You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

onsdag den 8. september 2021 kl. 12:00

Mødested M.5/rådhuset
Udvalg Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedeltagere Åse Kubel Høeg, Claus Clausen, Eva Pinnerup, Kai O. Andersen, Niels Dueholm, Per Møller Jensen, Peter Juhl, Torsten Nielsen, Ulrik Wilbek
Fraværende Ingen
Bemærkninger

Sagsid.: 20/39647

Resume

Forligspartierne indgik den 1. september 2021 budgetforlig om budgettet for 2022 til 2025. Budgetforliget udgør nu budgetforslaget.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,
 
1. at budgetforslaget godkendes med henblik på, at det kan indgå i byrådets 1. behandling på mødet den 15. september.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-09-2021

Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes.

Sagsfremstilling

Historik

Forligspartierne Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti indgik den 1. september 2021 budgetforlig om budgettet for 2022 til 2025. Forligsteksten kan ses af bilag nr. 1.
 

Inddragelse og høring

Hoved-MED er inddraget løbende samt på byrådets temamøde den 21. juni og budgetkonferencen den 30. august-31. august.
 
Budgetforslaget sendes i høring hos Handicaprådet, Ældrerådet, Integrationsrådet og Udsatterådet i perioden 9.-14. september.

Beskrivelse

Budgetforslaget består nu af det basisbudget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte den 18. august samt budgetforligets ændringer (link til sag nr. 1 i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18. august 2021). Ændringer til drifts- og anlægsbudget kan ses af bilag nr. 2 Økonomisk overblik. Der vil kunne ske mindre tekniske korrektioner i tallene frem til Byrådets 1. behandling af budgetforslaget, eksempelvis i pris- og lønberegningen.
 
Bevillingssager, der blev vedtaget i Byrådet den 1. september, der har konsekvens for 2022 til 2025 vil blive indarbejdet i budgetforslaget til Byrådets 1. behandling.
 
Anlægsbudgettet for 2022 til 2025 kan ses af bilag nr. 3.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Byrådets 1. behandling sker på mødet den 15. september.
 
Frist for fremsendelse af ændringsforslag til budgetforslaget er den 21. september 2021 kl. 12.00.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 21/16934

Resume

I sagen lægges der op en temadrøftelse af Viborg Kommunes indkøb i forhold til den grønne dagsorden. I forlængelse heraf drøftes forslag til handleplan for grønne indkøb.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget
 
1. at rammer for og tilgang til grønne indkøb i Viborg Kommune drøftes, og
 
2. at handleplan for grønne indkøb godkendes.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 08-09-2021

Rammer for og tilgang til grønne indkøb i Viborg Kommune blev drøftet.
 
Herudover beslutter Økonomi- og Erhvervsudvalget,
 
1. at handleplan for grønne indkøb godkendes.
 

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet godkendte på mødet den 4. september 2019 (link til sag nr. 12 i byrådet den 4. september 2019) et katalog over indsatser for grøn omstilling i Viborg Kommune. En af indsatserne heri er, at der skal udarbejdes retningslinjer for grønne indkøb og udbud.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til handleplan for grønne indkøb. Handleplanen er udarbejdet med udgangspunkt i igangværende initiativer, Viborg Kommunes egne erfaringer samt inspiration fra andre kommuner og netværk. Handleplanen kan ses i bilag nr. 1.
 
På mødet vil der blive givet et oplæg med overvejelser omkring omfang og ambitionsniveau i Viborg Kommunes tilgang til grønne indkøb.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag