeholdt i de supplerende indsatser kan kommuner og vandråd som en særlig kategori af andre indsatser foreslå brug af virkemidlerne; miniådale, dobbeltprofil og restaurering af hele ådale. Det er under teknisk afklaring, hvorvidt der kan etableres en særskilt tilskudsordning for et eller flere af de pågældende virkemidler. I oplandet til Randers Fjord er der meldt sådanne ”Andre indsatser” i form af restaurering af hele ådale ind i Horsens Kommune svarende til en samlet økonomi på 4.816.182 kr.

Bidrag til miljørapport (SMV)

Kommunerne skal bidrage til den miljørapport, som Miljøstyrelsen skal udarbejde. Sekretariatet har udarbejdet et bidrag til Særlig MiljøVurdering for hovedvandopland Randers Fjord. Udkastet har været forelagt oplandskommunerne. Som anbefalet af Miljøstyrelsen er der taget udgangspunkt i at beskrive de sandsynlige væsentlige indvirkninger på miljøet for de virkemidler, der indgår i forslaget. Bidraget fremgår af bilag 5.

Vandrådets arbejde

Vandråd Randers Fjord har afholdt 4 møder. Vandrådets arbejde er gennemført i en positiv ånd, med konstruktive dialoger, og rådet har været en vigtig sparringspartner for kommunerne i beslutningsprocessen om, hvor indsatser skulle placeres, og hvilken kombination af virkemidler, der skulle anvendes for at give den mest miljø- og omkostningseffektive løsning. Referater fra vandrådets møder kan ses på Gudenåkomiteens hjemmeside.

Vandrådet får desuden lejlighed til at kommentere de enkelte kommuners politisk vedtagne forslag til indsatsprogram forud for indsendelse til Miljøstyrelsen.

Vandrådet har desuden i enighed vedtaget en række overordnede bemærkninger og synspunkter til den videre gennemførelse af tredje generation af vandområdeplaner i Danmark. Vandrådets bemærkninger fremgår af bilag 6.

Vandrådet har bl.a. påpeget, at berørte lodsejere bør orienteres så tidligt som muligt, og at der efter den politiske behandling i kommunerne bør udarbejdes en orientering til lodsejere, hvor der foreslås væsentlige indsatser.

Det har ikke hidtil været almindelig praksis at orientere lodsejerne, når kommunerne har foreslået vandløbsindsatser til kommende vandområdeplaner. Baggrunden er, at de foreslåede indsatser er angivet på et overordnet niveau, hvor den nærmere indsats, herunder hvilke lodsejere, der vil blive berørt, ikke er afklaret. I stedet er lodsejerne blevet orienteret og inddraget i forbindelse med implementering af indsatserne, hvor der bliver gennemført forundersøgelser og konsekvensvurderinger af eventuelle påvirkninger.

Forvaltningen har forståelse for ønsket om tidlig orientering af lodsejere. I overensstemmelse med vandrådets opfordring vil forvaltningen derfor orientere de lodsejere, som måske bliver berørt af indsatsforslagene for hele Viborg Kommune. En del lodsejere vil givetvis gerne snarest have afklaret, hvad der konkret skal ske og hvornår. I orienteringen vil det blive påpeget, at en nærmere afklaring må afvente, at indsatserne er implementeret i vandområdeplaner 2021-2027, og at der er gennemført forundersøgelser og konsekvensvurderinger af eventuelle påvirkninger.

 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Efter politisk behandling i kommunerne og høring af Vandrådet i oktober 2020 sender sekretariatet senest den 22. november 2020 det samlede godkendte forslag til indsatsprogram, forslag til supplerende indsatser, bidrag til miljøvurdering samt Vandrådets samlede udtalelse til Miljøministeren inkl. eventuelle mindretalsudtalelser og forbehold. Med eventuelt nødvendige justeringer indarbejder Miljøstyrelsen efterfølgende kommunernes forslag i udkast til bekendtgørelser, inden materialet sendes i offentlig høring.
 
Vandområdeplanerne skal være færdige og vedtaget 22. december 2021, så de planlagte indsatser kan realiseres i løbet af 2021-2027.
 
På grund af coronakrisen kan Statens høring af forslag til vandområdeplaner 2021-2027 blive forsinket.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Som udgangspunkt er der fuld statslig finansiering. Det forventes, at Viborg Kommune som i første og anden vandplanperiode skal søge Staten om finansiering af de enkelte vandløbsindsatser.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Vandområdeplanernes indsatser er bindende. Det betyder, at kommunerne er forpligtigede til at gennemføre indsatserne, forudsat forundersøgelsen viser, at indsatsen er fagligt relevant, og at et projekt kan gennemføres omkostningseffektivt i henhold til Statens regler.
 
Bilag

Sagsid.: 19/44083
Resume
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 26. marts 2020 (sag nr. 10), at forslag til etablering af vandsamarbejde blev sendt i 4 ugers offentlig høring.
 
Klima- og Miljøudvalget skal på baggrund af høringssvarene træffe beslutning om etablering af et vandsamarbejde for Viborg Kommune.
 
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der etableres et vandsamarbejde, som omfatter alle almene vandværker i Viborg Kommune med virkning fra 2021 til 2031,
 
2. at vandsamarbejdet senest skal oprettes i efteråret 2020, så indbetaling til vandsamarbejdet kan ske fra 2021,
 
3. at vandsamarbejdet påbydes alle almene vandværker i Viborg Kommune efter vandforsyningslovens § 48.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-09-2020
Sagen udsættes med henblik på at få juridisk vurdering af muligheder for at fastsætte økonomiske vilkår for samarbejdet.
 
Sagsfremstilling

Historik

På Klima- og Miljøudvalgsmødet den 20. september 2018 (sag nr. 20) blev udvalget orienteret om vandkvaliteten i drikkevandsområderne. Her blev det besluttet, at forvaltningen skulle gå videre med at undersøge mulighederne for et vandsamarbejde i Viborg Kommune, og at emnet skulle drøftes på et vandrådsmøde i Viborg Vandråd.
 
På Klima- og Miljøudvalgsmødet den 31. oktober 2019 (sag nr. 6) besluttede udvalget, at forvaltningen kunne gå videre med at undersøge mulighederne for at etablere et vandsamarbejde. Desuden blev det besluttet, at forvaltningen kunne gå videre med en model om et påbudt vandsamarbejde for alle kommunens almene vandværker.
 
På Klima- og Miljøudvalgsmødet den 26. marts 2020 (sag nr. 10) besluttede udvalget at sende Forslag til etablering af Vandsamarbejde i Viborg Kommune i 4 ugers høring fra den 6. april til den 6. maj 2020 (forlænget til den 3. juni 2020 pga. Corona-situationen).
 

Inddragelse og høring

Forvaltningen har i november og december 2019 afholdt fem møder, hvor de almene vandværker var inviteret.
 
På møderne blev vandværkerne informeret om, hvad et fremtidigt vandsamarbejde kunne indeholde, ligesom vandværkerne via gruppearbejde og diskussion havde mulighed for at komme med input til et fremtidigt vandsamarbejde.
 
Den 27. januar 2020 blev der holdt et afsluttende stormøde på rådhuset, hvor også Klima- og Miljøudvalget var inviteret. Her var alle almene vandværker inviteret, og der var lejlighed til at komme med spørgsmål og input til et fremtidigt vandsamarbejde.
 
Viborg Vandråd har deltaget aktivt i processen samt bidraget til udarbejdelse af udkast til vedtægter for et fremtidigt vandsamarbejde.
 
I processen har et flertal af de fremmødte vandværker tilkendegivet en positiv indstilling til et vandsamarbejde, som skal gælde for alle almene vandværker i kommunen.
 
Forslag til etablering af et vandsamarbejde har været udsendt i skriftlig høring ved alle vandværker fra den 6. april 2020 til den 3. juni 2020.
 
Forslag til etablering af vandsamarbejdet er efter høringsperioden og med de indarbejdede høringssvar forelagt Grundvandsforum den 7. juli 2020. Grundvandsforum tilkendegav på mødet en række synspunkter med udgangspunkt i en generelt positiv indstilling til et vandsamarbejde i Viborg Kommune (se bilag 1, referat fra mødet, og bilag 2, bemærkninger fra Landboforeningen Midtjylland og i Velas).
 
Efter udvalgets behandling af sagen orienteres dem, der har indsendt høringssvar.
 

Beskrivelse

Der er tidligere redegjort for regelgrundlag, formål, økonomi og fagligt grundlag for at etablere et vandsamarbejde i Viborg Kommune på Klima- og Miljøudvalgets møde den 26. marts 2020 (sag nr. 10).

Indkomne høringssvar

I høringsperioden er der kommet 16 høringssvar fra 16 almene vandværker. I bilag 4 er svarene refereret sammen med Viborg Kommunes bemærkninger og forslag til ændringer i ”Udkast til vedtægter for et Vandsamarbejde i Viborg Kommune” (se bilag 3).
 
De indsendte høringssvar er vedlagt i deres fulde ordlyd som bilag 5. Hovedelementerne i høringssvarene er:
  • Flertallet af de indkomne høringssvar stiller sig positivt over for etablering af et vandsamarbejde i Viborg Kommune.
  • Sammensætning af bestyrelsen: Flere vandværker har ønsket, at Viborg Kommune ikke er med i bestyrelsen eller deltager uden stemmeret.
  • Beskyttelsesbehovet: Hvor stort er det i Viborg Kommune?
  • Storforbrugere: Hvad betyder det økonomisk, om man er almindelig forbruger eller storforbruger?
  • Det pointeres, at det er vigtigt med en fortsat decentral vandforsyningsstruktur.
  • Hvad med de vandværker, der allerede har investeret i grundvandsbeskyttelse?
  • Alle skal med, evt. ved hjælp af et påbud efter § 48 i Vandforsyningsloven, dels af hensyn til de regulatoriske rammer, Energi Viborg Vand er underlagt, dels så alle vandværker er med fra start til at bidrage økonomisk

Forvaltningens bemærkninger til de indkomne høringssvar

Forvaltningens bemærkninger til alle indkomne høringssvar fremgår af bilag 4. Nedenfor kommenteres hovedelementer i høringssvarene:
 
Holdning til vandsamarbejde
  • Ud af de 16 indkomne høringssvar har forvaltningen inddelt høringssvarene i 3 kategorier:
  1. Positivt indstillet for et vandsamarbejde – i alt 10 vandværker.
  2. Neutralt indstillede for et vandsamarbejde og positive over for grundvandsbeskyttelse – i alt 5 vandværker.
  3. Negativt indstillede for et vandsamarbejde – i alt 1 vandværk.
 
  • Bestyrelsens sammensætning
    Juridisk set kan kommunen ikke indgå i en forenings bestyrelse, som kun omfatter vandværker. Forvaltningen vurderer dog, at det bl.a. med udgangspunkt i kommunens vandforsynings- og indsatsplanlægning er relevant, at kommunen kan bidrage fagligt til bestyrelsens arbejde. Det vil være en mulighed, at kommunen i en opstartsfase får status som observatør uden stemmeret. Det skal i den sammenhæng desuden besluttes, om der skal være tale om en politisk eller administrativ repræsentation.
     
  • Beskyttelsesbehovet
    Forvaltningen skal sammen med alle almene vandværker inden udgangen af 2022 afgøre beskyttelsesbehovet (inden for BNBO) og foretage den nødvendige indsats over for sprøjtemidler og nitrat. Det samlede BNBO-areal, hvor der kræves en særlig beskyttelse, udgør ca. 190 ha (se anden sag på dagsorden om BNBO – Boringsnære beskyttelsesområder). Derudover skal grundvandet sikres inden for de udpegede ”prioriterede områder”, som er udlagt i kommunes drikkevandsindsatsplaner. Forvaltningen har udarbejdet et groft estimat over kommunens samlede beskyttelsesbehov, som samlet udgør ca. 1.200 ha for BNBO og prioriterede indsatsområder samlet (se bilag 9).
     
  • Storforbrugere
    Det vil være det enkelte vandværk, der skal fastsætte taksten og dermed selv differentiere den prisforskel, der måtte være imellem almindelige og større vandforbrugere. I bilag 6, 7 og 8 er der givet nogle regneeksempler på, hvordan et vandværk kan differentiere prisen mellem de enkelte forbrugere, og hvad det betyder for det årlige kr.-bidrag til vandsamarbejdet.
     
  • Decentral vandforsyningsstruktur
    Et af formålene ved at etablere et vandsamarbejde er at understøtte en decentral vandforsyningsstruktur, som det står anført i kommunens vandforsyningsplan.
     
  • Nogle vandværker har udført og gennemført grundvandsbeskyttelse, mens andre ikke har.
    Investeringsbehovet til grundvandsbeskyttelse vil variere meget fra område til område alt afhængig af de geologiske forhold. Lægges dette alene til grund for finansieringen af grundvandsbeskyttelsen, vil det derfor blive dyrt for nogle forbrugere og billigere for andre. Udover Energi Viborg og Møldrup Vandværk er der ingen, som har investeret i grundvandsbeskyttelse. Der foreligger imidlertid nu, med Miljøstyrelsens kortlægninger af Viborg Kommunes drikkevandsindsatsplaner, et samlet overblik over hvilke arealer, som skal beskyttes. En kommende bestyrelse for et vandsamarbejde vil på det grundlag kunne tage stilling til, om de, der allerede har investeret i grundvandsbeskyttelse, skal have nogle af deres afholdte udgifter dækket gennem vandsamarbejdet.
 
  • Påbudt vandsamarbejde efter vandforsyningslovens § 48. Forvaltningen vurderer, at det er væsentligt at alle almene vandværker fra start er med i vandsamarbejdet, så alle bidrager økonomisk til grundvandsbeskyttelsen. Det bemærkes, at det enkelte vandværk har mulighed for at påklage påbuddet til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Afsluttende bemærkninger

Viborg Kommune er arealmæssigt en af landets største kommuner. Det vil derfor fortsat være vigtigt med en decentral vandforsyningsstruktur, der kan sikre forsyningen med godt og rent grundvand med en ensartet prissætning af beskyttelsen i alle dele af kommunen. Dette vil etablering af et vandsamarbejde fremme, under forudsætning af at alle vandværker deltager. Dette kan sikres ved, at et vandsamarbejde påbydes alle almene vandværker efter § 48 i Vandforsyningsloven.
 
Forvaltningen vurderer desuden, at det er væsentligt, at et vandsamarbejde organiseres, sådan at Viborg Kommunes grundvandsfaglige og planmæssige kompetencer kan bidrage til samarbejdet.
 
Det bemærkes endeligt, at vandværkerne og Viborg Kommune står med en stor opgave med at sikre grundvandet inden for BNBO-områderne (se anden sag på dagsorden om BNBO). De kommende BNBO-erstatningsaftaler kan med fordel indgås mellem vandværker og lodsejerne inden udgangen af 2022 og finansieres via et vandsamarbejde.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Vandsamarbejdet for de almene vandværker i Viborg Kommune etableres med virkning fra 1. januar 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Se sag nr. 10 på Klima- og Miljøudvalgsmødet den 26. marts 2020.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 13/37200
Resume
Inden udgangen af 2022 skal kommunerne undersøge behovet for at beskytte BNBO mod erhvervsmæssig brug af sprøjtemidler. I den forbindelse er det muligt for vandværker at lave frivillige aftaler med lodsejere,
 
Hvis vandværkerne ikke er nået i mål med opgaven, vil Staten efter 2022 indføre et generelt sprøjteforbud. Kommunen har mulighed for at påbyde lodsejere rådighedsindskrænkninger ift. arealanvendelse i BNBO.
 
Det er forvaltningens vurdering, at der ved lokale aftaler skabes fokuserede og fleksible løsninger, som i højere grad end et generelt sprøjteforbud vil kunne tilgodese både hensynet til en hensigtsmæssig drift af en landbrugsejendom og behovet for grundvandsbeskyttelse.
 
Klima- og Miljøudvalget skal drøfte muligheden for at opfordre vandværkerne til at indgå frivillige aftaler om beskyttelse af sårbare BNBO med lodsejere.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,
 
1. at Viborg Kommune opfordrer de almene vandværker til inden udgangen 2022 at indgå frivillige aftaler med lodsejere om beskyttelse af sårbare BNBO’er, faciliteret af Viborg Kommune.
 
2. at det i brevet tilkendegives, at Viborg Kommune har mulighed for at påbyde grundejere rådighedsindskrænkninger og hermed ekspropriere udpegede BNBO-arealer, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
 
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-09-2020
Indstillingen blev godkendt.
 
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget har tidligere i 2017 besluttet:

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

BNBO-aftale – tillægsaftale til pesticidstrategi 2017-2021

Folketinget har i tillæg (se bilag 1) til den nuværende Pesticidstrategi for 2017-2021 besluttet, at brugen af pesticider skal stoppes indenfor BNBO inden år 2023.
 
Kommunen bør i henhold til aftalen i perioden 2019-2022, i så vidt omfang som muligt, afsøge muligheder for frivillige aftaler, som stopper den erhvervsmæssige brug af sprøjtemidler indenfor BNBO. Udover stop for brug af sprøjtemidler i BNBO skal grundvandet af hensyn til en sammenhængende og målrettet grundvandsbeskyttelse ligeledes beskyttes mod andre typer forurening, f.eks. nitrat.
 
Af aftalen fremgår det, at hvis kommunerne, landbruget og vandværkerne ikke lykkes med at få stoppet brugen af pesticider i BNBO, vil regeringen indføre et generelt sprøjteforbud i BNBO og en kompensationsordning for tab i den forbindelse.

Indsatsen skal igangsættes i to faser:

Fase 1: 2020-2022: ”Kommunerne pålægges frem til og med 2022 at gennemgå alle BNBO på landbrugsjord og BNBO på øvrige arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål, mhp. at vurdere behovet for yderligere indsatser som f.eks. at flytte boringen eller at indgå aftaler om pesticidfrit drift, stop for dyrkning af jorden eller egentligt opkøb af jorden. En del af vurderingen vil endvidere være at tage stilling til, om der er eksisterende vaskepladser indenfor BNBO, der skal flyttes. Kommunerne vil blive opfordret til allerede med indgåelse af aftalen at igangsætte indsatsen.”
 
Fase 2: 2023 –: ”Ved et generelt forbud mod brug af pesticider i BNBO vil der blive indført en kompensationsordning for forbuddet, så der tages højde for, at alle får dækket deres fulde tab uanset EU’s statsstøtteregler.”
 
Hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, kan kommunen efter § 24 og §26 a i Miljøbeskyttelsesloven nedlægge forbud eller meddele påbud om restriktioner ift. arealanvendelse i BNBO.
 
Miljøstyrelsen har i sommeren 2020 udarbejdet en revideret vejledning i, hvordan BNBO-opgaven skal udføres, som erstatter tidligere vejledninger på området (se bilag 2). Her præciseres det bl.a., hvordan kommunen skal foretage den konkrete sårbarhedsvurdering inden for det enkelte BNBO.

BNBO – arealopgørelse
I Viborg Kommune er der i alt ca. 262 ha, som Miljøstyrelsen har udpeget som BNBO.
Forvaltningen har vurderet, at ca. 190 ha udgør sårbare BNBO’ere, hvor der er en potentiel risiko for forurening af drikkevandet i forbindelse med erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler og kvælstof.

Konsekvenser for lodsejer og vandværker

Rådighedsindskrænkninger gennemføres mod fuldstændig erstatning til lodsejeren, som forhandles mellem vandværket og lodsejer.
 
Erstatningen efter miljøbeskyttelsens § 24 og §26 a opgøres på baggrund af en konkret vurdering af konsekvenserne for den enkelte lodsejer. Erstatningen finansieres af det vandværk, som får gavn af grundvandsbeskyttelsen.
 
Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
 
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:
  • Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket her er hjemlet i miljøbeskyttelseslovens § 24 eller §26a.
  • Det skal kunne forventes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, hvis en frivillig aftale ikke indgås.
 
Statens betingelser ifm. en kompensationsordning efter 2022 er ikke kendte. EU’s statsstøtte-regler kan medføre, at nogle landmænd i nogle tilfælde ikke vil kunne drage fuld nytte af kompensationsordningen pga. EU’s støtte-regler i landbrugssektoren.
 
Hvis der indenfor årets udgang etableres et Vandsamarbejde (se anden sag på dagsorden om Vandsamarbejde), vil det være muligt for vandværkerne at få dækket udgifterne til de lodsejere, som skal kompenseres inden for BNBO.

Fremgangsmåde

 
KL har i 2019 udarbejdet et paradigme til, hvordan aftaler for grundvandsbeskyttelsen inden for BNBO kan tilrettelægges i et samarbejde mellem kommunen, vandværk og de berørte lodsejere inden for BNBO. Rapporten indeholder bl.a. forslag til procesbeskrivelse (se bilag 3) for indgåelse af frivillige aftaler mellem vandværk og lodsejere, som forvaltningen i store træk har valgt at følge.
 
Forvaltningen foreslår, at der til efteråret sendes infobreve ud til alle vandværker med henstilling om, at vandværkerne hurtigst skal i gang med beskytte deres sårbare BNBO’ere.
Her vil det også fremgå, at Viborg Kommune inviterer alle vandværker til et fælles møde, hvor forvaltningen vil informere om hvordan BNBO-opgaven kan gennemføres. 
 
Sammen med infobrevet vedhæftes et virkemiddelkatalog. Kataloget beskriver virkemidler til grundvandsbeskyttelse og giver en række eksempler på indgåelse af dyrkningsaftaler, jordkøb og andre tiltag, der kan være med til at sikre BNBO og indsatsområder. Virkemiddelkataloget skal inspirere og vejlede vandværker og lodsejere til at finde de bedste løsninger til at beskytte inden for BNBO.
 
I brevet kan det desuden tilkendegives, at Viborg Kommune har mulighed for at påbyde grundejere rådighedsindskrænkninger og hermed ekspropriere udpegede arealer, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
 
Herefter vil kommunen kontakte de vandværker, hvor forvaltningen har viden om, at der er problemer og snarligt kan opstå problemer med vandkvaliteten pga. pesticider, hvilket svarer til ca. 10-15 vandværker. Viborg Kommune vil sammen med vandværket forsøge at facilitere processen med at indgå frivillige dyrkningsaftaler med de berørte lodsejere inden for BNBO.
 
Forvaltningen har i alt 73 vandværker, hvoraf ca. 50 har sårbare BNBO’ere. Viborg Kommune forventer ikke at kunne facilitere alle sårbare vandværker med udgangen af 2022. Derfor vil Forvaltningens arbejde i høj grad blive planlagt efter, hvor aktive og opsøgende de enkelte vandværker er med at få udarbejdet lokale aftaler med lodsejere.
 
Det er muligt, at et kommende Vandsamarbejde og dets bestyrelse (se anden sag på dagsorden om Vandsamarbejde) kan være behjælpelig med at facilitere BNBO-forhandlingerne mellem vandværkerne og lodsejerne, samt i udarbejdelse af standardaftaler for dyrkningsaftaler.

Kommunerne skal årligt indrapportere status for beskyttelsen af BNBO til Miljøstyrelsen, første gang i 2021. Forvaltningen vil forud herfor give udvalget en status på de gennemførte tiltag i BNBO. Klima- og Miljøudvalget vil her kunne beslutte om der er grundlag for at udsende påbud til lodsejere om dyrkningsrestriktioner inden for de sårbare BNBO.
 
 
Alternativer
Viborg Kommune kan afvente et generelt sprøjteforbud inden for BNBO.
 
Hvis vandværkerne ikke når i mål med beskyttelse af BNBO ved hjælp af frivillige aftaler, vil Staten efter 2022 indføre et generelt sprøjteforbud inden for alle BNBO’ere. Staten fastsætter herefter erstatningstaksten for alle BNBO’ere, som i dag er ukendt. Taksten skal finansieres af det enkelte vandværk.
 

Tidsperspektiv

De frivillige aftaler mellem vandværker og lodsejere skal være indgået senest med udgangen af 2022.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 18/61076
Resume
Klima- og Miljøudvalget har ved møde den 8. januar 2020 (sag nr. 9) vedtaget nye principper for gebyrfordelingen for affaldsområdet. De nye principper er indarbejdet i de vedlagte forslag til affaldsregulativer. Derudover er der i forslagene foretaget præciseringer af nogle formuleringer samt justeringer af nuværende ordninger.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at udvalget indstiller til byrådet,
 
1. at de reviderede affaldsregulativer i bilag 4 og 5 godkendes med henblik på offentlig høring i 4 uger.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-09-2020
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at de reviderede affaldsregulativer i bilag 4 og 5 godkendes med henblik på offentlig høring i 4 uger.
 
Sagsfremstilling

Historik

Affaldsregulativerne er senest revideret 25. oktober 2017 (sag nr. 10).
 

Inddragelse og høring

De reviderede regulativer skal i 4 ugers offentlig høring. Annonceringen vil foregå på kommunens hjemmeside.
 

Beskrivelse

Husholdningsaffald

For regulativet for husholdningsaffald er der ud over sproglige præciseringer følgende ændringer:
  1. Valgfrihed for sommerhuse mellem helårstømning og tømning i sommerhalvåret
  2. Der tilføjes mulighed for fællesløsninger/deling af container for flere boligtyper
  3. Mulighed for egenfinansiering af undergrundscontainere efter aftale med Revas
  4. Miljøstationer udgår (bobler)
  5. For oplysninger om takster og opkrævning henvises til Revas’ hjemmeside
  6. Bortskaffelse af farligt byggeaffald fra husholdninger skal ske på affaldscenteret efter aftale med Revas
  7. Borgere opfordres til at slette data inden aflevering af WEEE-affald

Erhvervsaffald

For regulativet for erhvervsaffald er der ud over sproglige præciseringer følgende ændring:
  1. Mulighed for egenfinansiering af undergrundscontainere efter aftale med Revas
 
Omfanget af ændringerne til regulativerne for husholdningsaffald og erhvervsaffald er beskrevet i bilag 1 og fremgår af bilag 2 og 3. Udkast til ændrede regulativer er vedlagt som bilag 4 og 5.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

De ændrede affaldsregulativer træder i kraft den 1. januar 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

De økonomiske konsekvenser er tidligere behandlet i forbindelse med vedtagelsen af nyt gebyrsystem.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 19/51099
Sagsfremstilling

Orientering fra formanden

  •  
 
Orientering fra udvalget
  • Birthe Harritz: Oprensning ved dæmningen ved Tange Sø
 
 
Orientering fra direktøren
  • Organisationsændring i Teknik & Miljø
  • Program for temadag den 28. september 2020
  • Status vedr. affaldssortering (Revas)
  • Henvendelse fra miljøminister Lea Wermelin til landets kommuner om fremdrift af vandløbsindsatser (se bilag 1)
  • Klagesagen vedr. lugtgener fra slagtesvineproduktion på Møgelkærvej 8
  • Animationsfilm om klimatilpasning:
    Natur & Vand har sammen med Region Midt i regi af Coast to Coast Climate Challenge (C2CCC) udarbejdet en animationsfilm om, hvordan husejere kan sikre sig imod oversvømmelser fra stigende nedbør. Filmen forventes offentliggjort til efteråret og sammen med VAF animationsfestival 2020.
    Her er link til filmen (indtast adgangskoden ”Klima”): https://vimeo.com/447082861
Bilag