Mødested
M.1.4/rådhuset
Udvalg
Klima- og Miljøudvalget (2018-2021)
Mødedeltagere
Kai O. Andersen, Birthe Harritz, Allan Clifford Christensen, Kurt Johansen, Stine Damborg Hust
Fraværende
Ingen
Bemærkninger
Referat
Sagsid.: 20/30228
Resume
Der foreligger nu et udkast til tillæg nr. 69 til Kommuneplan 2017-2029, som indeholder en revideret retningslinje for solenergianlæg, som foreslås sendt i offentlig høring.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
1. at forslag til tillæg nr. 69 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget,
3. at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
1. at forslag til tillæg nr. 69 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger, med følgende ændringer:
- afsnit 13.1 pkt. 10 ændres til Store solcelleanlæg skal som udgangspunkt afskærmes med beplantning. Beplantningen skal tilpasses landskabets karakter og skal være på ydersiden af et eventuelt trådhegn.
- afsnit 13.1 pkt. 13 ændres til Materialer og drift må ingen steder medføre fare for grundvandet og vandindvindingsinteresserne.
- Samme rettelser indføres i pkt. 8 og 12 i afsnit 13.2.
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget, og
3. at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet besluttede den 2. september 2020 (link til sag nr. 7 i byrådet 2. september 2020) at igangsætte planlægningen for solenergianlæg i Viborg Kommune, herunder planlægningen for en revision af kommuneplanens retningslinje for solenergianlæg samt indkaldelse af forslag til placering af solcelleanlæg.
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 20. januar 2021 (link til sag nr. 6 i Økonomi- og Erhvervsudvalget 20. januar 2021) at fortsætte planlægningen for en revision af kommuneplanens retningslinje for solenergianlæg og godkendte notat med behandling af høringssvar fra idéfasen. Parallelt med kommuneplantillægget for solenergianlæg foregår planlægningen af to konkrete solcelleprojekter ved Stoholm og Kvosted, ligesom der på dette møde blev truffet beslutning om at gå videre med planlægning for tre ansøgte solcelleprojekter og indkaldelse af flere forslag til solcelleområder.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til tillæg nr. 69 til Kommuneplan 2017-2029, der er i bilag 1.
Kommuneplantillægget er et tematillæg for solenergianlæg, som opdaterer kommuneplanens hidtidige retningslinje 13 for solenergianlæg, så retningslinjen i højere grad forholder sig til store solcelleanlæg og dermed understøtter byrådets målsætninger om en grøn omstilling.
Modsat tidligere medfører kommuneplantillægget, at der udpeges negative områder, hvor der som udgangspunkt ikke kan etableres solcelleanlæg, og der udpeges neutrale områder, hvor der kan etableres solcelleanlæg i det omfang, at det er foreneligt med andre arealinteresser. Der udlægges ikke konkrete områder til solceller.
Kommuneplantillægget indeholder et opdateret sæt af retningslinjer for forskellige typer af solenergianlæg, herunder store solcelleanlæg, store solvarmeanlæg, mindre solenergianlæg i landzone og mindre solenergianlæg i byzone.
Retningslinjerne vedrører bl.a. hensynet til andre arealinteresser. Der er f.eks. en retningslinje om, at natur- og landskabsinteresser skal beskyttes, og at store solanlæg så vidt muligt skal placeres på plane arealer. Der er en retningslinje om særlig opmærksomhed på begrænset anvendelse af værdifuld landbrugsjord og en retningslinje om, at arealerne til solceller gerne skal bidrage til andre formål som f.eks. beskyttelse af grundvand. Der er desuden retningslinjer om, at store solanlæg så vidt muligt placeres i samlede helheder, og en anbefaling om at store solanlæg etableres i tilknytning til tekniske anlæg som f.eks. vindmøller, transformerstationer eller erhvervsvirksomheder.
Retningslinjerne indeholder desuden et fokus på at begrænse solanlæggenes påvirkning af nabobeboelse og omgivelser. Der er f.eks. en retningslinje om, at der skal være en vurdering af respektafstande for de nærmeste nabobeboelser ved store solcelleanlæg. Der er desuden retningslinjer om, at anlæggene skal afskærmes af visuelle hensyn, og at der gennem afværgeforanstaltninger skal tages hensyn til dyr og planter i området f.eks. gennem ledelinjer.
Der skal i den kommende tid tages stilling til planlægning for flere konkrete ansøgninger om etablering af solcelleanlæg. Retningslinjen for solenergianlæg er grundlag for behandling af ansøgningerne.
Borgermøde
Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslaget, da der er tale om en overordnet plan, der ikke direkte udlægger konkrete områder til solenergianlæg.
Miljøvurdering
Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
På baggrund af en screening vurderes det, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af planforslagets redegørelse.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Hvis Klima- og Miljøudvalget videresender planforslagene til Økonomi- og Erhvervsudvalget samt byrådet med indstilling om, at planforslaget offentliggøres, og byrådet efterfølgende godkender planforslaget med henblik på 8 ugers høring, vil planforslaget blive offentliggjort i perioden fra medio maj 2021 til medio juli 2021. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt politisk i oktober 2021 med henblik på endelig vedtagelse.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for kommunen, da der er tale om en overordnet retningslinje i kommuneplanen for placering og udformning af solenergianlæg til produktion af vedvarende energi, og at planen dermed har betydning for kommunes grønne omstilling. Planforslagene skal derfor vedtages af byrådet.
Bilag
Sagsid.: 20/51584
Resume
Et kvægbrug på St. Torupvej 9 ønsker at udvide. Det forudsætter, at lokalplanen for Ulbjerg Camping aflyses.
Der foreligger et forslag til aflysning af landzonelokalplan nr. L.20-44, som foreslås sendt i offentlig høring.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
1. at aflysning af landzonelokalplan nr. L.20-44 sendes i høring i 4 uger,
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og
3. at der ikke afholdes borgermøde.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Indstillingen blev godkendt.
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde den 26. november 2020 (link til sag nr. 10 i Klima- og Miljøudvalget den 26. november 2020) at igangsætte aflysning af landzonelokalplan nr. L.20-44.
Oversigtskort er i bilag 1.
Inddragelse og høring
Forvaltningen har oplyst ejerne inden for planområdet, nærmeste naboer, Fjordklyngen og Ulbjerg Borger & Håndværkerforening om hensigten om at igangsætte en aflysning af lokalplanen, men har ikke modtaget bemærkninger hertil.
Beskrivelse
Et kvægbrug på St. Torupvej 9 ønsker at udvide. Det forudsætter, at lokalplanen for Ulbjerg Camping aflyses. Ejer af campingplads og landbrug er enige om at arbejde for en løsning, hvor Ulbjerg Camping opkøbes af landbrugsejer og gradvist nedlægges.
Lokalplanen omfatter et område, der i dag anvendes til campingdrift, grønt område samt bolig. Campingpladsen har ca. 150 standpladser, 8-10 hytter, en swimmingpool af ældre dato, fællesfaciliteter og store naturområder.
Eksisterende planforhold
Lokalplan
Planen blev vedtaget i 1988. Den udlægger området til vandland, campingplads og grønt område og inddeler det i 3 delområder, hvoraf kun den østlige del må bebygges.
Lokalplanen giver mulighed for at etablere et vandland og 50 ferieboliger længst mod øst (delområde I). Dette er dog ikke etableret. Størstedelen af området mod vest er udlagt som grønt område for campingplads, vandland og offentligheden.
Der er ikke længere ønske om at fortsætte campingpladsen, herunder at udnytte mulighederne for at etablere feriehytter og vandland.
Forvaltningen anbefaler derfor, at den gældende lokalplan aflyses.
Kommuneplan
Lokalplanområdet er omfattet af rammeområde 05.R3.01 Landområde omkring Møldrup Ferie/fritidsformål i Kommuneplan 2017-2029, der fastlægger anvendelsen til rekreativt område.
I kommuneplanens rammebestemmelser er det fastlagt, at området kan anvendes til campingplads og hotel. Der må bygges indtil 10% af området som helhed, op til 2 etager og 8,5 meters højde.
Hvis kommuneplanrammen fjernes, kan det blive svært at opnå tilladelse til at etablere campingplads et andet sted inden for kystnærhedszonen. Forvaltningen foreslår derfor at bevare kommuneplanrammen for området med henblik på en afklarende dialog med Indenrigs- og Boligministeriet om muligheden for at etablere en anden campingplads et andet sted, inden området evt. tages ud af kommuneplanen.
Forslag til aflysning af lokalplan nr. L.20-44
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til aflysning af lokalplan nr. L.20-44, der er i bilag 2.
Området vil efter aflysningen være omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser samt reguleret af landbrugsloven, planlovens landzonebestemmelser, byggeloven, naturbeskyttelsesloven og evt. anden aktuel lovgivning. Ejendommen er fortsat underlagt landbrugspligt.
En ophævelse af lokalplanen vil ikke ændre på de eksisterende lovlige forhold, men det kan ikke forventes, at der efter aflysning af lokalplanen kan meddeles tilladelse til om-/tilbygninger mv til campingpladsen.
Miljøvurdering
På baggrund af en screening vurderer forvaltningen, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af redegørelsen i forslag til aflysning af lokalplanen.
Borgermøde
Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om aflysningen.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Hvis Klima- og Miljøudvalget beslutter at vedtage planforslaget med henblik på en 4 ugers høring, vil planforslaget blive sendt i høring i perioden fra den 6. maj til den 3. juni 2021.
Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt for Klima- og Miljøudvalget i efteråret 2021 med henblik på endelig vedtagelse.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Delegation
Forvaltningen vurderer, at aflysningen er af mindre betydningsfuld karakter og ikke har principiel betydning for kommunen. Vedtagelse af forslag til aflysningen kan derfor ske i Klima- og Miljøudvalget.
Hvis der ikke kommer høringssvar i høringsperioden, vil aflysningen blive endeligt vedtaget uden yderligere politisk behandling.
Bilag
Sagsid.: 21/6766
Resume
Udvalget skal tage stilling til, om der skal meddeles afslag på landzonetilladelse til nybyggeri til restaurant m.m. på Tapdrupvej 52, som ligger i landzone mellem Viborg og Tapdrup.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
1. at der meddeles afslag med hjemmel i planlovens § 35 til at opføre nybyggeri til restaurant/selskabslokale.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Indstillingen blev godkendt.
Sagsfremstilling
Historik
Viborg Amt gav i 1994 landzonetilladelse til at indrette kontor/salgsvirksomhed i en af landbrugsejendommens længer. Det er senere noteret i BBR, at der er indrettet mødelokale i bygningen. Der er ikke meddelt tilladelser til festlokale e.l. i bygningen.
Inddragelse og høring
Forvaltningen vurderer, at naboer ikke skal orienteres om ansøgningen, da det er forvaltningens vurdering, at det ansøgte ikke kan realiseres med en landzonetilladelse.
Beskrivelse
En potentiel køber af landbrugsejendommen Tapdrupvej 52 har indsendt foreløbig ansøgning om landzonetilladelse til at opføre en ca. 180 m2 stor beboelsesbygning med tilhørende ca. 72 m2 stor garage og en ca. 388 m2 stor bygning til restaurant og selskabslokale med tilhørende p-plads. Alle ejendommens eksisterende bygninger vil blive nedrevet, og de ansøgte bygninger søges opført i tilknytning til det nuværende bebyggelsesareal. Beliggenheden fremgår af oversigtskort i bilag 1. Uddrag af ansøgningsmateriale fremgår af bilag 2.
Selskabslokalet vil blive udlejet til en restaurant. Ud over selskaber vil der være mulighed for temaaftener, madlavningskurser, generalforsamlinger, firmaarrangementer, konferencer m.m. Selskabslokalet vil kunne rumme ca. 120 personer.
Det anføres, at det er selvmodsigende, at området udpeges som både værdifuldt landskab og økologisk forbindelseslinje samtidigt med, at der er planer om at lave en omfartsvej. Det anføres desuden, at nyopførte bygninger ikke forstyrrer den økologiske forbindelseslinje mere end de nuværende faldefærdige bygninger gør. Ansøger vurderer, at et selskabslokale i det naturskønne område kan løfte Viborg og vise, hvad byen kan byde på.
Lovgrundlag
Det foreløbigt ansøgte kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35, idet der er tale om byggeri i landzone. Ansøger har ønsket at få sin foreløbige ansøgning behandlet. Hvis udvalget er indstillet på at muliggøre det ansøgte, skal ansøgningen suppleres med facadetegninger og oplysninger om materiale- og farvevalg mv.
Ifølge vejledningen om landzoneadministration skal administration af landzonebestemmelserne understøtte kommunens fysiske planlægning. Byudvikling skal ske i tilknytning til eksisterende byområder. Det åbne land skal som udgangspunkt friholdes for spredt bebyggelse og forbeholdes bebyggelse, som er nødvendig for driften af landbrug/skovbrug. Bebyggelse i landzone, der ikke er relateret til driften af landbrug/skovbrug, skal ske i tilknytning til eksisterende landsbyer eller ved udnyttelse af planlovens muligheder for at tage overflødiggjorte bygninger i brug.
Landzonebestemmelserne skal sikre en klar grænse mellem by og land og hindre, at spredt bebyggelse i det åbne land medfører miljøkonflikter og behov for nye samfundsmæssige investeringer, da udgifter til vandforsyning, kloaksystem, renovation, veje, busser og anden infrastruktur afhænger af bl.a. erhvervslokalisering. Det skal indgå i kommunens vurdering, om placeringen er hensigtsmæssig i forhold til infrastruktur og servicefunktioner i nærområdet. Det kan også indgå, i hvilket omfang det ansøgte genererer mere trafik med heraf afledte miljømæssige konsekvenser.
Zonebestemmelsernes formål at sikre et klart og langsigtet grundlag for den fysiske udvikling af hensyn til både offentlige og private investeringer. Hertil kommer hensynet til befolkningens rekreative interesser, miljøet samt landskabelige og naturmæssige værdier.
Planmæssige forhold
Ejendommen ligger lige udenfor et område, der i kommuneplanen er udlagt til rekreativt område. Ejendommen ligger i et værdifuldt landskab (bevaringsværdigt landskab), hvor landskabelige værdier ifølge kommuneplanens retningslinje 11 skal beskyttes, og beskyttelseshensyn skal gå forud for andre interesser.
Trafikale konsekvenser/forhold
Der vil blive adgang ad eksisterende indkørsel til ejendommen fra Tapdrupvej.
Der er foreløbige planer om at etablere en østlig omfartsvej, som kan komme til at skære igennem ejendommens arealer.
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen vurderer, at det ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen at tillade nybyggeri til restaurant/selskabslokale m.m. i det åbne land lige udenfor Viborg, når kommuneplanen giver mulighed for restauranter, kroer, forsamlingshuse o.l. i byer og landsbyer. En tilladelse ville ikke understøtte kommuneplanens udlæg af områder, hvor der kan være kroer, forsamlingshuse m.m.
Eksisterende kroer m.m. i det åbne land har typisk ligget der, inden landzonebestemmelser blev indført, eller også er de indrettet i eksisterende, overflødige bygninger.
En restaurant/et festlokale bør ligge i en by eller i en landsby. Der er ikke en infrastruktur i området, som begrunder, at funktionen skal ligge netop her.
En landzonetilladelse vurderes desuden ikke at være i overensstemmelse med landskabelige hensyn i det værdifulde, bynære landskab, idet nybyggeri til en virksomhed til erstatning for ældre landbrugsbygninger alt andet lige vil ændre karakteren af området og medføre en forventning om, at virksomheden vil kunne udvides med både byggeri og aktiviteter.
Forvaltningen vurderer, at det ansøgte er lokalplanpligtigt, idet det vurderes at være en væsentlig ændring i form af nybyggeri til restaurant. Dermed skal der udarbejdes og vedtages en lokalplan og et kommuneplantillæg, inden der eventuelt meddeles tilladelse til det ansøgte.
I forbindelse med eventuel udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg vil der skulle tages hensyn til et fremtidigt forløb af en kommende østlig omfartsvej i nærheden.
Samlet set vurderer forvaltningen, at der skal meddeles afslag til nybyggeri til erhverv her, hovedsageligt begrundet i, at en tilladelse ville stride mod landzonebestemmelserne samt kommunens egen planlægning af lokalisering af den type virksomhed, som der er søgt om. Hvis der gives tilladelse her, vil præcedensvirkningen være, at der kan forventes tilladelse til noget tilsvarende i andre bynære, værdifulde landskaber.
Det vil være i overensstemmelse med praksis at give landzonetilladelse til at udskifte ejendommens stuehus med tilhørende garage som skitseret.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Ifølge planlovens § 13 kan kommunen tilvejebringe lokalplaner. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen. En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større bygge- eller anlægsarbejder, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.
Bilag
Sagsid.: 19/13622
Resume
Ejer af ejendommen har søgt om lovliggørelse af allerede opførte bygninger til landbrug. Sagen forelægges udvalget, da det er forvaltningens vurdering, at bygningerne er opført fritliggende, og at det ikke vil være i overensstemmelse med kommunens praksis at meddele tilladelse til placeringen.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
1. at der tages stilling til, om der skal meddeles afslag til ansøgning om lade og halvtag til landbrug med hjemmel i planlovens § 35. Samtidig med afslaget varsles der påbud om at fjerne de ulovlige bygninger senest 1 år efter påbuddet, jf. planlovens § 51, stk. 3 og § 63, stk. 1.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Klima- og Miljøudvalget besluttede,
1. at der meddeles afslag til ansøgning om lade og halvtag til landbrug med hjemmel i planlovens § 35. Samtidig med afslaget varsles der påbud om at fjerne de ulovlige bygninger senest 1 år efter påbuddet, jf. planlovens § 51, stk. 3 og § 63, stk. 1.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
Inddragelse og høring
Naboer er ikke orienteret pga. stor afstand til naboer.
Beskrivelse
Skibelundvej 100 er en landbrugsejendom på 34,3 ha. Ejendommen ligger i et landskab med vekslende marker og skov i et relativt fladt terræn, der falder svagt mod Gudenåen mod nord.
I 2003 blev der meddelt landzonetilladelse til kontorbygning på maksimalt 100 m2 til brug for landbruget og ejers byggefirma. På samme tidspunkt blev der også søgt om nyt stuehus og driftsbygninger til landbruget, hvilket ikke krævede landzonetilladelse, men alene en byggetilladelse. Bygningerne blev opført i tilknytning til hinanden som en trelænget bebyggelse. Oversigtskort fremgår af bilag 1.
Ejer har søgt om lovliggørende tilladelse til allerede etablerede driftsbygninger til landbrug, hhv. en lade og et halvtag. Når der ses på luftfotos af ejendommen, ses det, at laden er opført i 2005-2006 og halvtaget i 2016-2017. Laden er opført ca. 39 m fra ejendommen øvrige bygninger, og halvtaget er opført ca. 66 m fra ejendommens øvrige bygninger. Laden har et areal på 196 m2, er opført med saddeltag i naturskifer, og ydervæggene er beklædt med træ. Halvtaget har et areal på 94 m2, er opført med ensidig taghældning med tag af naturskifer, og ydervæggene er beklædt med træ.
Ansøger oplyser, at han har indleveret tegninger som udført til en medarbejder i daværende Bjerringbro Kommune, og flere gange rykket medarbejderen for en ibrugtagningstilladelse, som ansøger aldrig fik. Medarbejderen ved Bjerringbro Kommune er ifølge ansøger bl.a. rykket for en ibrugtagningstilladelse omkring 2005-2006. Ansøgning og ansøgers redegørelse for forløbet kan ses i bilag 2.
Lovgivning
Byggeri i landzone kræver i udgangspunktet landzonetilladelse, jf. planlovens § 35.
Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold, og kommunen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. planlovens §§ 63 og 51.
Forvaltningens vurdering
Formålet med landzonebestemmelserne er bl.a. at hindre spredt bebyggelse i det åbne land og at sikre en klar grænse mellem by og land. Bestemmelsen skal sikre, at byudvikling sker, hvor kommuneplanen åbner mulighed for det. Sigtet er at forbeholde det åbne land til jordbrugserhvervene og at tilgodese landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier samt at undgå miljøkonflikter, jf. Vejledning om landzoneadministration.
Der er en række undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, bl.a. er driftsbygninger til landbrug undtaget fra kravet om landzonetilladelse, når de opføres i tilknytning til ejendommens samlede bebyggelse.
Ifølge Vejledning om landzoneadministration skal bygninger ud fra et landskabeligt hensyn placeres i tilknytning til ejendommens samlede bebyggelse, så ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed. Der skal foretages en konkret vurdering af, om der foreligger en særlig begrundelse for at fravige dette udgangspunkt. Kravet om tilknytning til den samlede bebyggelse gælder for hvert enkelt af de driftsbygninger, der indgår i et nyt anlæg.
Viborg Kommune har en praksis om, at nye bygninger anses for at være placeret i tilknytning til den samlede bebyggelse, når nye bygninger opføres med en maksimal afstand på 20-25 m til ejendommens øvrige bygninger. Denne praksis beror på, at 20 m var anført i tidligere vejledning til landzoneadministrationen ift. udhuse. Forvaltningen bruger samme praksis ved udhuse og mindre driftsbygninger. Ved ansøgninger og forespørgsler om nyt byggeri er det også denne praksis, forvaltningen vejleder efter. I sager om lovliggørelse af byggeri opført uden de nødvendige tilladelser er udgangspunktet, at sagen skal have samme udfald, som hvis der var søgt om tilladelse inden opførelse af byggeriet
Forvaltningen vurderer, at laden og halvtaget visuelt opleves som fritliggende i forhold til den trelængede bebyggelse, der er ejendommens eksisterende lovlige bebyggelse.
Forvaltningen vurderer, at sagen ikke indeholder oplysninger, der kan begrunde en fritliggende placering af de to bygninger.
Tegningerne med laden og halvtaget, som ansøger har oplyst, at han har indleveret til en medarbejder i Bjerringbro Kommune, fremgår ikke af kommunens arkiver. De nu fremsendte tegninger har en dato for revision af tegningerne den 25. januar 2004, jf. bilag 2. Laden og halvtaget krævede også landzonetilladelse på opførelsestidspunktet. Landzonetilladelser var frem til revisionen af planloven i 2017 gældende i 3 år (nu 5 år), og byggetilladelser gælder i 1 år. Tegninger indleveret til en medarbejder i den daværende Bjerringbro Kommune kan alene vurderet ud fra tidsperspektivet ikke danne grundlag for at opføre en bygning lovligt i 2016-2017. Uanset om ejer har indleveret tegninger som udført til kommunen, kan dette ikke erstatte landzonetilladelse og byggetilladelse, som det opførte byggeri kræver.
Forvaltningen vurderer, at der bør meddeles afslag til den nuværende placering af de to landbrugsbygninger, da der ikke vurderes at foreligge en særlig begrundelse for, at bygningerne skal placeres uden tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse. Ansøger henvises til at udnytte planlovens muligheder, hvor erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri må opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelse.
Da de to bygninger allerede er opført, skal de fjernes, og samtidig med afslaget skal der derfor varsles påbud om fjernelse af bygningerne.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag
Sagsid.: 21/13457
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal beslutte, om arbejdet med udvikling af en handleplan for naturgenopretning af Hjarbæk Fjord skal tage udgangspunkt i det foreliggende udkast til kommissorium.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,
1. at Klima- og Miljøudvalget godkender det foreliggende udkast til kommissorium for naturgenopretning af Hjarbæk Fjord.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Indstillingen blev godkendt.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet besluttede i budgetforliget for budget 2021 2024 en skærpet indsats omkring vandløb og spildevand med et særligt fokus på Hjarbæk Fjord.
På baggrund af Visionspapir fra Limfjordsrådet og kommende statslige vandområdeplaner skal indsatsmulighederne i Hjarbæk Fjord undersøges. Undersøgelsen skal give national opmærksomhed og efterfølges af igangsættelse af konkrete projekter. Klima- og Miljøudvalget udarbejder kommissorium for arbejdet, som skal udføres i samarbejde med Energi Viborg og AU Foulum. Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2021 og 0,5 mio. kr. i 2022.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
På baggrund af bl.a. Limfjordsrådets Masterplan for Limfjorden og udkast til tredje generation af den statslige vandområdeplan for Limfjorden skal naturgenopretnings- og indsatsmuligheder for Hjarbæk Fjord undersøges og belyses.
Undersøgelsen skal ses som fase 1 i en samlet indsats, hvor fase 2 omfatter igangsættelse og realisering af konkrete projekter.
Undersøgelsen skal:
- Skabe grundlag for en bredt forankret lokal og kommunal indsats for en bedre natur- og miljøtilstand i Hjarbæk Fjord,
- Skabe grundlag for en mere lokal forankring, implementering og prioritering af virkemidler ved realiseringen af den statslige vandområdeplan for Hjarbæk Fjord,
- Medvirke til regionalt og nationalt at løfte bevidstheden om Hjarbæk Fjord som et vigtigt og attraktivt naturområde i Limfjorden.
Undersøgelsens indhold
I bilag 1 er vedlagt et udkast til kommissorium for fase 1, der overordnet set foreslås at bestå af:
- Udarbejdelse af projektbeskrivelse, maj - juni 2021
- Analyse, juli 2021 juni 2022
Analysen baseres som udgangspunkt på eksisterende viden og data, dog kan mindre nye udredninger og datasammenstillinger gennemføres som en del af analysen.
- Handleplan - Udarbejdelse af oplæg til fase 2 projekt, juli 2022 december 2022
På basis af analysen i B udarbejdes et oplæg til aktiviteter i fase 2.
Organisering
Det foreslås, at fase 1 gennemføres af en arbejdsgruppe under ledelse af forvaltningen og med deltagelse af Limfjordsrådets sekretariat, Aarhus Universitet, Energi Viborg Vand, Velas, Miljøstyrelsen, Fjordklyngen og repræsentanter udpeget af det Grønne Råd.
Det Grønne Råd foreslås at fungere som følgegruppe for projektet.
Forvaltningens bemærkninger
Denne fase 1 i en plan for naturgenopretning af Hjarbæk Fjord vil, sammen med efterfølgende konkrete projekter i fjord og opland i fase 2, kunne blive et vægtigt element i den kommende handlingsplandel af Limfjordsrådets Masterplan for Limfjorden (se anden sag på dagsordenen).
Det forventes desuden, at elementer i arbejdet vil kunne indarbejdes som en del af udmøntningen af den samarbejdsaftale, Viborg Kommune har indgået med Aarhus Universitet.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Fase 1 foreslås gennemført i perioden maj 2021 til december 2022.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Undersøgelsens fase 1 kan gennemføres indenfor rammerne af byrådets bevilling til en skærpet indsats omkring vandløb og spildevand med et særligt fokus på Hjarbæk Fjord.
En efterfølgende fase 2 med igangsættelse og realisering af konkrete projekter forudsætter yderligere finansiering herunder eksterne finansieringsbidrag.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag
Sagsid.: 21/5247
Resume
Klima-lavbundsordningen har et stort potentiale i Viborg Kommune på grund af de mange ådale med lavbundsjorder. Flere lodsejere har rettet henvendelse om muligheden for at indgå i et projekt. Udvalget skal på den baggrund tage stilling til, om forvaltningen skal søge projekter finansieret af klima-lavbundsordningen.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter, at forvaltningen søger projekter finansieret af den nye statslige pulje til udtag af kulstofrige lavbundsjorder, klima-lavbundsprojekter, under forudsætning af en indtægts- udgiftsbevilling til dækning af udlæg.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Indstillingen blev godkendt.
Sagsfremstilling
Historik
Delegation vedr. vådområdeopgaven m.m.: Link til referat fra byrådets møde den 20. marts 2013 (se sag nr. 12).
Bevillingssag vedr. statsligt finansierede vand- og naturprojekter 2021: Link til sag nr. 5 i byrådet den 16. december 2020.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Klima-lavbundsordningen
Staten har oprettet en ny pulje til finansiering af lavbundsprojekter.
Formålet med den nye klima-lavbundsordning er udtag af kulstofrige lavbundsjorder for at reducere landbrugets drivhusgasudledning mest muligt.
Projekter, hvor der gennem multifunktionel jordfordeling kan opnås større sammenhæng mellem arealer og synergi med andre natur- og miljøindsatser, prioriteres højest.
Tilskudsordningen har et bredt perspektiv og fokuserer på synergi i udtagningen. Synergi er rettet mod vandrammedirektivet, habitatdirektivet, biodiversitet, beskyttede naturtyper, rent drikkevand, friluftsliv, økologisk landbrug og klimatilpasning.
Kriterier
Projekter skal leve op til følgende minimumskriterier for at kunne indgå i ordningen:
- CO2-reduktion skal være på minimum 10 ton CO2-ækvivalenter pr. ha.
- Samlede omkostninger må ikke overstige 17.066 kr./ton CO2-ækvivalenter.
- De samlede omkostninger må som hovedregel maksimalt udgøre 128.000 kr./ha projektareal.
Hvem kan søge?
Tilskuddet kan søges af kommuner, private lodsejere og fonde. I projekter søgt af kommuner er det kommunen, som har ansvar for al lodsejerkontakt samt for udbetaling af erstatning til berørte lodsejere.
Der søges om tilskud til det samlede projekt fra forundersøgelse til realisering på én gang.
Tilskud til gennemførelse af projektet
Der ydes tilskud til lønudgifter til tilsagnshavers personale, der er beskæftiget med projektet, tillagt 15 % overhead.
Øvrige omkostninger til projektgennemførelsen dækkes 100%.
Kommunen lægger ud for alle udgifter til projektgennemførelsen, inkl. udgift til lodsejerkompensation. Udgifterne kan søges udbetalt efter den indledende forundersøgelse samt efter afslutning af det samlede projekt. Hvis forundersøgelsen viser, at projektet ikke kan gennemføres, udbetales de lønudgifter og omkostninger, der er afholdt indtil da.
Lodsejerkompensation
Det er arealets anvendelse i perioden 2015-2019, der vil ligge til grund for den beregnede engangskompensation. Der kan efter realisering stadig søges grundbetaling for de arealer, der indgår i projektet. Projektet med tilhørende dyrkningsbegrænsninger tinglyses på arealet.
Kompensationen udgør for omdrift uden højværdiafgrøder: 56.000 kr./ha. Permanent græs: 31.000 kr./ha. og for natur 4.500 kr./ha.
Der indgår ikke mulighed for jordfordeling i ordningen.
Forvaltningens bemærkninger
Der er i Viborg Kommune et meget stort potentiale for at etablere vådområder og lavbundsprojekter i forbindelse med de store lavbundsarealer i ådalene. Derfor er der allerede gennemført en række projekter af denne type i kommunen, og flere er på vej.
Klima-lavbundsordningen adskiller sig fra den hidtidige lavbundsordning ved, at kravet til CO2-fjernelse er 10 ton CO2-ækvivalenter mod 13 tons under den hidtidige ordning. Det gør, at der med denne ordning er langt flere arealer, der kan opnå tilsagn om støtte. Samtidigt er proceduren for gennemførelse af klima-lavbundsprojekter forenklet, så der ikke vil gå så lang tid fra ansøgning til realisering.
Der har vist sig at være stor interesse blandt lodsejerne for ordningen, og der har allerede været en del henvendelser til kommunen med forslag til projektområder. Lodsejerne har mulighed for selv at ansøge om projekter på mindst 10 ha, men skal så selv stå med projektansvaret og lægge ud for konsulentudgifter m.m. Det giver dog mest mening at se på større sammenhængende arealer i en ådal fremfor at etablere små projekter på de enkelte ejendomme. Det vil derfor ofte være mere relevant, at kommunen fremfor den enkelte lodsejer er projektansvarlig.
Set i forhold til tredje generation af den statslige vandområdeplaner, Limfjordsrådets Masterplan for Limfjorden (se anden sag på dagsordenen) og naturgenopretnings- og indsatsmuligheder for Hjarbæk Fjord (se anden sag på dagsordenen) må en intensiveret indsats med etablering af vådområder og lavbundsprojekter forventes at blive af væsentlig betydning.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Finansiering
Viborg Kommunes udlæg til statsligt finansierede vand- og naturprojekter vil blive fremsendt som et anlægsønske i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2022-2025.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Sagsid.: 21/3690
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til det videre arbejde med Limfjordsrådets Masterplan for Limfjorden.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,
1. at Klima- og Miljøudvalget tilslutter sig den udarbejdede strategi for en Masterplan for Limfjorden,
2. at Klima- og Miljøudvalget tilslutter sig, at der arbejdes videre med Masterplanens handlingsplandel,
3. at arbejdet med Hjarbæk Fjord integreres i handlingsplanen.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Indstillingen blev godkendt.
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 15. august 2019 (link til sag nr. 11 i Klima- og Miljøudvalget den 15. august 2019) at godkende kommissorium for udarbejdelse af Masterplan for Limfjorden i balance.
Inddragelse og høring
Masterplanen blev introduceret for kommuner og interessenter på Temadag om Limfjorden i balance i efteråret 2018.
Som det andet skridt i en fortløbende dialog og samarbejde med interessenterne omkring Limfjorden har der i januar 2021 været afholdt webinar for inviterede repræsentanter for en lang række organisationer med interesse for Limfjorden og oplandet dertil.
Beskrivelse
Limfjordsrådet er et fagpolitisk partnerskab mellem 18 nord- og midtjyske kommuner om at understøtte forbedringer af Limfjordens miljø- og naturtilstand, herunder specielt varetagelsen af de kommunale opgaver i forbindelse med koordinering og implementering af vandplanerne.
Med udgangspunkt i FNs 17 verdensmål og helhedstænkning på tværs har Limfjordsrådet udarbejdet en Masterplan, der ud fra eksisterende viden sætter retning, skaber overblik og skitserer rammerne for rådets videre arbejde for at fremme en bæredygtig udvikling i og omkring Limfjorden.
Indhold af Masterplanens strategi
Limfjordsrådets vision er Limfjorden i balance - en ren og bæredygtig Limfjord.
Ud fra visionen arbejder rådet for en bæredygtig udvikling af Limfjorden og oplandet til fjorden. Det bærende princip er at arbejde for synergi mellem natur-, miljø- og klimaprojekter. Det sikrer bæredygtige løsninger og størst mulig gevinst i forhold til såvel faglighed som ressourceforbrug. Limfjordsrådet har ikke nogen egentlige kompetencer i de enkelte kommuner, men arbejder for at sikre, at kommunerne kan gennemføre en helhedsorienteret planlægning og forvaltning af Limfjorden, der hænger sammen på tværs af kommunegrænserne.
Samtidigt har rådet et stort ønske om at samarbejde omkring opgaveløsningerne.
Samarbejdet mellem Limfjordsrådet og medlemskommunerne fungerer allerede godt, men Masterplanen er en anledning til at sætte fokus på, hvordan man i fællesskab skaber gode løsninger. Masterplanen skal ses som et udtryk for, at der er behov for at tænke virkemidler i vandplanerne sammen med klimaindsatser, biodiversitetsindsats, indsatser i fjorden og ikke mindst lokalt ejerskab og inddragelse. Planen og dens fokuspunkter skal ses som en ramme til inspiration og understøttelse for kommunerne, der ikke bliver indskrænket i deres handlefrihed.
Masterplanen er bygget op omkring fem fokuspunkter (bilag 1):
- Fjorden
- Oplandet
- Klimaet
- Naturen
- Forankring og merværdi
Fokuspunkterne afspejler, at vand, natur og klima ikke kender til kommunegrænser, og de understøtter samarbejdet på tværs af virksomheder, organisationer og interesser med fokus på inddragelse.
Processen med tilblivelsen af masterplanen
I forlængelse af den indledende temadag er Masterplanens strategidel sammen med bagvedliggende faglige notater udarbejdet af Limfjordssekretariatet i samarbejde med kommunerne.
Efterfølgende er strategien først godkendt i Limfjordsrådets politiske Forum efter indstilling fra embedsmandsgruppen og derefter i KKR Nordjylland og KKR Midtjylland (bilag 2).
Handlingsplan
Efter vedtagelsen i Limfjordsrådet, KKR Midt og KKR Nord behandles Masterplanen politisk i medlemskommunerne i foråret 2021. Parallelt hermed udarbejdes en handlingsplan, der konkretiserer strategien fra masterplanen. Arbejdet med handlingsplanen foregår i tæt samarbejde med kommunerne og interessenter.
Forvaltningens bemærkninger
Den udarbejdede strategi udgør et godt grundlag for det kommende analysearbejde med Hjarbæk Fjord (se anden sag på dagsordenen). Dette arbejde samt efterfølgende konkrete projekter i Hjarbæk fjord, vil kunne blive et vægtigt element i den kommende handlingsplan.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Den endelige handlingsplan forelægges embedsmandsgruppen, Limfjordsrådet og medlemskommunerne i august/september 2021.
Handlingsplan og projektkatalog er desuden dynamiske dokumenter, der løbende vil blive udviklet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Arbejdet med handlingsplan og tilhørende interessentinddragelse i 2021 er finansieret.
Økonomi for handlingsplanarbejdet i de kommende år skal afklares.
Økonomien i de konkrete initiativer, der skal implementere handlingsplanen, håndteres som udgangspunkt i de enkelte projekter. Der er afsat 500.000 kr. årligt i 2021 og 2022 til finansiering af det administrative analysearbejde med Hjarbæk Fjord. Der vil herefter skulle findes finansiering til gennemførelse af konkrete projekter.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag
Sagsid.: 20/42228
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal behandle Tillæg nr. 20 til Spildevandsplan 2019.
Tillægget danner grundlag for, at nyt erhvervsområde i Rødkærsbro kan optages i spildevandsplanen som planlagt separatkloakeret. Tillægget danner derudover grundlag for mindre justeringer af spildevandsplanen i området samt omlægning af et mindre kloakopland fra fælles- til separatkloak.
Tillægget vedtages i sammenhæng med vedtagelse af ny lokalplan for området.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
1. at Tillæg nr. 20 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
1. at Tillæg nr. 20 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
Inddragelse og høring
Planforslaget har været i offentlig høring fra den 1. februar 2021 til den 29. marts 2021.
Der er ikke modtaget høringssvar.
Beskrivelse
I forbindelse med vedtagelse af Lokalplan nr. 543, som giver mulig for nyt erhvervsområde, er der behov for at optage området i spildevandsplanen.
Forslag til Lokalplan nr. 543 har været i høring og er endeligt vedtaget i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10. februar 2021 (link til sag nr. 4 i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10. februar 2021).
Tillæg nr. 20 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at nyt erhvervsområde ved Chr. Hyllebergs Vej i Rødkærsbro kan optages i kloakopland som planlagt separatkloak. Tillægget danner derudover grundlag for mindre justeringer af spildevandsplanen i området samt omlægning af et mindre kloakopland fra fælles- til separatkloak.
Oversigtskort med afgrænsning af kloakopland samt planlagte spildevandsanlæg fremgår af bilag 1.
Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 20 til Spildevandsplan 2019. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.
Miljøvurdering
Forvaltningen har gennemført en screening af planforslaget for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal.
Afgørelsen om ikke at gennemføre miljøvurdering er offentliggjort i forbindelse med høringen af planforslaget. Der kan klages over screeningsafgørelser til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag
Sagsid.: 21/13807
Resume
Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 20 til Spildevandsplan 2019.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 20 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 20 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Tillæg nr. 20 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at der kan etableres de nødvendige spildevandsanlæg til forsyning af nyt erhvervsområde i Rødkærsbro.
For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i tillægget, kan erhverves.
Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:
- Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.
- Det skal kunne forventes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, hvis en frivillig aftale ikke indgås.
Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 20 til Spildevandsplan 2019 vil ovenstående være opfyldt, hvis byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillæggene.
Det drejer sig blandt andet om følgende:
- etablering af spildevandsledninger,
- etablering af pumpestationer,
Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtagne tillæg.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Sagsid.: 21/12921
Resume
Natur- og Parkplanen er en opfølgning på de politiske målsætninger, der er besluttet med Grønne sammenhænge i 2013. Udvalget skal orienteres om planen og godkende den videre proces for høring af de udarbejdede områdeplaner. Planen forelægges både Klima- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
1. at Klima- og Miljøudvalget tager orientering om Natur- og Parkplanen til efterretning,
2. at Klima- og Miljøudvalget godkender forslag til proces for høring og inddragelse af områdeplanerne.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Indstillingen blev godkendt.
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget har senest på møde i 2018 (link til sag nr. 7 i Klima- og Miljøudvalget den 31. maj 2018) godkendt, at der gives en anlægsbevilling til udarbejdelse af områdeplaner, at der udarbejdes ca. 30 udkast til områdeplaner inden for naturområdet, som drøftes med offentligheden, og at udvalget orienteres om status for planen og områdeplanerne inden for naturområdet
Inddragelse og høring
Planen har løbende været forelagt og drøftet i det Grønne Råd for Viborg Kommune, senest på mødet den 12. december 2018. Der har indtil videre kun i begrænset omfang været dialog med øvrige interessenter.
Beskrivelse
Natur- og Parkplanens opbygning
På baggrund af Natur- og Parkpolitikken Grønne sammenhænge, godkendt af Byrådet i 2013, har forvaltningen udarbejdet en Natur- og Parkplan (link til Natur og Parkplanen, der er en elektronisk plan).
Natur- og Parkplanen er det planmæssige grundlag for at kunne realisere de politiske målsætninger, der er besluttet med Grønne sammenhænge. Planen er også et redskab til at prioritere og udarbejde konkrete indsatsplaner, så der i hele kommunen sker en målrettet udvikling af kommunens naturområder, parker og rekreative tilbud.
På et overordnet niveau indeholder planen en hovedstruktur, grøn struktur, der skal give overblik over kommunens væsentligste naturområder og grønne sammenhænge. Planens grønne struktur er koordineret med og udgør et fagligt oplæg til udpegning af Grønt Danmarkskort. Den grønne struktur er suppleret med fire understrukturer, Mangfoldighed, Livskvalitet, Engagement og Oplevelser, der understøtter de mål og visioner, som blev beskrevet i Grønne sammenhænge.
Natur og Parkplanen kategoriserer kommunens parker og naturområder i 9 overordnede områdetyper: Ådal, sø, kystnatur, skov, hede og overdrev, vådområde, bypark, temapark og mindre anlæg samt bydelspark, bolignært friareal og andet grønt areal. Områdetyperne inddeler således kommunens grønne områder ud fra naturtyper/biotoper og rekreativ anvendelse. Områdetyperne og forskellige definerede oplevelsesværdier er afsæt for at anvise mål for de områder, som kommunen forvalter. Disse mål er beskrevet i områdeplanerne for de konkrete områder.
Natur- og Parkplanen er tænkt som en dynamisk plan, der udvikles og vedligeholdes i takt med, at forudsætningerne for planen politisk, prioriteringsmæssigt, bevillingsmæssigt, planmæssigt og driftsmæssigt ændres. Dette forventes at ske som en del af den daglige drift af politikområdet.
Forvaltningen vurderer, at planen og områdeplanerne er væsentlige prioriterings- og styringsinstrumenter for forvaltningen og samtidigt vigtige dialog- og informationsværktøjer i forhold til interessenter.
Områdeplaner
Forvaltningen har i alt udarbejdet 50 områdeplaner for parker og naturområder, der hver især beskriver et områdes overordnede karakter, mål og værdier, driftsmæssig fokus samt forslag til konkrete handlinger, der understøtter og kan styrke områdets formål.
Områdeplanerne er således et vigtigt administrationsgrundlag til forvaltning af de kommunale arealers drift og udvikling.
Forvaltningen vil i løbet af de kommende år løbende udbygge planen ved at udarbejde områdeplaner for de væsentligste lokaliteter inden for naturområdet.
Der forventes fortsat kun lavet områdeplaner for natur- og parkområder, hvor Teknik & Miljø har et ansvar for driften.
Inddragelse
Områdeplanerne skal høres gennem en offentlig inddragelse, så det sikres, at planerne beskriver den rette pleje og udvikling, og der kan ydes en målrettet indsats med områderne
Forvaltningen foreslår, at rammerne for områdeplanerne drøftes på møde i det Grønne Råd den 19. maj 2021. Drøftelserne vil omhandle planernes opbygning, struktur, zoneringer m.m. og processen for offentlig inddragelse.
På møde i Klima- og Miljøudvalget den 12. august 2021 (Teknisk Udvalg den 11. august 2021) godkendes rammerne for planerne og processen for offentlig inddragelse på baggrund af drøftelserne i det Grønne Råd. Forvaltningen vil herefter arbejde videre med rammerne og processen med henblik på, at de udarbejdede områdeplaner vil fungere som administrationsgrundlag.
Hvis der i den offentlig inddragelsesproces viser sig store interessekonflikter og modstridende ønsker for specifikke områdeplaner, sendes disse tilbage til Klima- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg til endelig stillingtagen.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
19. maj 2021: Drøftelse af områdeplanerne i det Grønne Råd.
11. august 2021: Godkendelse af områdeplaner og proces for høring i Teknisk Udvalg.
12. august 2021: Godkendelse af områdeplaner og proces for høring i Klima- og Miljøudvalget.
September 2021: Borgermøder på aktuelle lokaliteter i 7 nærområder.
Ultimo 2021: Endelig tilretning af områdeplaner.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Sagsid.: 20/31992
Resume
De eksisterende badestrande ved Lovns Bredning, Ulbjerg Strand og Ulbjerg Klint har i løbet af de sidste par år haft svingende badevandskvalitet, hvorfor muligheder for alternativ placering af en badestrand tidligere er undersøgt.
Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde i november 2019 (link til sag nr. 14 i Klima- og Miljøudvalget den 28. november 2019) at arbejde videre med ny strand ved Spejderklinten. Forvaltningen har efterfølgende udarbejdet forslag (skitseprojekt) til ny strand med tilhørende faciliteter samt undersøgt mulighederne for at indhente de nødvendige godkendelser og tilladelser.
De Grønne Pigespejdere, som ejer området ved Spejderklinten, har løbende været inddraget. De har været positive overfor projektet, men har solgt en del af de arealer, der indgår i projektet. Den nye ejer er ikke interesseret i at sælge til Viborg Kommune. Projektet kan derfor ikke realiseres på nuværende tidspunkt.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
1. at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget blev på møderne i maj 2018 (link til sag nr. 21 i Klima- og Miljøudvalget den 31. maj 2018) og januar 2019 (link til sag nr. 15 i Klima- og Miljøudvalget den 3. januar 2019) orienteret om ringe badevandskvalitet ved Ulbjerg Strand.
På møde i november 2019 (link til sag nr. 14 i Klima- og Miljøudvalget den 28. november 2019) besluttede Klima- og Miljøudvalget, at der skulle arbejdes videre med mulighederne for placering af en ny strand ved Spejderklinten.
På møde i april 2020 (link til sag nr. 9 i Klima- og Miljøudvalget den 23. april 2020) godkendte Klima- og Miljøudvalget bevilling til skitsering/forundersøgelse af en ny strand ved Spejderklinten.
Inddragelse og høring
De Grønne Pigespejdere, som ejer Spejderklinten, har løbende været inddraget.
Forvaltning har været i dialog med den nye grundejer, som i 2020 købte en del af projektområdet. Den nye grundejer ønsker ikke at sælge til Viborg Kommune.
Forvaltningen har efterfølgende været i dialog med De Grønne Pigespejdere for at afklare muligheder for at flytte projektet til andre dele af Spejderklinten. Det har ikke været muligt at finde en løsning.
Beskrivelse
Forvaltningen har fået udarbejdet et skitseprojekt til ny strand ved Spejderklinten. Skitseprojektet er udarbejdet som en del af projektet Fjordtilgængelighed i områdefornyelsen Fjordklyngen, hvor der arbejdes på at skabe øget adgang til Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning.
Skitseprojektets oversigtsplan for den nye strand fremgår af bilag 1.
Der er i skitseprojektet lagt vægt på at skabe adgang til stranden nedenfor klinten, samt at projektet er indpasset i landskabet og naturen. Derudover er der lagt vægt på at give området andre rekreative værdier, så det kan benyttes af andre end badegæster og på alle tider af året.
Der er i 2020 udtaget prøver af badevandet ved Spejderklinten, som viser tilfredsstillende vandkvalitet. Stranden er, som de nuværende strande ved Ulbjerg Strand og Ulbjerg Klint, meget lavvandet og derfor særlig velegnet til mindre børn.
Tilladelser og godkendelser
Der er i forbindelse med udarbejdelse af projektet taget hensyn til strandbeskyttelseslinje, Natura 2000-område samt beskyttet natur. Skitseprojektet har været forelagt de ansvarlige myndigheder, som har givet deres forhåndsaccept af projektet.
Ejerforhold
Den største del af projektområdet er natur- og lejrområde. En mindre del er landbrugsjord, som De Grønne Pigespejdere tidligere har udlejet, men som er solgt i 2020.
Det er en forudsætning for projektet, at en mindre del af det samlede landbrugsareal kan tages ud af drift og overtages af Viborg Kommune. Arealet er på ca. 1,7 ha (bilag 2) og er planlagt anvendt til parkeringsareal, udsigtsplatform, opholdsområde, toilet og stier.
Forvaltningen har drøftet mulighederne for at købe arealet af den nye grundejer. Han er ikke interesseret i at sælge på nuværende tidspunkt.
Forvaltningen har undersøgt en alternativ løsning, hvor parkeringsareal, udsigtsplatform, opholdsområde og toilet flyttes til den del af matriklen, der fortsat ejes af De Grønne Pigespejdere. De er indstillet på, at Viborg Kommune kan etablere mindre anlæg på deres arealer, men ikke i det omfang, der er nødvendigt for at realisere projektet. De nødvendige faciliteter har et sådant omfang, at de vil komme i konflikt med spejdernes egne aktiviteter i området.
Der vil således ikke være muligt at realisere en ny strand ved Spejderklinten på nuværende tidspunkt.
Forvaltningen afventer Miljøstyrelsens klassificering af strandene ved Ulbjerg Strand og Ulbjerg Klint for 2020.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag
Sagsid.: 19/19887
Resume
Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om en beskyttet sø, som blev sløjfet i 2005, skal lovliggøres fysisk ved genetablering.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
1. at der tages stilling til, om der skal meddeles påbud om fysisk lovliggørelse ved genetablering af søen.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Klima- og Miljøudvalget besluttede,
1. at der ikke meddeles påbud om fysisk lovliggørelse ved genetablering af søen.
Sagsfremstilling
Udvalget har i september 2014 (link til sag nr. 9 i Klima- og Miljøudvalget den 4. september 2014) behandlet en samlet statslig indberetning af ca. 600 potentielle overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3. Senest besluttede udvalget på mødet den 3. november 2016 (link til sag nr. 7 i Klima- og Miljøudvalget den 3. november 2016), at forvaltningen skulle give behandling af sager om fjernelse af søer næsthøjest prioritet blandt 6 typer sager.
Udvalgsmedlem Allan Clifford Christensen har på baggrund af en orientering af Klima- og Miljøudvalget ønsket den konkrete sag behandlet i udvalget.
Inddragelse og høring
Lodsejer er kontaktet som en del af sagens oplysning. Derudover vil lodsejer, afhængigt af udvalgets beslutning, blive inddraget i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper.
Beskrivelse
Der er i 2005 sløjfet en sø på ca. 450 m2 på matr. nr. 4æ Roum By, Roum, og arealet indgår nu i markdriften (bilag 2).
Søen var registreret af Viborg Amt som beskyttet i 1988 og ses tydeligt på luftfotos fra før 2005. I 2005 tilkøres fyldmateriale, og søen forsvinder.
Lovgrundlag
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 er det forbudt at ændre tilstanden af søer over 100 m2 og andre naturområder over 2500 m2. Formålet er at bevare de beskyttede naturtyper som levesteder for vilde dyr og planter.
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, skal kommunen sørge for, at et ulovligt forhold lovliggøres, medmindre forholdet er af underordnet betydning. Det er den til enhver tid værende ejer af arealet, som skal lovliggøre et ulovligt forhold jf. samme lovs § 74, stk. 1.
Lovliggørelsen kan enten ske fysisk ved genetablering af naturen eller retsligt i form af en dispensation med tilbagevirkende kraft. Naturbeskyttelseslovens § 65 giver mulighed for i særlige tilfælde at dispensere fra § 3, f.eks. når der ud fra en konkret vurdering er tale om en ændring til naturens fordel.
Spørgsmålet om lovliggørende dispensation skal behandles, som om indgrebet endnu ikke var sket. Det må hverken være sværere eller lettere at få lovliggørende dispensation end at få dispensation på forhånd.
Om afvejningen af hensynene har Miljø- og Fødevareklagenævnet udtalt: Afgørelsen om fysisk kontra retlig lovliggørelse skal foretages under afvejning af hensynet til de naturmæssige værdier m.v. og til den effektive håndhævelse af naturbeskyttelseslovens regler over for hensynet til ejeren af ejendommen, herunder god tro-betragtninger, det samfundsmæssige værdispild og proportionalitetsprincippet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har konkret i lovliggørelsessager lagt meget stor vægt på risikoen for præcedens ved andre afgørelser. Nævnet har eksempelvis tidligere truffet afgørelse om genetablering af et moseområde, hvor der i den tidligere Farsø Kommune var lavet terrænændringer, som den nuværende Vesthimmerlands Kommune ønskede at lovliggøre retsligt. På trods af omkostninger på op mod 100.000 kr. og at lodsejer påberåbte sig god tro, mente Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke, der kunne meddeles dispensation begrundet i proportionalitetshensyn.
Sagens status
Lodsejer har oplyst, at han ikke ønsker at genetablere søen, og at den tidligere Møldrup Kommune gav lov til at fjerne søen. Han har videresendt et brev fra Møldrup Kommune (bilag 3), hvoraf det fremgår, at Kommunen har konstateret, at der ikke er naturbeskyttelsesinteresser tilknyttet vandhullet og i forlængelse heraf, at lodsejer har mulighed for at fylde søen op.
Det har ikke været muligt at finde oplysninger om, på hvilket grundlag Møldrup Kommunes sagsbehandler meddelte, at der ikke var naturbeskyttelsesinteresser i eller ved søen.
Møldrup Kommune var ikke myndighed på naturbeskyttelsesområdet og burde i overensstemmelse med god forvaltningsskik have sendt henvendelsen videre til Viborg Amt. Dette fritager dog ikke lodsejer fra sin juridiske forpligtelse til at henvende sig til den rigtige myndighed.
Viborg Amts registrering af beskyttet natur var tilgængelig på internettet for både Møldrup Kommune og lodsejer på daværende tidspunkt.
Forvaltningens vurdering
Ved behandling af en ansøgning om dispensation til ændring af tilstanden i beskyttet natur er formålet og konsekvensen afgørende.
Viborg Amt skulle have taget stilling til, om en permanent ændring af søen til dyrkningsareal kunne berettige til dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Men da søen blev sløjfet uden dispensation, skal der nu tages stilling til, om der er grundlag for at meddele lovliggørende dispensation til dette.
For dispensation kunne tale:
- Mulighed for rationel markdrift.
- Møldrup Kommunes positive udtalelse (god tro pga. begunstigende forvaltningsakt).
- Forseelsens alder.
- Omkostninger i forhold til mulighed for reel genetablering af natur (proportionalitet).
Det er dog forvaltningens vurdering, at der med udgangspunkt i lovgivningen og Natur- og Miljøklagenævnets praksis på området ikke er grundlag for at meddele dispensation til at sløjfe søen:
- Dyrkningsmæssige eller økonomiske formål kan ikke berettige til dispensation, og Viborg Amt ville derfor ikke have meddelt dispensation.
- Møldrup Kommune havde ikke myndighed til at træffe afgørelse, og udtalelsen er derfor ikke en gyldig begunstigende forvaltningsakt (afgørelse).
- Pligten til lovliggørelse jf. naturbeskyttelseslovens § 74 forældes ikke.
- Etablering af en sø er en relativt simpel opgave, og naturen indfinder sig hurtigt (2-3 år).
Det vurderes derudover, at der vil være væsentlig risiko for præcedens, hvis der meddeles lovliggørende dispensation i denne sag.
Samlet vurderes det, at en eventuel dispensation vil blive omgjort af Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis den påklages.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag
Sagsid.: 17/43018
Resume
Randers, Viborg, Favrskov og Silkeborg kommuner samarbejder om at lave et nyt regulativ for Gudenåen. Der er i processen opstået en uenighed om antallet af grødeskæringer. Alle fire kommuner har besluttet, at uenigheden skal sendes til Miljøministeren til afgørelse.
Miljøstyrelsen har sendt udkast til afgørelsen i høring hos kommunerne og efterfølgende modtaget svar fra alle kommuner. Miljøstyrelsen har, på baggrund af høringssvar fra Silkeborg Kommune, forespurgt de øvrige kommuner, om de også ønsker, at en afgørelse om antal grødeskæringer i Gudenåen afventer fornyede kommunale drøftelser på politisk niveau.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget drøfter, om det indstilles til byrådet,
1. at Viborg kommune ønsker en afgørelse om antal grødeskæringer i Gudenåen, og at arbejdet derfor ikke skal sættes på pause,
eller
2. at Viborg Kommune på linje med Silkeborg Kommune ønsker, at en afgørelse om antal grødeskæringer i Gudenåen afventer fornyede kommunale drøftelser på politisk niveau.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
1. at Viborg Kommune på linje med Silkeborg Kommune ønsker, at en afgørelse om antal grødeskæringer i Gudenåen afventer fornyede kommunale drøftelser på politisk niveau, under forudsætning af at formandskabet har mandat til at forhandle en årlig grødeskæring med mulighed for en ekstra skæring.
Sagsfremstilling
Historik
Den 2. oktober 2014 (link til sag nr. 10 i Klima- og Miljøudvalget den 2. oktober 2014) drøftede Klima- og Miljøudvalget proces og tidsplan for revision af regulativ for Gudenåen Silkeborg Randers 2000.
Efter nedsættelsen af en fælles politisk styregruppe fra Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers kommuner drøftede byrådet den 25. januar 2017 (link til sag nr. 16 i byrådet den 25. januar 2017) strategi for grødeskæring i Gudenåen.
Byrådet besluttede:
For scenarie 3 (Udvidelse til 2 eller flere grødeskæringer med en forøget strømrendebredde på hele strækningen fra Silkeborg til Randers) stemmer 12 medlemmer (Venstres byrådsgruppe og Morten Otte), og 19 medlemmer (resten af byrådet) stemmer imod. Scenarie 3 er hermed forkastet.
For en kombination af scenarie 2 og 3 (2 grødeskæringer årligt og strømrendebredde på 10-15 meter) stemmer 17 medlemmer (Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Socialdemokratiets og Konservatives byrådsgrupper), 2 medlemmer (Flemming Gundersen og Kai O. Andersen) stemmer imod, og 12 medlemmer (Venstres byrådsgruppe og Morten Otte) undlader at stemme. Kombinationen af scenarie 2 og 3 er hermed godkendt.
Tilsvarende besluttede de relevante politiske udvalg i Silkeborg, Randers og Favrskov kommuner, at der skulle arbejdes videre med at øge antallet af årlige grødeskæringer og strømrendebredden.
Den 1. november 2018 (link til sag nr. 7 i Klima- og Miljøudvalget den 1. november 2018) drøftede Klima- og Miljøudvalget rammerne for det videre arbejde med et nyt regulativ for Gudenåen. Udvalget besluttede, at forvaltningen arbejder videre med gennemførelse af et regulativ med 2 ordinære grødeskæringer i Gudenåen, og at sagsbehandlingen derfor fortsættes med henblik på, at der, efter indhentning af udtalelse fra Miljøstyrelsen, kan meddeles en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.
I efteråret 2018 besluttede de relevante politiske udvalg i Silkeborg, Randers og Favrskov kommuner at arbejde videre med et nyt regulativ med en årlig ordinær skæring og en fastholdelse af strømrendebredden i det eksisterende regulativ.
at der rettes forespørgsel til Miljø- og Fødevareministeren om afklaring af uenigheden om antal grødeskæringer i Gudenåen.
Byrådet besluttede herefter:
Indstillingen fra borgmesteren godkendes
SFs byrådsgruppe og Flemming Gundersen stemmer imod, idet byrådet opfordres til at give Viborg Kommunes repræsentanter i Styregruppen mandat til fortsat at arbejde for fælleskommunal enighed, med udgangspunkt i én årlig grødeskæring, med mulighed for en ekstra skæring, ud fra objektive kriterier.
Tilsvarende besluttede de relevante politiske udvalg i Silkeborg, Randers og Favrskov kommuner at rette forespørgsel til Miljø- og Fødevareministeren om afklaring af uenigheden om antal grødeskæringer i Gudenåen.
Den 28. november 2019 (link til sag nr. 13 i Klima- og Miljøudvalget den 28. november 2019) besluttede Klima- og Miljøudvalget:
at spørgsmålene rettet direkte til Viborg Kommune besvares, som forvaltningen foreslår, jf. sagsfremstilling. Desuden vedlægges byrådets beslutning af 25. januar 2017, vedr. udformning af regulativet, besvarelsen.
At der sendes bemærkninger til Miljøstyrelsen om, at byrådet som udgangspunkt fastholder tidligere fremsendte ønske med samme begrundelser. Er det ikke muligt, ønskes en drøftelse med de 3 øvrige kommuner, om der kan opnås enighed om en årlig grødeskæring med mulighed for en ekstra. Når Miljøstyrelsens afgørelse foreligger, forelægges Klima- og Miljøudvalget et oplæg til videre proces.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Miljøstyrelsen indhentede i forbindelse med deres udkast til afgørelse bemærkninger fra de fire berørte kommuner.
I e-mail af 6. april 2021 har Miljøstyrelsen ønsket at få de øvrige kommunernes holdning til Silkeborg Kommunes høringssvar (bilag 1).
Miljøstyrelsen skrev:
Silkeborg Kommune har i sit høringssvar opfordret Miljøstyrelsen til at sætte processen omkring afgørelsen på pause, da kommunen ønsker at genoptage dialogen omkring regulativet med de øvrige kommuner.
Ingen af de øvrige kommuner er fremkommet med et lignende ønske. Såfremt det måtte være et generelt ønske hos alle fire kommuner, at sagen tilbagekaldes, skal Miljøstyrelsen bede om snarest at blive gjort bekendt med det.
Såfremt Miljøstyrelsen ikke hører yderligere inden d. 16. april 2021 vil arbejdet med den endelige afgørelse fortsætte.
Silkeborg Kommunes ønske til Miljøstyrelsen om at sætte processen omkring afgørelse på pause er blevet fulgt op af en henvendelse fra kommunen til de øvrige tre kommuner den 25. marts 2021 om at genoptage den politiske styregruppe for udarbejdelsen af et fælles Gudenåregulativ på strækningen Silkeborg Randers (bilag 2).
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen har kvitteret for modtagelse til Miljøstyrelsen og bedt om, at deadline bliver udskudt til efter 19. maj 2021, så sagen eventuelt kan nå at blive behandlet på byrådsmødet denne dato. Miljøstyrelsen har accepteret, at deadline er udskudt til 24. maj 2021.
Silkeborg Kommunes ønske om at sætte afgørelsen fra Miljøstyrelsen på pause vil forlænge den tid, der går, før et nyt regulativ kan endeligt vedtages.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag
Sagsid.: 20/16584
Resume
Kommunerne skal hvert år gennemføre to tilsynskampagner på landbrugs- og industriområdet. På grund af Covid-19 har Miljøministeren dispenseret fra dette krav i 2021. Forvaltningen anbefaler at udnytte muligheden for at udskyde årets kampagner til 2022.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
1. at årets to tilsynskampagner på landbrugs- og industriområdet udskydes til 2022.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Indstillingen blev godkendt.
Sagsfremstilling
Historik
Miljøtilsynsbekendtgørelsen indeholder krav om, at kommunerne skal gennemføre to årlige tilsynskampagner for industri og landbrug. Klima- og Miljøudvalget behandlede og godkendte den 4. juni 2020 (link til sag nr. 3 i Klima- og Miljøudvalget den 4. juni 2020) tilsynskampagnen for landbrug for 2021. Kampagnen for industri for 2021 er endnu ikke fremlagt for Klima- og Miljøudvalget.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
På grund af Covid-19 har Miljøministeren den 21. december 2020 dispenseret fra kravet om, at hver enkelt kommune skal gennemføre to tilsynskampagner i 2021. Denne mulighed anbefales, da der i 2021 skal afsluttes et større antal revurderinger af miljøgodkendelser, samt fordi gennemførelse at de årlige obligatoriske miljøtilsyn er forsinket og vanskeliggjort af de aktuelle Covid-19-restriktioner.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Med den forventede udskydelse af årets kampagner vil de i stedet gennemføres i 2022 og efterfølgende afrapporteres til Klima- og Miljøudvalget samt Miljøstyrelsen i 2023.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Sagsid.: 20/5018
Resume
Kommunerne skal hvert år gennemføre to tilsynskampagner på industri- og landbrugsområdet. Klima- og Miljøudvalget skal godkende evalueringen af kampagnen fra 2020, som handlede om Udendørs tilsyn med tilsynspligtige virksomheder i indvindingsopland for almene vandværker og Flydelag i gyllebeholdere.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
1. at resultater og evaluering af tilsynskampagnerne i 2020 godkendes.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Indstillingen blev godkendt.
Sagsfremstilling
Historik
Tilsynskampagnen for industri blev godkendt på udvalgsmødet den 26. marts 2020 (link til sag nr. 16 i Klima- og Miljøudvalget den 26. marts 2020), mens kampagnen Flydelag i gyllebeholdere blev godkendt på udvalgsmødet den 2. maj 2019 (link til sag nr. 14 i Klima- og Miljøudvalget den 2. maj 2019).
Inddragelse og høring
Den samlede konklusion på indsatsen i forbindelse med tilsynskampagnerne, herunder mål og effekter, skal offentliggøres en gang om året.
Beskrivelse
Evaluering af industrikampagne
Kampagnen handlede i 2020 om udendørs tilsyn på virksomheder, der er omfattet af obligatorisk miljøtilsyn, og som samtidig er beliggende i et indvindingsopland for et alment vandværk.
Kampagnemål
- At kontrollere, om virksomhederne beskytter jord og grundvand efter miljøreglerne. Det vil sige, om opbevaring af olier og kemikalier og affald af samme karakter er i orden, samt om virksomhederne sløjfer olietanke, der er faldet for sløjfningsterminen eller ikke skal anvendes mere. At belægninger under aktiviteter, der kan give anledning til forurening af jord og grundvand, er i god stand.
- At foretage en registrering af belægninger, olieudskillere, opbevaringsanlæg, spildevandsanlæg mv.
- På baggrund af resultaterne fra de udførte tilsyn vil forvaltningen oplyse øvrige virksomheder og borgere i områderne om forebyggelse af forurening af jord og grundvand.
Gennemførelse af industri-kampagnen
Forvaltningen har i alt gennemført uvarslet tilsyn på alle 77 tilsynspligtige virksomheder i indvindingsopland for almene vandværket. Det samlede resultat findes i bilag 1.
Forvaltningen konstaterede et mindre spild på 5 ejendomme. Desuden blev konstateret oplag af olie- og kemikalier på ubefæstet areal på 4 ejendomme.
47 ejendomme havde 1 eller flere fyringsolietanke etableret.
Der blev konstateret en utæt belægning på én ejendom i forbindelse med en vaskeplads.
I alt havde 48 ejendomme etableret olieudskiller. Det har ikke været muligt af få alle oplysninger om alder og størrelse på udskillerne.
Ejendommenes kloakforhold blev noteret.
Informationskampagnen til øvrige borgere og virksomheder om beskyttelse af jord og grundvand forventes udført i slutningen af 2021 i forbindelse med en anden informationskampagne, der udarbejdes for indsatsområderne for drikkevand.
Evaluering af kampagnen
Det vurderes, at de fleste virksomheder overholder reglerne på miljøområdet. Tilsynene blev udført som uvarslet tilsyn. De virksomheder, der har fået bemærkninger til forholdene, har udbedret forholdene eller er i gang med udbedring af forholdene.
Kampagnens mål med indsamling af data til evt. fremtidige indsatser er opnået.
Målet om oplysning til de øvrige virksomheder og borgere forventes opfyldt i slutningen af 2021, enten via et direkte brev eller som supplerende information på kommunens hjemmeside om regler og gode råd til beskyttelse af jord og grundvand.
Evaluering af landbrugskampagne
Tilsynskampagnen handlede om, hvorvidt gyllebeholderne blev beholderkontrolleret til tiden, og om flydelag og logbøger var i orden.
I januar 2020 blev der gennemført tilsyn på 30 svinebedrifter, heraf var halvdelen af tilsynene varslede og halvdelen uvarslede. I alt 56 gyllebeholdere blev kontrolleret mht. beholderkontrol, flydelag og logbog.
Kampagnemål
- At undersøge, om der er gennemført rettidig beholderkontrol
- At undersøge, om reglerne vedr. flydelag og logbog overholdes
- At undersøge, om uvarslede tilsyn giver et andet resultat end varslede tilsyn
Resultater og konklusioner
4 af de tilsete gyllebeholdere (7%) var ikke blevet kontrolleret til tiden. Resultatet viser, at det fortsat er vigtigt, at forvaltningen ved tilsyn har fokus på rettidig beholderkontrol, da manglende rettidig kontrol udgør en risiko for gylleudslip.
Ved uvarslede tilsyn var flydelaget utilstrækkeligt på 9% af beholderne, ved varslede tilsyn var alle flydelag i orden.
Uvarslede tilsyn med flydelag vil sandsynligvis kunne bidrage til større opmærksomhed på flydelaget hos de landmænd, hvor flydelaget ikke er i orden. Flydelag på gyllens overflade er vigtigt, da det sænker ammoniakfordampning og lugt fra beholderen.
På trods af at tilsynene var varslede, var der mangelfulde logbøger på 2 bedrifter (13%) med i alt 4 gyllebeholdere (14%). Der burde ikke være mangelfulde logbøger ved varslede tilsyn. Forvaltningen tilskriver dette manglende fokus fra landmandens side. Forvaltningen har fortsat fokus på problemstillingen.
Det kan konkluderes, at kampagnemålene er nået.
Kampagnen om Flydelag i gyllebeholdere er beskrevet i bilag 2.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Industrikampagnen
Informationskampagnen til øvrige borgere og virksomheder om beskyttelse af jord og grundvand forventes udført i slutningen af 2021 for at kunne koordinere indsatsen internt i forvaltningen.
Landbrugskampagnen
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag
Sagsid.: 20/36317
Resume
Klima- og Miljøudvalget har tidligere besluttet, at forvaltningen skulle arbejde videre med eksempler på initiativer til regulering af motorkøretøjer, der holder stille med motoren i gang. Herunder skulle forvaltningen lade sig inspirere af tomgangsregulativer fra andre kommuner.
Klima- og Miljøudvalget forelægges på den baggrund et forslag til tomgangsregulativ.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til, om Viborg Kommune skal indføre et tomgangsregulativ,
2. at Klima- og Miljøudvalget, såfremt Viborg Kommune skal indføre et tomgangsregulativ, godkender det vedlagte forslag til regulativ (bilag 1).
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Klima- og Miljøudvalget besluttede,
1. at Viborg Kommune indfører et tomgangsregulativ, og
2. at Klima- og Miljøudvalget godkender det vedlagte forslag til regulativ (bilag 1).
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget har på mødet den 29. november 2018 (link til sag nr. 11 i Klima- og Miljøudvalget den 29. november 2018) drøftet, om der skal udarbejdes et tomgangsregulativ.
Klima- og Miljøudvalget besluttede, at forvaltningen arbejder videre med eksempler på initiativer i forhold til problemstillingen, herunder eksempler fra andre kommuner. Sagen forelægges udvalget på et kommende møde.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Af 10 kommuner beliggende omkring Viborg Kommune har de 8 indført et tomgangsregulativ.
Fælles for alle 8 kommuner er, at de har anvendt den samme skabelon for regulativ. Men der er forskel på, hvor lang tid tomgang er lovlig. Det varierer fra 1-3 minutter.
Der er enighed i kommunerne om:
- at reguleringen gælder i hele kommunen, dvs. såvel vejareal som for private områder, dog med enkelte undtagelser
- at overtrædelse straffes med bøde, og at sagerne behandles som politisager
- hvilke kørselssituationer der fritages fx kørsel i kø, udrykningskøretøjer, køretøjer, hvis motorkraft er nødvendig ved af- og pålæsning mv., motoranvendelse ifm. reparation og justering af motor samt visse sygetransporter.
Overtrædelser af bestemmelserne kan meldes til politiet og kan straffes med bøde. I praksis er det imidlertid svært at kontrollere, om reglerne overholdes. For at opfordre bilejerne til at slukke motoren, har Miljøstyrelsen, kommunerne og FDM ved flere lejligheder gennemført kampagner.
Erfaringerne fra de kommuner, der har indført et tomgangsregulativ, viser, at der sjældent udstedes en bøde for overtrædelser af tomgangsregulativet.
Udslippet af skadelige stoffer fra biler i tomgang er reguleret via de fælles europæiske normer for luftforurening fra biler (euronormerne). Euronormerne er blevet skærpet væsentligt over de seneste 15 år, hvilket samlet set har ført til en reduktion på over 90 % i udslippet af svovl og kvælstofoxider fra nye biler. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at de miljømæssige skader fra biler, der holder med motoren i tomgang, er væsentligt mindre i dag end i 1982, hvor kommunerne fik mulighed for at lave et tomgangsregulativ.
Erfaringerne fra andre kommuner varierer. Nogle kommuner vurderer, at tomgangsregulativer ikke har effekt og er svære at håndhæve. Andre kommuner vurderer, at der ligger en vigtig signalværdi i at have et tomgangsregulativ, samt at det har en motiverende og oplysende effekt på borgere og virksomheder.
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til tomgangsregulativ, som følger skabelonen anvendt i en række af landets øvrige kommuner.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Et tomgangsregulativ kan udarbejdes efter Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter.
Bilag
Sagsid.: 12/150292
Resume
I forlængelse af tidligere beslutning om ny affaldsløsning i Viborg Midtby (senest behandlet på Klima- og Miljøudvalgsmøde den 13. august 2020 (link til sag nr. 13 i Klima- og Miljøudvalget møde den 13. august 2020)) præsenteres tre projektforslag for implementering af en ny affaldsløsning i Viborg Midtby (den gamle bydel) med præcisering af løsningens udformning, placering, økonomi og tidsplan.
I forhold til tidligere præsenterede projektforslag er tilføjet separate nedgravede beholdere til madaffald. Udvalget bedes drøfte de fremlagte projektforslag og godkende iværksættelse af ny affaldsløsning, herunder beslutte hvilken af de tre foreslåede projektplaner, der skal danne grundlag for den kommende affaldsløsning i området.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
1. at Klima- og Miljøudvalget godkender, at forvaltningen iværksætter implementering af en ny affaldsløsning i den gamle bydel i Viborg Midtby, samt
2. at Klima- og Miljøudvalget på baggrund af forvaltningens oplæg beslutter, om der arbejdes videre med plan A, B eller C.
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
3. at anlægsbevillingen på kontoen Ny affaldsløsning i Midtbyen hæves yderligere med 907.000 kr., som svarer til et momsbeløb på 25% af eksisterende projektramme, med rådighedsbeløb på 907.000 kr. i 2022,
4. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen Ny affaldsløsning i Midtbyen hæves tilsvarende den valgte projektplan under pkt. 2, med rådighedsbeløb på 375.000 kr. i 2021 og det resterende rådighedsbeløb i 2022 (afhængig af valg af projektplan),
5. at rådighedsbeløbet på 375.000 kr. i 2021 finansieres ved forbrug af kassebeholdningen, og
6. at rådighedsbeløbet på x kr. i 2022 finansieres af 3.626.000 kr. fra kontoen, som er afsat på basisanlægsbudgettet for 2022-2025, samt at der yderligere afsættes rådighedsbeløb på x kr. i 2022 på basisanlægsbudgettet for 2022-2025 (afhængig af valg af projektplan).
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Klima- og Miljøudvalget besluttede,
1. at forvaltningen iværksætter implementering af en ny affaldsløsning i den gamle bydel i Viborg Midtby, og
2. at der arbejdes videre med plan C.
Klima- og Miljøudvalget indstiller endvidere til byrådet,
3. at anlægsbevillingen på kontoen Ny affaldsløsning i Midtbyen hæves yderligere med 907.000 kr. som svarer til et momsbeløb på 25% af eksisterende projektramme, med rådighedsbeløb på 907.000 kr. i 2022,
4. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen Ny affaldsløsning i Midtbyen hæves med 813.000 kr., med rådighedsbeløb på 375.000 kr. i 2021 og med rådighedsbeløb på 438.000 kr. i 2022,
5. at rådighedsbeløbet på 375.000 kr. i 2021 finansieres ved forbrug af kassebeholdningen, og
6. at der på basisanlægsbudgettet for 2022-2025 afsættes yderligere rådighedsbeløb på 1.345.000 kr. i 2022.
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget har senest behandlet sagen mødet den 13. august 2020, hvor endelig beslutning om projektets gennemførelse blev udsat for at afvente national udmelding om forventede ændrede vilkår for affaldssortering (link til sag nr. 13 i Klima- og Miljøudvalget den 13. august 2020).
Inddragelse og høring
I forbindelse med en afholdt borgerinddragelsesproces om projektet blev der etableret en planlægningsgruppe bestående af 8 beboere i området, som bl.a. var med til at planlægge, gennemføre og evaluere en borgerworkshop den 14. november 2019. Denne planlægningsgruppe er fastholdt og er præsenteret for de tre projektplaner (A, B og C), som nu forelægges Klima- og Miljøudvalget. Dog har planerne om en tredje, nedgravet madbeholder ved hver placering ikke været forelagt planlægningsgruppen.
Beskrivelse
Sagen drejer sig om en påbudt forbedring af adgangsforhold for dagrenovationsindsamling i Viborg Midtby (den gamle bydel).
I forlængelse af en igangsat borgerinddragelsesproces i efteråret 2019 og en afholdt borgerworkshop om projektet den 14. november 2019 med borgere og interessenter i det pågældende område fremsættes tre projektforslag for implementering af den nye affaldsløsning i Viborg Midtby. Projektforslagene er bearbejdet i forhold til indkomne borgerhenvendelser. I bilag 1 findes en samlet oversigt over resultater fra borgerinddragelsesprocessen. Projektforslagene er endvidere afstemt i forhold til øvrige interesser og hensyn, der er for området, herunder museumsinteresser, byggeteknik, trafik, beredskab, erhverv, affaldsbehov m.m.
I forhold til de tidligere fremlagte projektforslag (præsenteret på udvalgets møde den 13. august 2020) har forvaltningen tilføjet en tredje nedgravet affaldsbeholder ved hver placering i området. Den tredje nedgravede beholder skal anvendes til madaffald og vil blive mindre end de to allerede projekterede beholdere ved hver placering. Etablering af en tredje nedgravet beholder ved hver placering er påkrævet for at sikre, at affaldsløsningen kan omstilles til den kommende affaldsløsning med sortering i 10 fraktioner, som forventes iværksat i 2023.
Den ekstra nedgravede madbeholder muliggør fremtidig affaldsindsamling i 5 separate rum med de samme affaldsfraktioner, som planlægges indsamlet i den kommende affaldsløsning for hele Viborg Kommune. Det bemærkes dog, at der endnu ikke er fundet løsninger for indsamling af farligt affald og tekstiler. Affaldsløsningen i Viborg Midtby må derfor forventes senere at skulle udbygges med indsamlingsmulighed for disse to fraktioner uanset hvilket af de foreslåede projektforslag, der vælges.
Bortset fra tilføjelse af en tredje nedgravet madaffaldsbeholder ved hver placering er projektforslagene identiske med de projektforslag, som blev forelagt Klima- og Miljøudvalget på mødet den 13. august 2020.
Forvaltningens tre projektforslag for området (se kortoversigter i bilag 2):
Plan A
- Består af 13 placeringer fordelt i hele projektområdet.
- Tager udgangspunkt i den oprindelige projektplan før borgerinddragelsesprocessen med få justeringer.
- I forhold til tidligere præsenterede plan A er tilføjet 13 nedgravede madaffaldsbeholdere á 81.000 kr. pr. stk.
- Kan ikke gennemføres indenfor eksisterende budgetramme og vil derfor kræve en forhøjelse af budgetrammen med 2.806.000 kr.
Plan B
- Består af 11 ud af de 13 placeringer fra Plan A fordelt i hele projektområdet, hvoraf to placeringer på Sct. Mogensgade er friholdt.
- Placeringerne på Sct. Mogensgade er friholdt efter ønske fra beboere i området (bl.a. beboere i Sct. Mogensgade specifikt), da gademiljøet ønskes fastholdt i den eksisterende form. Der udtrykkes ikke betydelige hindringer fra beboerne i forhold til at benytte øvrige affaldsløsninger på de nærliggende placeringer.
- Der er i projektplanen medtaget forslag og justeringer fra borgerinddragelsesprocessen.
- I forhold til tidligere præsenterede plan B er tilføjet 11 nedgravede madaffaldsbeholdere á 81.000 kr. pr. stk.
- Kan ikke gennemføres indenfor eksisterende budgetramme og vil derfor kræve en forhøjelse af budgetrammen på 1.556.000 kr.
Plan C
- Består af 10 ud af de 13 placeringer fra Plan A fordelt i hele projektområdet, hvoraf to placeringer på Sct. Mogensgade og én placering ved Margrethepladsen er friholdt.
- Placeringerne på Sct. Mogensgade er friholdt efter ønske fra beboere i området (bl.a. beboere i Sct. Mogensgade specifikt), da gademiljøet ønskes fastholdt i den eksisterende form. Der udtrykkes ikke betydelige hindringer fra beboerne i forhold til at benytte øvrige affaldsløsninger på de nærliggende placeringer.
- Placeringen ved Margrethepladsen er friholdt som led i at nedjustere projektudgifterne i henhold til den aftalte budgetramme. Placeringen er oprindeligt fastholdt, da det har en central signalværdi i forhold til domkirkeområdet. Driftsmæssigt har den dog en begrænset betydning for områdets beboere, der vil have adgang til affaldsløsningerne ved én af de øvrige placeringer i området.
- Der er i projektplanen medtaget forslag og justeringer fra borgerinddragelsesprocessen.
- I forhold til tidligere præsenterede plan C er tilføjet 10 nedgravede madaffaldsbeholdere á 81.000 kr. pr. stk.
- Kan ikke gennemføres indenfor eksisterende budgetramme og vil derfor kræve en forhøjelse af budgetrammen på 813.000 kr.
For alle tre projektplaner forventes det, at den fremlagte proces- og tidsplan kan overholdes (se bilag 3 for proces- og tidsplan for projektet), med 375.000 kr. afsat til projektering i 2021.
Forvaltningen vil på mødet gennemgå rammerne for affaldsløsningen med udgangspunkt i de tre projektplaner (A, B og C) for fælles affaldsløsninger i området med tilhørende økonomi og tidsplan.
Som følge af landsretsafgørelse angående moms på dagrenovationsområdet (senest behandlet på Klima- og Miljøudvalgsmøde den 25. februar 2020, sag nr. 8 (link til sag nr. 8 i Klima- og Miljøudvalget den 25. februar 2020)), må der ikke fradrages momsudgifter på dagrenovationsområdet til private borgere. Den eksisterende projektramme på 3.626.000 skal dermed forhøjes med 907.000 kr. som svarer til et momsbeløb på 25%.
På baggrund af forvaltningens oplæg bedes Klima- og Miljøudvalget drøfte de fremlagte projektplaner og beslutte retningen fremadrettet.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
De specifikke økonomiske forhold præsenteres i forvaltningens oplæg.
Anlægsudgiftstillægsbevillingen finansieres af kassen og indregnes i mellemværende med Revas i forbindelse med budgetlægningen for 2022-2025. Mellemværende med Revas forventes ultimo 2021 at være 5,7 mio. kr. i tilgodehavende til Revas inklusiv forventet resultat for 2021.
De afledte driftsudgifter på netto 274.000 kr. medtages i den igangværende budgetlægning for 2022-2025.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag
Sagsid.: 19/3214
Resume
I forbindelse med udarbejdelsen af en ny affaldshåndteringsplan for Viborg Kommune, gældende for perioden 2021 til 2026, gennemføres en temadrøftelse med særligt fokus på tre af temaerne i affaldshåndteringsplanen.
Forvaltningen vil på mødet præsentere et oplæg til drøftelse med præsentation af foreslåede tiltag inden for de tre temaområder.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
1. at udvalget drøfter forvaltningens oplæg.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Klima- og Miljøudvalget drøftede forvaltningens oplæg.
Sagsfremstilling
Historik
Klima- og Miljøudvalget gennemførte en indledende temadrøftelse vedr. den kommende affaldshåndteringsplan på sit møde i februar 2021 (link til sag nr. 12 i Klima- og Miljøudvalget den 25. februar 2021).
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Forvaltningen er i færd med udarbejdelse af en ny affaldshåndteringsplan for Viborg Kommune, gældende for perioden 2021 til 2026. Affaldshåndteringsplanen udarbejdes med baggrund i offentliggørelsen af en ny lovgivning på affaldsområdet i december 2020 (Bekendtgørelse om affald (BEK nr 2159 09/12/20) og Bekendtgørelse om affaldsregulativer,
-gebyrer og -aktører mv. (BEK nr 2097 14/12/20)). Affaldshåndteringsplanen for Viborg Kommune vil desuden tage afsæt i den nationale affaldsplan Handlingsplan for cirkulær økonomi, der udkom i december 2020 i høring med høringsfrist den 9. februar 2021.
Forvaltningen vil på mødet præsentere et oplæg til drøftelse med særligt fokus på de af Forvaltningen foreslåede tiltag til idékataloget vedr. tre af den kommende affaldshåndteringsplans temaer.
De tre temaer, der bedes drøftet, er:
- Tema 5: Genbrugsstationer
- Tema 6: Håndtering af genbrugseffekter
- Tema 7: Formidling af viden om affald, genbrug og ressourcer.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Sagsid.: 20/51561
Resume
Alle udvalg udarbejder 3 gange årligt en budgetopfølgning hhv. 31. marts, 30. juni og 30. september.
Udvalgenes opfølgninger samles efterfølgende i en fælles sag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet. I denne fælles sag kan det ses, om der forventes økonomisk balance for hele Viborg Kommunes regnskab.
I denne sag er det forventede regnskabsresultat for Klima- og Miljøudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 31. marts 2021 og sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),
1. at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2021 godkendes.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),
1. at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2021 godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
I den efterfølgende tabel 1 er det forventede regnskabsresultat for Klima- og Miljøudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 31. marts 2021 og sammenholdt med både det oprindelige og det korrigerede budget.
I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til udvalgets korrigerede budget, der er det aktuelle budget, som udvalget kan disponere inden for.
Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og tillægsbevillinger. Der gøres opmærksom på, at det korrigerede budget er UDEN eventuelle overførsler fra 2020, for så vidt angår serviceudgifterne, da der er usikkerhed om størrelsen af overførsler, indtil byrådet træffer beslutning herom 21. april 2021. En konsekvens af, at forventede overførsler fra 2020 ikke er er indarbejdet i det korrigerede budget, er, at resultatet (forventede afvigelser) til budgetopfølgningen pr. 30. juni vil være ændret sammenholdt med budgetopfølgningen pr. 31. marts.
I det forventede forbrug er der så vidt muligt også taget højde for et forventet forbrug på forventede overførsler. Da overførslerne ikke er endeligt godkendt, kan der være usikkerhed om størrelsen af de indmeldte forventninger til forbruget i det forventede regnskabsresultat.
I bilag 1 kan ses, hvordan resultatet vil se ud, hvis de overførsler, Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 14. april 2021 har indstillet til byrådet, godkendes.
For alle andre poster end serviceudgifterne er forventede overførsler indarbejdet i det korrigerede budget, da der ikke har været tilsvarende usikkerhed omkring størrelsen af disse overførsler.
Tabel 1: Resultat af budgetopfølgningen
Mio. kr. (minus = indtægter) | Budget | Forventet regnskab | Forventet afvigelse minus = mindreudg. | ||
Opr. | Korr. | 31. marts | I forhold til opr. budget | I forhold korr.budget | |
Drift | |||||
Serviceudgifter | |||||
Plan, natur- og miljøområdet | 18,7 | 18,7 | 19,5 | 0,8 | 0,8 |
Serviceudgifter i alt | 18,7 | 18,7 | 19,5 | 0,8 | 0,8 |
Anlæg | 0,6 | 13,1 | 13,9 | 13,3 | 0,8 |
Forsyningsvirksomhed | |||||
Drift (indtægter - udgifter) | -4,4 | -4,4 | -10,0 | -5,7 | -5,7 |
Anlæg (indtægter - udgifter) | 0,7 | 3,2 | 3,2 | 2,5 | 0,0 |
Resultat forsyningsvirksomhed | -3,7 | -1,2 | -6,8 | -3,2 | -5,7 |
Drift og anlæg i alt | 15,6 | 30,6 | 26,6 | 11,0 | -4,0 |
Drift
Plan, natur og miljø
Der er merforbrug på Natur og Vand, som primært består af udgifter til multifunktionel jordfordeling i Nørreådalen. På Miljøområdet balancerer rottebekæmpelsen, men når merforbruget fra 2020 overføres, vil området vise et merforbrug på 1,1 mio. kr.
Forsyning
Mindreforbruget fremkommer ved etablering af biocover i 2020, hvor 100% refusion fra Miljøstyrelsen tilgår området i 2021. Desuden er der beregnet en netto merindtægt som følge af korrektion af salgsmoms ved salg til private.
Yderligere specifikation af afvigelserne findes i bilag 2.
Yderligere specifikation af afvigelserne findes i bilag 2.
Anlæg
På Plan, natur- og miljøområdet viser det forventede resultat et merforbrug på 0,8 mio. kr.
De største afvigelser er:
- Tilskud/finansiering af projekter, som først forventes modtaget i 2022 mindreindtægter på 5,3 mio. kr.
- Projekter f.eks. klimatilpasning, udtagning af lavbundsarealer mm., der først forventes igangsat og/eller færdiggjort i 2022 mindreforbrug på 4,5 mio. kr.
På forsyningsområdet forventes der ikke afvigelser på anlæg.
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. juni 2017, sag nr. 4 (link til sag nr. 4 i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. juni 2017), at udvalgene i forbindelse med hver af de kvartalsvise budgetopfølgninger udarbejder oversigt over det forventede tidsforløb for de største anlægsprojekter. Da materialet vedr. tidsplanerne er udarbejdet både til brug for budgetopfølgningen i 2021 og budgetlægningen i 2022-2025, er der medtaget alle projekter med basisbudgetter i 2022-2025 samt de største projekter med beløb i 2021 (over 2 mio. kr. efter overførsler). De forventede tidsforløb for Klima- og Miljøudvalgets projekter er vedlagt som bilag 3.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag
Sagsid.: 20/46506
Resume
Forslaget til drifts- og anlægsbudget for budget 2022-2025 er under udarbejdelse. Det drøftes hvilke ændringer, der foreløbig indgår i budgetforslaget, i form af økonomiske udfordringer og nye driftsønsker på driftsbudgettet og nye anlægsønsker. Desuden tilrettes det eksisterende anlægsbudget i det omfang, gennemførelsen af anlægsprojekterne rykker sig tidsmæssigt.
Forslaget til budget 2022-2025 for affaldsområdet er omfangsrigt. Det skyldes primært krav afledt af den nationale klimaplan.
Det er samtidig vigtigt at pointere, at forslaget er en bruttoliste, som skal danne grundlag for en politisk drøftelse og prioritering.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
1. at sagen drøftes.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Klima- og Miljøudvalget drøftede sagen.
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 20. januar 2021 spilleregler, procesplan og principper for årets budgetlægning (link til sag nr. 1 i Økonomi- og Erhvervsudvalget 20. januar 2021). Klima- og Miljøudvalget drøftede senest budgetlægningen på mødet den 25. marts 2021 (link til sag nr. 14 i Klima- og Miljøudvalget 25. marts 2021).
Inddragelse og høring
Fælles-MED Teknik & Miljø drøfter oplæg til midtvejsdrøftelser på møde i Klima- og Miljøudvalget den 29. april 2021.
Beskrivelse
Forslag til driftsbudget
Forslaget til driftsbudget bygger videre på det eksisterende budget for 2021-2024, som byrådet vedtog i oktober 2020. Budgetforslaget er nu korrigeret for pris- og lønudviklingen og tillægsbevillinger siden budgetvedtagelsen. Dertil kommer de ændringer, som udvalget beslutter.
Tabellen nedenfor viser, om der er balance i det foreløbige forslag til driftsbudget.
Budgetbalance (i 1.000 kr.)
2022 | 2023 | 2024 | 2025 | |
Udfordringer | 220 | |||
Driftsønsker | 3.486 | 14.836 | 22.023 | 21.123 |
Finansiering | -3.706 | -14.836 | -22.023 | -21.123 |
I alt | 0 | 0 | 0 | 0 |
Forsyningsområdet er takstfinansieret, hvilket betyder, at udviklingen i udgifter og indtægter både vedrørende drift og anlæg, vil afspejle sig i de kommende års takster. Se nedenfor afsnittet om Generelt omkring den nye Klimaplan for en grøn affaldssektor.
Af bilag 1 fremgår alle driftsudfordringer og ønsker samt afledt drift af anlægsprojekter, herunder konsekvenser af den nye Klimaplan for en grøn affaldssektor.
Forslag til teknisk tilretning af anlægsbudgettet
Udvalgets anlægsbasisbudget, som udgør udvalgets ramme, er vist i bilag 2. Som en del af budgetforslaget skal de allerede vedtagne anlægsprojekter korrigeres for tekniske ændringer. Formålet med den tekniske tilretning er, at anlægsbasisbudgettet afspejler en realitisk tidsplan for de enkelte anlægsprojekter.
Der er for Klima- og Miljøudvalget på politikområdet Forsyning lavet enkelte tekniske tilretninger af anlægsbasisbudgettet. Disse kan ses, sammen med tilhørende forklaringer, i bilag 2.
Forslag til anlægsbudget
Der gøres status på, hvilke nye anlægsinvesteringer, der skal indgå som anlægsønsker i budgetlægningen. De nye anlægsønsker er beskrevet i bilag 2, herunder konsekvenser af den nye klimaplan for en grøn affaldssektor.
Generelt omkring den nye Klimaplan for en grøn affaldssektor
I forbindelse med forslag til implementeringen af den nye klimaplan for en grøn affaldssektor er der indarbejdet driftsønsker, afledt drift af anlægsprojekter og anlægsønsker.
Implementering af den nationale klimaplan for en grøn affaldssektor er en bunden opgave for landets kommuner. Implementering af planen vil uundgåeligt medføre markante takststigninger på affaldsområdet landet over og dermed også i Viborg Kommune.
Forslaget til drifts- og anlægsbudget 2022-25 for affaldsområdet er et bruttokatalog, hvoraf hovedparten af ønskerne afspejler nødvendige anlægsinvesteringer og driftsudvidelser for at leve op til nationale krav afledt af klimaplan for en grøn affaldssektor.
Forslaget indeholder imidlertid også ønsker til anlægsinvesteringer og driftsudvidelser, som kan fravælges eller nedskaleres uden at det umuliggør efterlevelse af nationale krav. Disse ønsker til anlægsinvesteringer og driftsudvidelser har typisk stor betydning for, hvilket ambitionsniveau der kan lægges i Viborg Kommunes kommende affaldshåndteringsplan.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Udvalgets endelige budgetforslag behandles som udgangspunkt på udvalgsmødet den 3. juni 2021. En temadag om budgetforslag for affaldsområdet placeres medio juni om nødvendigt. Når budgetforslaget er færdiggjort, vil det efterfølgende indgå i det basisbudget, som udgør grundlaget for byrådets budgetforhandlinger efter sommerferien.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag
Sagsid.: 20/46506
Resume
Forslaget til drifts- og anlægsbudget for budget 2022-2025 er under udarbejdelse. Det drøftes hvilke ændringer, der foreløbig indgår i budgetforslaget, i form af eventuelle økonomiske udfordringer og nye driftsønsker på driftsbudgettet og eventuelle nye anlægsønsker. Herunder drøftes det, hvordan sådanne ændringer kan finansieres. Desuden tilrettes det eksisterende anlægsbudget i det omfang, gennemførelsen af anlægsprojekterne rykker sig tidsmæssigt.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
1. at det drøftes hvilke eventuelle udfordringer, driftsønsker og tilhørende finansieringsforslag, der indgår i det foreløbige forslag til driftsbudget,
2. at forslaget til tekniske ændringer af det allerede vedtagne anlægsbudget godkendes, og
3. at det drøftes hvilke eventuelle nye anlægsønsker, afledt drift og eventuelle tilhørende finansieringsforslag, der indgår i det foreløbige forslag til anlægsbudget.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Klima- og Miljøudvalget drøftede eventuelle udfordringer, driftsønsker og tilhørende finansieringsforslag, der indgår i det foreløbige forslag til driftsbudget. Udvalget drøftede endvidere eventuelle nye anlægsønsker, afledt drift og tilhørende finansieringsforslag.
Klima- og Miljøudvalget besluttede endvidere,
1. at forslaget til tekniske ændringer af det allerede vedtagne anlægsbudget godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 20. januar 2021 spilleregler, procesplan og principper for årets budgetlægning (link til sag nr. 1 i Økonomi- og Erhvervsudvalget 20. januar 2021). Klima- og Miljøudvalget drøftede senest budgetlægningen på mødet den 25. marts 2021 (link til sag nr. 14 i Klima- og Miljøudvalget 25. marts 2021).
Inddragelse og høring
Fælles-MED Teknik & Miljø drøfter oplæg til midtvejsdrøftelser på møde i Klima- og Miljøudvalget den 29. april 2021.
Beskrivelse
I de følgende afsnit er anført dele af budgethæftet, som udvalget skal drøfte. Budgethæftet bliver vedlagt som bilag på udvalgets møde i juni.
Forslag til driftsbudget
Forslaget til driftsbudget bygger videre på det eksisterende budget for 2021-2024, som byrådet vedtog i oktober 2020. Budgetforslaget er nu korrigeret for pris- og lønudviklingen og tillægsbevillinger siden budgetvedtagelsen. Dertil kommer de ændringer, som udvalget beslutter. Ændringerne kan opdeles i tre hovedelementer: Økonomiske udfordringer, nye driftsønsker og forslag til finansiering af disse.
Med de spilleregler, som Økonomi- og Erhvervsudvalget har vedtaget, skal udvalget som udgangspunkt selv finansiere både udfordringer og driftsønsker. Tabellen nedenfor viser, om der er balance i det foreløbige forslag til driftsbudget.
Budgetbalance (i 1.000 kr.)
2022 | 2023 | 2024 | 2025 | |
Udfordringer | 500 | 500 | 500 | 500 |
Driftsønsker | 0 | 0 | 0 | 0 |
Finansiering | 0 | 0 | 0 | 0 |
I alt | 500 | 500 | 500 | 500 |
Tabellen ovenfor viser, at der er en ufinansieret udfordring på 0,5 mio. kr. i hvert af årene fra 2022.
I bilag 1 er driftsudfordringen nærmere beskrevet.
Forslag til teknisk tilretning af anlægsbudgettet
Udvalgets anlægsbasisbudget, som udgør udvalgets ramme, er vist i bilag 2. Som en del af budgetforslaget skal de allerede vedtagne anlægsprojekter korrigeres for tekniske ændringer. Formålet med den tekniske tilretning er, at anlægsbasisbudgettet afspejler en realitisk tidsplan for de enkelte anlægsprojekter.
Der er for Klima- og Miljøudvalget vedrørende politikområdet Plan, natur- og miljøområdet lavet enkelte tekniske tilretninger af anlægsbasisbudgettet. Disse kan, sammen med tilhørende forklaringer, ses i bilag 2.
Forslag til anlægsbudget
Der gøres status på, hvilke eventuelle nye anlægsinvesteringer, der skal indgå som anlægsønsker i budgetlægningen. De nye anlægsønsker er beskrevet i bilag 2.
Anlægsønsker beskrives som idéoplæg frem mod byrådets budgetseminar og godkendes senest af udvalget i juni 2021.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Udvalgets endelige budgetforslag behandles på udvalgsmødet den 3. juni 2021. Når budgetforslaget er færdiggjort, vil det efterfølgende indgå i det basisbudget, som udgør grundlaget for byrådets budgetforhandlinger efter sommerferien.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Bilag
Sagsid.: 20/20335
Resume
I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,
1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (link til sag nr. 6 i byrådet den 17. december 2014) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens § 16, stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Bilag
Sagsid.: 20/20597
Resume
Intet.
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-04-2021
Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen og meddelelserne til efterretning.
Sagsfremstilling
Orientering fra formanden
- ..
Orientering fra udvalget
- ..
Orientering fra direktøren
- Status vedr. affaldssortering (Revas)
- Status mink-situationen
- PFOS-forurening fra Forsvarets brandslukningsplads
Opfølgning på forespørgsel fra Allan Clifford Christensen vedr. PFOS fra Forsvarets brandslukningsplads og mulig påvirkning af Hessellund Bæk samt overløb fra renseanlæg i relation til sag fra Korsør om PFOS i kødkvæg. - Tilbagemelding fra Klima- og Miljøudvalgets temadag den 22. april 2021
Afgørelser fra klagenævn
Miljø og Fødevareklagenævnet har afgjort klage over afslag til opførelse af multihytte indenfor gravhøjs beskyttelseslinje ved Borup idrætsanlæg i Låstrup
Klima- og miljøudvalget behandlede sagen på møde den 15. august 2019 (link til sag nr. 8 i Klima- og Miljøudvalget den 15. august 2019). Udvalget besluttede, at der meddeltes dispensation iht. naturbeskyttelsesloven til udskiftning af legeredskaber og afslag til en multihytte.
Borup Idrætsforening klagede over afslaget til multihytten.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Viborg Kommunes afslag, idet et flertal af nævnets medlemmer ikke finder, at der er tale om forhold, der kan begrunde en dispensation.
Sagsid.: 20/47284
Sagsfremstilling
Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.
For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive elektronisk i Prepare ved at trykke på Godkend.