You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Referat

onsdag den 29. september 2021 kl. 12:00

Mødested M.5/rådhuset
Udvalg Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedeltagere Åse Kubel Høeg, Claus Clausen, Eva Pinnerup, Kai O. Andersen, Niels Dueholm, Per Møller Jensen, Peter Juhl, Torsten Nielsen, Ulrik Wilbek
Fraværende Ingen
Bemærkninger

Sagsid.: 19/55431

Resume

Med udskydelsen af etableringen af et nyt Børnehuset Søndergaard, opstår der behov for at gennemføre de mest påtrængende renoveringsarbejder i de nuværende bygninger. Af de resterende 4,1 mio. kr., som står tilbage til det oprindelige projekt, foreslås at 2 mio. kr. afsættes til dette formål. De resterende midler foreslås anvendt til etablering af legeplads og udearealer i forbindelse med flytning af specialdaginstitutionen, Nørrehus, og tiltag i grusgraven ved Søndre Skole.

Indstilling

Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at der gives anlægsudgiftsbevilling på 1.967.000 kr. til kontoen ”Totalrenovering af Børnehuset Søndergaard” med rådighedsbeløb på 1.967.000 kr. (2021-priser) i 2022 til at gennemføre de mest påtrængende renoveringsarbejder i institutionen,
2. at der gives anlægsudgiftsbevilling på 1.100.000 kr. til nyt anlægsprojekt ”Etablering af legeplads og udearealer i forbindelse med flytning af specialdaginstitutionen Nørrehus” med rådighedsbeløb på 1.100.000 kr. (2021-priser) i 2022,
3.  at der gives anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til nyt anlægsprojekt ”Tiltag i grusgraven ved Søndre Skole” med rådighedsbeløb på 200.000 kr. (2021-priser) i 2021 og 800.000 kr. (2021-priser) i 2022, og
4. at udgiften på 4.067.000 kr. (2021-priser) finansieres af det resterende rådighedsbeløb i 2021 på kontoen ”Totalrenovering af Børnehuset Søndergaard”.

Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 14-09-2021

Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at der gives anlægsudgiftsbevilling på 1.967.000 kr. til kontoen ”Totalrenovering af Børnehuset Søndergaard” med rådighedsbeløb på 1.967.000 kr. (2021-priser) i 2022 til at gennemføre de mest påtrængende renoveringsarbejder i institutionen,
2. at der gives anlægsudgiftsbevilling på 1.100.000 kr. til nyt anlægsprojekt ”Etablering af legeplads og udearealer i forbindelse med flytning af specialdaginstitutionen Nørrehus” med rådighedsbeløb på 1.100.000 kr. (2021-priser) i 2022,
3.  at der gives anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til nyt anlægsprojekt ”Tiltag i grusgraven ved Søndre Skole” med rådighedsbeløb på 200.000 kr. (2021-priser) i 2021 og 800.000 kr. (2021-priser) i 2022, og
4. at udgiften på 4.067.000 kr. (2021-priser) finansieres af det resterende rådighedsbeløb i 2021 på kontoen ”Totalrenovering af Børnehuset Søndergaard”.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 29-09-2021

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.
 

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog på mødet den 1. september 2021, at hovedparten af det anlægsbudget på 17 mio. kr., som var afsat til etablering af et nyt Børnehuset Søndergaard, overføres til at finansiere merudgifter vedr. Lysningen (10 mio. kr. overført, jf. sag nr. 38) og renovering af Ørum Børnehus og Skole (3 mio. kr. overført, jf. sag nr. 5). Merudgifterne skyldes generelle prisstigninger på byggematerialer. Tilbage af anlægsbudgettet til Børnehuset Søndergaard står herefter 4,1 mio. kr. i 2021.
 
Byrådet vedtog på samme møde (sag nr. 5), ”at sagen om en totalrenovering af Børnehuset Søndergaard genoptages til politisk forhandling, når resultatet af analysen af kapacitet og struktur på dagtilbudsområdet foreligger”. Denne analyse, som Børne- og Ungdomsudvalget igangsatte på mødet den 10. august 2021 (sag nr. 4) forelægges til politisk behandling i 1. halvår 2022 parallelt med, at Byrådet behandler forslag om ny struktur på skoleområdet.

Inddragelse og høring

Intet.

Beskrivelse

Tilbage af anlægsbudgettet til Børnehuset Søndergaard står 4,1 mio. kr. i 2021. Dette budget foreslås anvendt til følgende projekter:
 
Påtrængende renoveringsarbejder i Børnehuset Søndergaard:
Som følge af beslutningen om at udskyde etableringen af et nyt Børnehuset Søndergaard, som er beskrevet ovenfor, foreslås, at der bevilges 2 mio. kr. i 2021 af det resterende budget til at gennemføre de mest påtrængende renoveringsarbejder herunder også forbedringer af bl.a. lydforhold i institutionen.
 
Etablering af legeplads og udearealer i forbindelse med flytning af specialdaginstitutionen, Nørrehus:
 
Af de resterende midler foreslås 1,1 mio. kr. bevilget til nyt anlægsprojekt ”Etablering af legeplads og udearealer i forbindelse med flytning af specialdaginstitutionen, Nørrehus”. Selve istandsættelsen af de nye lokaler finansieres af driftsmidler på dagtilbudsområdet. Den gennemførte licitation har medført merudgifter på 1,1 mio. kr. ud af et samlet budget på 5,2 mio. kr., hvorfor der mangler midler til legeplads og udearealer.
 
Tiltag i grusgraven ved Søndre Skole:
 
Den sidste 1 mio. kr. foreslås bevilget til tiltag i grusgraven ved Søndre Skole. Der er her behov for tiltag i grusgraven, der kan gøre det våde område bedre egnet til klubbens og skolens aktiviteter. Herunder er der behov for anlæg af vandafledning, stier, samt faciliteter til leg, sport og udeundervisning. Anlægget vil gøre området mere attraktivt for klubben og skolen, samt mere attraktivt for foreninger og borgerne, som også vil kunne benytte sig faciliteterne.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 17/24234

Resume

Klima- og Miljøudvalget har flere gange behandlet en problemstilling vedr. primært støjgener fra en hættemågekoloni i Søndre Mose.
 
Ved den seneste behandling i januar 2021 (link til sag nr. 17 i Klima- og Miljøudvalget den 7. januar 2021) besluttede udvalget at udsætte stillingtagen i sagen til efteråret 2021. Baggrunden for udsættelsen var, at udvalget ønskede at afvente, om mågernes manglende ynglesucces de foregående år kunne få mågerne til at opgive Søndre Mose som ynglelokalitet.
 
Som opfølgning på seneste behandling i Klima- og Miljøudvalget har forvaltningen fået lavet fugletællinger hen over ynglesæsonen i 2021.
 
På baggrund af fugletællingerne og sagsforløbet i øvrigt skal udvalget tage stilling til, hvad der videre skal ske i sagen.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
 
1. at udvalget beslutter, om forvaltningen får udarbejdet et forslag til samlet naturgenopretningsprojekt som beskrevet i sagsfremstillingen og igangsætter et projekt, hvis afklaringen viser, at det er muligt,
 
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, afhængig af ovenstående beslutning, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
2. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Samlet naturgenopretningsprojekt for Søndre Mose” forhøjes med 494.000 kr. med rådighedsbeløb i 2021 og 2022,
 
3. at udgiften på 494.000 kr. i 2021 og 2022 dels finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 144.000 kr. i 2021 og på 350.000 kr. i 2022 (i 2022-priser) på kontoen ”Naturgenopretningsprojekt for Søndre Mose”
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-09-2021

Klima- og Miljøudvalget besluttede,
 
1. at forvaltningen får udarbejdet et forslag til samlet naturgenopretningsprojekt som beskrevet i sagsfremstillingen og igangsætter et projekt, hvis afklaringen viser, at det er muligt,
 
Klima- og Miljøudvalget indstiller endvidere til byrådet,
 
2. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Samlet naturgenopretningsprojekt for Søndre Mose” forhøjes med 494.000 kr. med rådighedsbeløb i 2021 og 2022, og
 
3. at udgiften på 494.000 kr. i 2021 og 2022 dels finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 144.000 kr. i 2021 og på 350.000 kr. i 2022 (i 2022-priser) på kontoen ”Naturgenopretningsprojekt for Søndre Mose”.
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 29-09-2021

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

Sagsfremstilling

Historik

Klima- og Miljøudvalget har behandlet hættemågekonflikten i Søndre Mose adskillige gange, senest i januar 2021 (link til sag nr. 17 i Klima- og Miljøudvalget den 7. januar 2021) hvor udvalget skulle tage stilling til det videre forløb ud fra gennemførte undersøgelser af støj, vandkvalitet og fugletællinger. Her besluttede udvalget at afvente, om mågernes manglende ynglesucces kan betyde, at de opgiver mosen som ynglelokalitet. Sagen genoptages på møde i efteråret 2021.
 

Inddragelse og høring

I 2019 blev der gennemført en dialogproces med inddragelse af berørte borgere. Aarhus Universitet, Center for Adaptiv Naturforvaltning, stod for processen. Der blev afholdt 3 møder med omkring 20 deltagere ved hvert møde. Resultatet af dialogprocessen blev dokumenteret i en deltagerrapport, som blev afleveret ved Det Grønne Råds møde i marts 2020.
 

Beskrivelse

Baggrund

Gennem en årrække har et stigende antal hættemåger etableret en ynglekoloni i den nordlige ende af Søndre Mose, syd for Viborg Søndersø. Mosebassinet, hvor mågerne især holder til, kaldes Gartnerimosen. Mågerne er aktive i døgnets lyse timer og larmer meget i ynglesæsonen fra april til juli. De er derved til stor gene for de omkringboende. Omvendt kan menneskelig aktivitet i nærheden af mågekolonien også forstyrre mågerne i ynglesæsonen. Oversigtskort fremgår af bilag 1. Kort over de enkelte bassiner i mosen fremgår af bilag 2.
 
Viborg by er i udvikling. Denne udvikling omfatter også området ved Søndre Mose. I takt med at det nye byområde, Arnbjerg, udbygges forholdsvis tæt på mosen, vil generne sandsynligvis stige.
 
Hættemågen er totalfredet og rødlistet (truet). Derfor er der ikke nogen ”nem” løsning på at fjerne mågerne, f.eks. ved regulering (skydning). Mosen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, så der er heller ikke en ”nem” måde at fjerne de småøer i mosen, hvor mågerne bygger rede.

Resultater af fugletællinger

Forvaltningen har fået udført fugletællinger i marts – juli 2021. Et notat vedr. optællinger af hættemåge og andre vandfugle i Gartnerimosen fremgår af bilag 3.
 
Optællingerne viser, at antallet af hættemåger samt antallet af reder og unger var noget større i 2021 end i 2020. Flest hættemåger blev observeret i april og maj med henholdsvis 655 og 850 individer.
 
Der er også observeret betydeligt flere grågæs i 2021 sammenlignet med 2020.
 
Til gengæld er sorthalset lappedykker, isfugl og muligvis troldand forsvundet som ynglefugle i 2021.

Døde fisk i Gartnerimosen

I sidste halvdel af juni 2021 blev der observeret mange døde fisk i Gartnerimosen. Forvaltningen besigtigede mosen og fik opsamlet de døde fisk. Forvaltningen vurderede, at fiskene er døde af iltmangel, som er opstået på grund af en kombination af høje vandtemperaturer, lille vandudskiftning og et højt indhold af næringsstoffer.

Forvaltningens vurdering

Fugletællingerne i 2021 bekræfter, at der er mange hættemåger i mosen, og at lokaliteten er attraktiv for mågerne, både som yngle- og rastelokalitet. Der er ikke noget, som tyder på, at mågerne er på vej til at opgive mosen som ynglelokalitet, og det ser ikke ud til, at mågerne bliver væsentligt forstyrret af øget menneskelig aktivitet som følge af udbygningen af Arnbjerg-området.
 
Støjundersøgelsen, som blev gennemført i 2020, viste, at mågerne giver anledning til betydelige støjgener for de omkringboende. Der er dog ikke fastsat målemetoder eller grænseværdier for ”naturskabt” støj.
 
I 2020 udtog forvaltningen vandprøver i Søndre Mose. Vandanalyserne viste, at vandkvaliteten er dårlig i Søndre Mose, især i Gartnerimosen. Den dårlige vandkvalitet skyldes især et højt indhold af næringsstoffer. De mange fugle, som yngler og raster i Gartnerimosen, bidrager til næringsstofpåvirkningen og medvirker derfor til, at der kan opstå iltsvind og fiskedød i mosen, sådan som det var tilfældet i forsommeren.
 
Gartnerimosen og de arealer, som støder op til mosen, er meget attraktive for især hættemåger og grågæs, og der er ikke tegn på, at antallet af fugle vil blive mindre. Dermed vil der fortsat være problemer med støjgener og påvirkning af vandkvaliteten.

Det videre forløb

Forudsat at der skal arbejdes videre med en løsning af problemstillingen, kan det ske gennem et naturgenopretningsprojekt, som samlet set har et naturforbedrende indhold. Som nævnt ved udvalgsbehandlingen i april 2020 (link til sag nr. 6 i Klima- og Miljøudvalget den 23. april 2020) forudsættes, at der kan gives en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 til et projekt.
 
Forvaltningen vurderer, at et sådant projekt ikke bliver nemt at få gennemført. Det bliver især vanskeligt at finde nye alternative ynglelokaliteter, hvor der er lodsejeropbakning, og/eller på grund af områdets naturbeskyttelse. Men hvis et projekt kan gennemføres, vil det ikke kun løse eller mindske konflikten ved Søndre Mose, men også give et samlet løft til naturen.
 
Forvaltningen vurderer, at et sådant projekt kan indeholde tre overordnede delelementer:
 
  1. Etablering af 1-2 nye ynglelokaliteter for hættemåger. Hvor og hvordan lokaliteterne skal etableres, skal afklares som første del af projektet, da det er en forudsætning for den videre projektproces. Hvis ikke det kan lade sig gøre at etablere nye ynglelokaliteter, kan projektet ikke gennemføres.
  2. Fjernelse af de småøer i Søndre Mose hvor mågerne etablerer koloni (for at få mågerne til at flytte til nye ynglelokaliteter).
  3. Vandkvalitetsforbedrende indsats i den del af Søndre Mose, hvor hættemågekolonien ligger.
 
Ud fra ovenstående punkter vurderes det umiddelbart, at ”naturregnskabet” kan opgøres til, at projektet samlet set vil medføre en naturforbedring. Det skal her understreges, at det først er, når der foreligger en ansøgning med en konkret projektbeskrivelse, at der kan tages stilling til, om der kan gives en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3.
 
Forvaltningen vil indledningsvist få afklaret mulighederne for at finde egnede alternative placeringer for en hættemågekoloni samt mulighederne for at gennemføre et projekt. Herefter kan et projekt igangsættes med projektering, myndighedsbehandling og anlægsfase.
 
Forvaltningen vurderer, at en konsulent kan udføre afklaringen for ca. 80.000 kr. Den resterende del af bevillingen vil gå til projektering samt anlægsfase.
 

Alternativer

Kommunen har ikke handlepligt. Viborg Kommune kan på den baggrund vælge ikke at foretage sig yderligere. I så fald kan generne fra mågekolonien afhjælpes i begrænset omfang ved lodsejernes brug af ”høgedrager” og andre skræmmeforanstaltninger uden for fuglenes ynglesæson.
 

Tidsperspektiv

Forvaltningen forventer at kunne afklare mulighederne for at gennemføre et projekt i løbet af nogle måneder. Herefter kan et projekt igangsættes i 2022.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 12/13287

Resume

Planforslaget fremlægges som endeligt forslag til ”Tillæg nr. 2 til Vandforsyningsplan 2012-2022”.
 
Tillægget danner grundlag for den fremtidige vandforsyningsstruktur ved Ll. Torup.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 2 til Vandforsyningsplan 2012-2022 godkendes som forelagt.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-09-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at Tillæg nr. 2 til Vandforsyningsplan 2012-2022 godkendes som forelagt.
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 29-09-2021

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

Sagsfremstilling

Historik

 
Forslaget er godkendt i byrådet den 20. juni 2018 (link til sag nr. 6 i byrådet den 20. juni 2018).
 
Klima- og Miljøudvalget udsatte sagen på møde den 12. august 2021 (link til sag nr. 8 i Klima- og Miljøudvalget den 12. august 2021) med henblik på yderligere dialog mellem Ulbjerg Vandværk og forvaltningen.
 

Inddragelse og høring

Forslag til tillæg 2 til vandforsyningsplan har været i offentlig høring fra den 25. juni 2018 til den 20. august 2018.
 
Der er ikke indkommet høringssvar til tillægget i høringsperioden.
 
Forvaltningen har opdateret det endelige tillæg med faktaoplysninger om vandværkerne, f.eks. indvindingsmængder samt henvisninger til love og bekendtgørelser. Der er ikke yderligere ændring til tillægget.
 
Forvaltningen har efter høringsperioden været i tæt dialog med Ulbjerg Vandværk om udbygningen af forsyningsområdet ved Ll. Torup.
 
Forvaltningen har senest afholdt møde med Ulbjerg Vandværk i Ulbjerg den 19. august 2021, hvor muligheder og begrænsninger i forhold til Viborg Kommunes rolle i finansieringen blev drøftet.
 
 

Beskrivelse

Fremtidig vandforsyningsstruktur ved Ll. Torup

Klima- og Miljøudvalget behandlede forslag til Tillæg 2 til vandforsyningsplan 2012-2022 den 31. maj 2018 (link til sag nr. 1 i Klima- og Miljøudvalget den 31. maj 2018). I sagsfremstillingen er redegjort nærmere for den fremtidige vandforsyningsstruktur ved Ll. Torup.
 
Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes på http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=134.
 
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 1.

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningen har efter høringsperioden været i tæt dialog med Ulbjerg Vandværk om udbygningen af forsyningsområdet ved Ll. Torup. Ulbjerg Vandværk har blandt andet været i forhandling med EnergiNet om at overtage en af Gaslagerets boringer. Dette er nu lykkedes, og vandværket har overtaget en boring placeret i skovområde syd for Ll. Torup. Boringen opfylder kravene til drikkevand og har en kapacitet, der gør det muligt for vandværket at forsyne området. Samtidig vil boringen kunne indgå som supplerende kildeplads for Ulbjerg Vandværk og dermed være med til at øge forsyningssikkerheden for vandværket.
 
På baggrund af ovennævnte forhandlinger har forvaltningen valgt at udskyde den endelige godkendelse af tillægget, til disse var på plads.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Ulbjerg Vandværk har i maj 2021 søgt Klima- og Miljøudvalget om økonomisk støtte til udbygning af ledningsnet i forbindelse med forsyning af området ved Ll. Torup.
 
Viborg Kommune stiller gerne garanti for vandværkerne ved optagelse af lån i KommuneKredit, jf. byrådets beslutning på mødet den 2. september 2015 (link til sag nr. 14 i byrådet den 2. september 2015) vedrørende ”Støtte til fremme en hensigtsmæssig vandforsyningsstruktur”.
 
Viborg Kommune kan derimod som udgangspunkt ikke yde direkte økonomiske støtte til udbygning af ledningsnettet, jf. ovenstående byrådsbeslutning.
 
Da der imidlertid er tale om et nyt forsyningsområde, har Ulbjerg Vandværk ikke tidligere accepteret deres forpligtelse til at forsyne områdets ejendomme.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 21/15496

Resume

Viborg Kommune skal opkræve gebyr for sagsbehandling i forbindelse med flytning af jord. Forvaltningen har udarbejdet princip for fastsættelse af gebyret.
 
Forvaltningen har samtidig udarbejdet et forslag til et nyt jordregulativ, som samler det nuværende jordregulativ og godkendte retningslinjer i et nyt og samlet ”Regulativ for jord i Viborg Kommune”.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at princippet for beregning af gebyr for flytning af jord som affald godkendes,
 
2. at forvaltningen årligt tilpasser gebyrets størrelse i overensstemmelse med det fastlagte princip,
 
3. at forvaltningen igangsætter opkrævning af gebyret pr. 1. januar 2022,
 
4. at forslag til ”Regulativ for jord i Viborg Kommune” sendes i fire ugers offentlig høring,
 
5. at regulativet godkendes efter høring, hvis der ikke kommer væsentlige bemærkninger.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-09-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at princippet for beregning af gebyr for flytning af jord som affald godkendes,
 
2. at forvaltningen årligt tilpasser gebyrets størrelse i overensstemmelse med det fastlagte princip,
 
3. at forvaltningen igangsætter opkrævning af gebyret pr. 1. januar 2022,
 
4. at forslag til ”Regulativ for jord i Viborg Kommune” sendes i fire ugers offentlig høring, og
 
5. at regulativet godkendes efter høring, hvis der ikke kommer væsentlige bemærkninger.
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 29-09-2021

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
 

Sagsfremstilling

Historik

 
Den 1. maj 2014 behandlede Klima- og Miljøudvalget ”Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejdebyrådet (link til sag nr. 6 i Klima- og Miljøudvalget den 1. maj 2014).
 

Inddragelse og høring

Udkast til Regulativ for jord i Viborg Kommune skal sendes i fire ugers offentlig høring.
 

Beskrivelse

Jord kategoriseres som ren eller forurenet i forskellige grader. Både ren og forurenet jord kan karakteriseres som affald, når indehaveren skiller sig af med, agter eller er forpligtet til at skille sig af med jorden.
 
I henhold til §18, stk. 5 i affaldsaktørbekendtgørelsen (BEK nr. 2097 af 14. december 2020) skal kommunalbestyrelsen fastsætte og opkræve gebyr hos virksomheder for anvisning af jord som er affald. Private, der skal have anvist jord som affald, er undtaget for gebyret.
 
Gebyret skal afspejle tidsforbruget ved den enkelte konkrete anvisning, dog således at gebyrstørrelsen kan inddeles i faste gebyrtrin fastsat af kommunalbestyrelsen.
 
Forvaltningen behandler ca. 200 anvisninger af jordflytninger hvert år. Forvaltningen vurderer, at der vil være ca. 150 anvisninger fra erhvervsvirksomheder, hvor der skal opkræves gebyr. Forvaltningen forventer, at antallet af jordflytninger vil falde de kommende år. Antallet er afhængigt af byggeaktiviteten indenfor byzonen, hvor der er krav om anmeldelse.
 
Forvaltningen foreslår, at gebyret fastlægges som en timepris beregnet som et gennemsnit af lønomkostningerne for den gruppe medarbejdere, der skal udføre opgaven tillagt et overhead på 10%. Timeprisen er i 2021 beregnet til 473,00 kr. Timeprisen vil blive justeret årligt i overensstemmelse med prisudviklingen og princip om, at ordningen skal hvile i sig selv.
 
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til et nyt regulativ, som samler nuværende jordregulativ og godkendte retningslinjer i et nyt samlet regulativ for jord i Viborg Kommune. Udover bestemmelse om opkrævning af gebyr for jord, som er affald, er der ikke ændret væsentlig i det tidligere regulativs bestemmelser og de tidligere godkendte retningslinjer. I det nye regulativ er der indført en bestemmelse om, at forvaltningen kan foretage ændringer af redaktionel karakter og opdatere lovgivning.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Opkrævning af gebyr træder i kraft 1. januar 2022.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Gebyr for anmeldelse af jordflytning som affald kommer på takstblad. Estimeret sagsbehandlingstid er 1 time pr. sag i 150 anvisninger. Indtægt på ca. 70.000 kr.
 
Viborg Kommune reguleres negativt i DUT med 252.000 kr. i 2021 og 337.000 kr. fra 2022 og fremefter som følge af affaldsaktørbekendtgørelsens krav om opkrævning af gebyr for konkrete anvisninger af erhvervsaffald og gebyr for anvisninger af jord som affald.
 

Juridiske og planmæssige forhold

I henhold til §18, stk. 5 i affaldsaktørbekendtgørelsen (BEK nr. 2097 af 14. december 2020) skal kommunalbestyrelsen fastsætte og opkræve gebyr hos virksomheder for anvisning af jord, som er affald. Private, der skal have anvist jord som affald, er undtaget for gebyret.
 
Bilag

Sagsid.: 21/15496

Resume

Viborg Kommune skal vedtage og opkræve et gebyr for konkrete anvisninger af erhvervsaffald. Forvaltningen har udarbejdet et princip for fastsættelse af gebyr for konkret anvisning af erhvervsaffald.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at princip for beregning og opkrævning af gebyr for konkret anvisning af erhvervsaffald vedtages.
 
2. at forvaltningen årligt tilpasser gebyrets størrelse i overensstemmelse med det fastlagte princip,
 
3. at forvaltningen igangsætter opkrævning af gebyret pr. 1. januar 2022.
 

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-09-2021

Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at princip for beregning og opkrævning af gebyr for konkret anvisning af erhvervsaffald vedtages,
 
2. at forvaltningen årligt tilpasser gebyrets størrelse i overensstemmelse med det fastlagte princip, og
 
3. at forvaltningen igangsætter opkrævning af gebyret pr. 1. januar 2022.
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 29-09-2021

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.
 

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

I henhold til §18, stk. 4 i affaldsaktørbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 2097 af 14. december 2020 om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v.) skal kommunalbestyrelsen fastsætte og opkræve et gebyr hos virksomheder for konkret anvisning af affald, der ikke er omfattet en anvisnings-eller indsamlingsordning.
 
Da langt det meste erhvervsaffald er omfattet af Viborg Kommunes regulativer for erhvervsaffald, vurderer forvaltningen, at der årligt vil være tale om ca. 5 konkrete anvisninger, som der kan opkræves gebyr for.
 
Gebyret skal afspejle tidsforbruget ved den enkelte konkrete anvisning, dog således at gebyrstørrelsen kan inddeles i faste gebyrtrin fastsat af kommunalbestyrelsen.
 
Forvaltningen foreslår, at gebyret kan fastlægges som en timepris beregnet som et gennemsnit af lønomkostninger for den gruppe af medarbejdere, der skal udføre opgaven tillagt et overhead på 10%. Timeprisen er pt. 473,00 kr. Timeprisen vil blive justeret årligt i overensstemmelse med prisudviklingen og princip om, at ordningen skal hvile i sig selv.  
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Opkrævning af gebyr træder i kraft 1. januar 2022.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Estimeret sagsbehandlingstid er 1 time pr. sag i 5 anvisninger. Indtægt på ca. 2.365 kr.
 
Viborg Kommune reguleres negativt i DUT med 252.000 kr. i 2021 og 337.000 kr. fra 2022 og fremefter som følge af affaldsaktørbekendtgørelsens krav om opkrævning af gebyr for konkrete anvisninger af erhvervsaffald og gebyr for anvisninger af jord som affald.
 

Juridiske og planmæssige forhold

I henhold til §18, stk. 4 i affaldsaktørbekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen fastsætte og opkræve et gebyr hos virksomheder for konkret anvisning af affald, der ikke er omfattet en anvisnings-eller indsamlingsordning.
 

Sagsid.: 20/1449

Resume

Projektet for om- og udbygning af Tinghallen færdiggøres her i efteråret 2021, og i forlængelse heraf færdiggøres udearealerne på pladsen mellem Tinghallen og Viborg Stadion. Der søges om frigivelse af anlægsbevilling hertil.

Indstilling

Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Tingpladsen, Viborg Sport og Event” forhøjes med 4.300.000 kr. med rådighedsbeløb i 2021,
 
2. at udgiften på 4.300.000 kr. i 2021 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2021 til projektet.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14-09-2021

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Tingpladsen, Viborg Sport og Event” forhøjes med 4.300.000 kr. med rådighedsbeløb i 2021,
 
2. at udgiften på 4.300.000 kr. i 2021 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2021 til projektet.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 29-09-2021

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.
 

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen på mødet i oktober 2020 (link til sag nr. 21 i byrådet 7. oktober 2020) afsat rådighedsbeløb på 3,0 mio. kr. til renovering af Tinghallens køkken og 1,3 mio. kr. til færdiggørelse af forplads ved Tinghallen/Viborg Stadion.
 
 

Inddragelse og høring

Intet.
 
 

Beskrivelse

Arbejdet med færdiggørelsen af om- og udbygning af Tinghallen afsluttes primo 2022 med renoveringen af Tinghallens køkken. I forlængelse heraf, og når øvrige byggerier i området er afsluttet, færdiggøres etableringen af forpladsen mellem Tinghallen og Viborg Stadion.
 
Tinghallens køkken er nedslidt, og renoveringen indeholder dels en renovering af eksisterende faciliteter incl. renovering af ventilationsanlæg og køb af nye maskiner, og dels etablering af nyt depot og køle-/frysefaciliteter m.v. Det er aftalt, at såfremt anlægssummen overstiger det afsatte beløb, dækkes merudgiften af Tinghallen.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Gennemføres i perioden september 2021 til 1. halvår 2022.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.

Sagsid.: 20/42548

Resume

Udvalget besluttede på mødet i juni 2020, link til sag nr. 1 i Landdistriktsudvalgets møde den 2. juni 2020,  at gennemføre en realiseringsplan for Løvel indenfor en budgetramme på 1,5 mio. kr. inkl. statsstøtte. Efter lokalt ønske anvendes beløbet alene til realisering af projektet for det rekreative område Tragten, som er en del af den lokale udviklingsplan, godkendt i byrådet den 29. januar 2020. På mødet den 9. marts 2021 besluttede udvalget at disponere 1,5 mio. kr. kommunale midler til at gennemføre realiseringsplanen.
 
Projektet gennemføres af Løvel og Omegns Borgerforening med tilskud fra Viborg Kommune.
 
Der er modtaget en tids- og handleplan med ønske om, at der frigives 400.000 kr. i 2021 og de resterende 1.100.000 kr. frigives ligeligt i 2022 og 2023.
 

Indstilling

Direktøren for Kultur & Udvikling indstiller,
 
1. at udvalget tager stilling til, hvorvidt det disponible beløb på 1,5 mio. kr. skal bevilliges på det foreliggende grundlag, og overføres under de i sagsfremstillingen beskrevne forudsætninger.
 
Hvis udvalget beslutter, at der skal gennemføres en bevillingssag, foreslår direktøren for Kultur & Udvikling, at Landdistriktsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.500.000 kr. til kontoen ”Realiseringsplan Løvel” med rådighedsbeløb på 400.000 kr. i 2021, 550.000 kr. i 2022 samt 550.000 kr. i 2023 (i 2022 priser), og
 
2. at udgiften på 400.000 kr. i 2021 og 1.100.000 kr. i 2022/2023 finansieres jf. tabel 1.
 

Beslutning i Landdistriktsudvalget den 14-09-2021

Landdistriktsudvalget besluttede,
 
1. at det disponible beløb på 1,5 mio. kr. skal bevilliges på det foreliggende grundlag, og overføres under de i sagsfremstillingen beskrevne forudsætninger.
 
Landdistriktsudvalget indstiller til byrådet, at
 
1. der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.500.000 kr. til kontoen ”Realiseringsplan Løvel” med rådighedsbeløb på 400.000 kr. i 2021, 550.000 kr. i 2022 samt 550.000 kr. i 2023 (i 2022 priser), og
 
2. at udgiften på 400.000 kr. i 2021 og 1.100.000 kr. i 2022/2023 finansieres jf. tabel 1.
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 29-09-2021

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Landdistriktsudvalget.
 

Sagsfremstilling

Historik

Efter ansøgning fik Løvel og Omegns Borgerforening fra puljen "Projekter relateret til Lokale Udviklingsplaner 2019" meddelt støtte på 187.500 kr. til udarbejdelse af en visuel plan for "Tragten" i Løvel, med henblik på ansøgning til fonde m.v., sag nr. 1 i Landdistriktsudvalget den 29. oktober 2019.  Støtten skulle oprindelig være udnyttet inden udgangen af 2020. Der er efter ansøgning meddelt forlængelse indtil udgangen af 2021, da arbejdet ikke er færdigudført.
 
Byrådet godkendte på sit møde den 29. januar 2020, sag nr. 6 i Byrådet den 29. januar 2020, bl.a. lokal udviklingsplan for Løvel. Af den lokale udviklingsplan fremgår bl.a., at ”En idé med særlig stor opbakning i lokalsamfundet, er en vision om etablering af et udendørs aktivitets- og bevægelsesområde umiddelbart syd for byen, et såkaldt outdoor-mekka ”Tragten”. Når projektet nærmer sig en realisering, bliver det nødvendigt at tilvejebringe planmæssige rammer herfor”.
 
Udvalget vedtog på mødet den 2. juni 2020, sag nr. 1 i Landdistriktsudvalget den 2. juni 2020, at udvælge Løvel til realiseringsplan med en ramme på 1,5 mio. kr., hvori indgik midler fra den statslige pulje til Landsbyfornyelse. Dette indebar, at projektet skulle gennemføres med Viborg Kommune som bygherre, og som en områdefornyelse.
 
Den lokale følgegruppe tilkendegav efterfølgende, at beløbet alene ønskes brugt til at realisere et enkelt delprojekt af udviklingsplan for Løvel, det rekreative område Tragten. Det blev herefter vurderet, at et enkeltstående projekt ikke lever op til byfornyelseslovens definition for anvendelse af midler fra den statslige pulje til Landsbyfornyelse (områdefornyelse). Dette lå til grund for, at udvalget på mødet den 9. marts 2021, sag nr. 2 i Landdistriktsudvalget den 9. marts 2021, besluttede, at det tidligere fastsatte rammebeløb for realiseringsplan Løvel på 1,5 mio. kr. alene finansieres med kommunale midler.
 
 

Inddragelse og høring

På grundlag af de foreløbige skitser af projektet - bilag 1, situationsplan og bilag 2, skitseplan – forventer forvaltningen, at realisering af projektet vil forudsætte en række myndigheds­godkendelser, herunder udarbejdelse af tillæg til kommuneplanen samt lokalplan eller landzonetilladelse.
 
Forvaltningen har afholdt dialogmøder med Løvel og Omegns borgerforening, hvor det er tilkendegivet, at projektet ”Tragten” skal yderligere beskrives, før omfanget af eventuel planlægning kan afklares. Det er desuden påpeget, at en eventuel planlægning har et forventet tidsforløb på mindst 1 år, fra der foreligger et afklaret projektgrundlag.
 
Foreningen har tilkendegivet, at den ønsker at igangsætte fundraising af projektet, inden der ligger en afklaring af, om projekt kan forvente det nødvendige planlægningsmæssige grundlag.
 
 

Beskrivelse

Til brug for frigivelse af det disponerede beløb, har forvaltningen anmodet Løvel og Omegns Borgerforening om en tids- og handleplan med et budget for hvilke årlige beløb, der ønskes til disposition. Foreningen har indsendt en plan med ønske om mulighed for at disponere over 400.000 kr. i 2021 og de resterende 1.100.000 kr. ligeligt fordelt i 2022 og 2023. 
 
Af den indsendte tids- og handleplan, bilag 3, er oplyst et budgetoverslag på 10-15 mio. kr. for det samlede projekt ”Tragten”, der forventes realiseret indenfor en 5-7 års periode.
 
Beløbet, der ønskes frigivet i 2021 (400.000 kr.), ønskes anvendt til
-         rådgiverudgifter til udarbejdelse af projektbeskrivelse, skitseforslag samt andet forarbejde til planlægning – 100.000 kr.
-         borgermøde og kommunikation – 20.000 kr.
-         Bistand til fundraising – 165.000 kr.
-         projektledelse – 60.000 kr.
-         diverse – 50.000 kr.
 
Det resterende beløb, 1.100.000 kr., ønskes disponeret til
-         rådgiverudgifter til landskabsarkitekt – 20.000 kr.
-         projektledelse og afrapportering – 60.000 kr.
-         kommunikation og markedsføring - 60.000 kr.
-         medfinansiering af anlægsprojektet inkl. projektering og udbud - 965.000 kr.
 
Forvaltningen bemærker, at hvis det ikke lykkes at opnå ekstern medfinansiering til projektet, vil en meget stor andel af det samlede budget være anvendt til diverse rådgivning.
 
Borgerforeningen nævner, at andelen, der anvendes til finansiering af anlægsprojektet kan blive større, hvis der ikke bliver behov for at udnytte posterne til rådgivning fuldt ud.
 
Nedenstående tabel viser rådighedsbeløb de enkelte år samt finansiering heraf:
 
Tabel 1 (i tusind kr.)
 
 
2021
2022
2023
I alt
Udgiftsbevilling
400
550
550
1.500
I alt
400
550
550
1.500
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
Byfornyelse mindre byer
400*
 
 
400
Landdistriktsudvikling, borgerdrevne lokale udviklingsplaner
 
550
 
550
1.100
I alt
400
550
550
1.500
*Samlet udisponeret budget i 2021 udgør herefter 5.045 t.kr.
 
Forvaltningen foreslår følgende procedure for udbetaling og dokumentation af bevillingen:
Det bevilligede beløb for de enkelte år overføres til ansøgeren, Løvel og Omegns Borger­forening. Overførelsen sker på baggrund af en anmodning, der indeholder en redegørelse for, til hvilket formål beløbet agtes anvendt, samt dokumentation for, at de planlægningsmæssige forhold er afklaret. Det enkelte års bevilling skal anmodes overført samlet.
 
Som dokumentation for at den samlede udbetalte støtte er anvendt i henhold til de anmodninger, der ligger til grund for overførelserne, skal der senest halvandet år efter seneste overførsel indsendes et regnskab med bilag for de udgifter, som er afholdt for de pågældende beløb.
 
Ovenstående procedure om udbetaling og dokumentation for udnyttelse af det udbetalte beløb følger den praksis, der anvendes for de ansøgninger, der bliver imødekommet fra puljen ”udviklingsplaner og andre mindre projekter”. Her udbetales støtten ikke før de nødvendige myndighedsgodkendelser er meddelt. Herefter får ansøgeren udbetalt støtten og projektet kan gennemføres indenfor det efterfølgende år. Indenfor dette tidsrum skal ske en afrapportering med bl.a. et regnskab der dokumenterer, at støttebeløbet er anvendt til formålet. 
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Omfanget af den nødvendige planlægning er ikke endeligt afklaret, men der forventes at skulle udarbejdes kommuneplantillæg samt lokalplan eller landzonetilladelse. Det vil være hensigts­mæssigt, at der fra starten laves en samlet planlægning der sikrer plangrundlaget for gennem­førelse af det samlede projekt.
 
Tidsforløbet for myndighedsbehandlingen vurderes at være mindst 1 år fra det nødvendige grundlag foreligger. Da dette endnu ikke foreligger, forventes planforløbet allerede på nuværende tidspunkt at strække sig et godt stykke ind i 2022. Den endelige projektering bør afvente det endelige godkendte plangrundlag. Det kan således ikke forventes, at der kan udføres udbud og anlægsarbejder før i 2023.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Beløbet på de 1,5 mio. kr. er disponeret ud af udvalgets samlede budget for 2021 samt basisbudget for 2022-2025. I forbindelse med frigivelsen vil de frigivne beløb blive frigivet ud af de respektive års budget.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Forvaltningen forventer, at realisering af projektet forudsætter en række myndigheds­godkendelser, herunder kommuneplantillæg, lokalplan eller landzonetilladelse. Dette kan først endeligt vurderes, når der foreligger et bedre projektgrundlag. Når dette foreligger, vil sagen blive forelagt relevante fagudvalg med henblik på stillingtagen til, om man er sindet at ændre planlægningen.
 
Der foreligger en positiv erklæring fra de nuværende ejere om køb af de nødvendige arealer.
Bilag

Sagsid.: 20/13178

Resume

Bygherrerne (Viborg Bolig- og Erhvervsudlejning og Boligselskabet Sct. Jørgen) har ansøgt om ændret planlægning for ”Skalmagrunden” i Skals, så området kan omdannes fra erhvervsområde til bolig- og centerområde.
 
Der foreligger nu et udkast til forslag til lokalplan nr. 547 samt forslag til tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2017-2029, som foreslås sendt i offentlig høring.
 
Der har været afholdt en idéfase i forbindelse med kommuneplantillægget. Under idéfasen modtog kommunen 4 høringssvar, der primært omhandlede trafikken i krydset Vesterled/Skalmavej og mulighed for 3 etagers bebyggelse i områdets nordøstlige hjørne.
 
Forvaltningen vurderer, at muligheden for 3 etager skal fastholdes. Den trafikale løsning for krydset Vesterled/Skalmavej vil der først skulle tages stilling til i en senere lokalplan, da delområdet ved krydset kun udlægges som rammelokalplan i denne omgang.
 

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at forslag til lokalplan nr. 547 og tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene,
 
3. at bilag 3 ”Notat med behandling af høringssvar fra idéfasen” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og
 
4. at der ikke afholdes borgermøde.
 

Beslutning i Teknisk Udvalg den 15-09-2021

Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at forslag til lokalplan nr. 547 og tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,
 
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene,
 
3. at bilag 3 ”Notat med behandling af høringssvar fra idéfasen” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og
 
4. at der ikke afholdes borgermøde.
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 29-09-2021

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

Sagsfremstilling

Historik
 
Oversigtskort er i bilag 1.
 
 
Inddragelse og høring

Idéfase

Da lokalplanlægningen forudsætter et tillæg til Kommuneplan 2017-2029, har der været indkaldt idéer og forslag mv. til planlægningsarbejdet under en idéfase.
 
Byrådet indkaldte fra 20. maj til 17. juni 2021 idéer og forslag til planlægningsarbejdet.
 
Der kom 4 høringssvar i idéfasen, som fremgår af bilag 2. Forvaltningens bemærkninger og forslag til byrådets svar til disse er i bilag 3.
 
Høringssvarene omhandlede primært trafikken i krydset Vesterled/Skalmavej og mulighed for 3 etagers bebyggelse i områdets nordøstlige hjørne.
 
Lokalplan nr. 547 udlægger området ved Vesterled/Skalmavej som en rammelokalplan, og der vil derfor først senere blive vedtaget en byggeretsgivende lokalplan, hvor der vil blive taget stilling til den trafikale løsning. Her vil bemærkningerne indgå i overvejelserne.
 
Forvaltningen vurderer, at muligheden for 3 etagers bebyggelse i det nordøstlige hjørne skal fastholdes, og at høringssvaret dermed ikke imødekommes. Området ligger i tilknytning til det eksisterende centerområde (SKAL.C1.01), hvor der ligeledes er mulighed for bebyggelse i op til 3 etager, og bebyggelsen vil desuden ligge ud til vejene Skalmavej og Vesterled, hvorfor der vil være en naturlig afstand til eksisterende nabobebyggelse.
 
 
Beskrivelse

Eksisterende planforhold

Området er ikke omfattet af en lokalplan.
 
Området er i Kommuneplan 2017-2029 udlagt til let industri i miljøklasse 3-5 og uden mulighed for at etablere boliger. Lokalplanforslaget er derfor ikke i overensstemmelse med kommuneplanen.
 
Realisering af projektet kræver, at der vedtages en ny lokalplan samt et kommuneplantillæg.
 
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 547 og et udkast til forslag til tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2017-2029, der er i bilag 4.

Forslag til lokalplan nr. 547

Lokalplanforslaget udlægger delområde I, II og III til tæt-lav boligbebyggelse.
 
De øvrige delområder gøres ikke byggeretsgivende med denne lokalplan. Inden der kan ske bebyggelse i disse delområder, skal der laves en ny byggeretsgivende lokalplan.
 
Lokalplanen sikrer en gennemgående og rekreativ stiforbindelse fra nord til syd for at skabe en forbindelse fra Skals Naturpark mod nord til Himmerlandsstien mod syd.
 
Boligområdernes opholdsarealer placeres primært i tilknytning til den gennemgående stiforbindelse for at skabe et rekreativt forløb og for at skabe en sammenhæng i området med mulighed for fællesskaber.

Særlige forhold/bestemmelser

Det er nødvendigt for områdets udbygning, at der etableres et regnvandsbassin i områdets sydvestlige hjørne. Dette er derfor en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse.

Forslag til tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2017-2029

Med forslaget udlægges to nye rammeområder (SKAL.C1.02 og SKAL.B4.08), hvorved området udlægges til henholdsvis et centerområde med mulighed for bebyggelse i op til 3 etager (lokalplanens nordøstlige hjørne) og et blandet boligområde med mulighed for bebyggelse i op til 2 etager (resten af lokalplanområdet). Der sker desuden en indskrænkning af to eksisterende rammeområder (SKAL.B4.02 og SKAL.E2.01) som en konsekvens heraf.
 
Med den endelige vedtagelse af planforslagene, vil lokalplanen være i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029.

Arkitektur

Boligerne må opføres i højst 1½ etage og med en højde på højst 7,5 m, hvorved de tilpasses den eksisterende bebyggelse uden for lokalplanområdet.
 
For at skabe en sammenhæng i området skal al boligbebyggelse opføres med facader af enten træ, tegl eller tegllignende materialer.
 
For at skabe en sammenhæng i den enkelte boligrække skal der bruges samme facademateriale inden for det enkelte byggefelt.

Borgermøde

Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslagene, da der afholdes borgermøde om helhedsplanen for Skals den 2. september. Opførelse af boliger på ”Skalmagrunden” er en del af helhedsplanen.

Miljøvurdering

Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
 
På baggrund af en screening vurderes det, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.
 
 
Alternativer
Intet.
 
 
Tidsperspektiv
Hvis Teknisk Udvalg videresender planforslagene til Økonomi- og Erhvervsudvalget samt byrådet med indstilling om, at planforslagene offentliggøres, og byrådet efterfølgende godkender planforslagene med henblik på 8 ugers høring, vil planforslagene blive offentliggjort i perioden fra medio oktober til primo december 2021. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt politisk i januar og februar 2022 med henblik på endelig vedtagelse.
 
 
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
 
 
Juridiske og planmæssige forhold
Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for kommunen, da der er tale om en væsentlig ændring i kommuneplanens rammer. Planforslagene skal derfor vedtages af byrådet.
 
Bilag

Sagsid.: 20/41204

Resume

Som led i lokalplanlægning af nye bolig- og erhvervsområder i Hammershøj skal arealerne undersøges for at klarlægge omfanget af områdets arkæologiske værdi.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at igangsætning af arkæologiske forundersøgelse godkendes,
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 150.000 kr. til kontoen ”Byggemodning ved  Pilevej, Hammershøj” med rådighedsbeløb i 2021, og
 
3. at udgiften på 150.000 kr. i 2021 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde”.
 

Beslutning i Teknisk Udvalg den 15-09-2021

Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
 
1. at igangsætning af arkæologiske forundersøgelse godkendes,
 
2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 150.000 kr. til kontoen ”Byggemodning ved  Pilevej, Hammershøj” med rådighedsbeløb i 2021, og
 
3. at udgiften på 150.000 kr. i 2021 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde”.
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 29-09-2021

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
 

Sagsfremstilling

Historik

 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

For at sikre en god disposition af det nye boligområde i forhold til eventuelle områder med større arkæologisk interesse planlægges det at lade Viborg Museum foretage arkæologiske forundersøgelser med henblik på bindende tilkendegivelse af områdets arkæologiske værdi.
 
I henhold til Museumsloven skal der forud for et jordarbejde foretages en arkæologisk forundersøgelse af arealet. Udgifterne til den arkæologiske forundersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres. Forundersøgelserne består af 3 m brede søgerender fordelt over det berørte areal.
 
Det vurderes hensigtsmæssigt, at der indhentes bindende udtalelse for det fulde område, så der i det kommende lokalplanarbejde kan tages hensyn til eventuelle områder med arkæologisk værdi.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

De arkæologiske forundersøgelserne forventes igangsat i løbet af 2021.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Hvis de arkæologiske forundersøgelser viser, at en lokalplanlægning og udstykning af området med henblik på salg af byggegrunde ikke er økonomisk rentabel, vil dette blive fremlagt i en senere sag.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
 
Bilag

Sagsid.: 20/39647

Resume

Byrådet vedtog på mødet den 15. september at oversende budgetforslaget 2022-2025 til 2. behandlingen. Før byrådets 2. behandling drøfter Økonomi- og Erhvervsudvalget ændringsforslag til budgetforslaget. Det drøftes desuden, om Viborg Kommune skal vælge statsgaranti eller selvbudgettering i 2022, herunder niveauet for skatter, grundskyld, dækningsbidrag og kirkeskatten.

Indstilling

Borgmesteren foreslår med henblik på indstilling til byrådet,
 
1. at ændringsforslag til budgetforslaget drøftes.
 
Borgmesteren foreslår endvidere, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
2. at ændringsforslaget vedrørende fremrykning af nedrivning af bygning godkendes, og at der dermed gives en anlægsudgiftsbevilling på 650.000 kr. til kontoen ”Nedrivning af bygning på Park og Vej” med rådighedsbeløb i 2021,
 
3. at udgiften på 650.000 kr. i 2021 finansieres ved, at budgetforslaget 2022-2025 reduceres med et tilsvarende beløb i 2023,
 
4. at ændringsforslaget, om ”at udgifter til jordkøb og indtægter fra salg af byggegrunde begge reduceres med 5 mio. kr. i 2022”, godkendes, 
 
5. at Viborg Kommune vælger statsgaranti i 2022,
 
6. at udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat for regnskabsåret 2022 fastsættes til uændret 25,5 procent,
 
7. at grundskyldspromillen for regnskabsåret 2022 fastsættes uændret til 23,7 promille,
 
8. at dækningsafgiften af forskelsværdien vedrørende offentlige ejendomme for regnskabsåret 2022 fastsættes til uændret 8,75 promille (højst 8,75),
 
9. at dækningsafgiften af grundværdien vedrørende offentlige ejendomme for regnskabsåret 2022 fastsættes uændret til 11,85 promille (fastsættes til halvdelen af grundskyldspromillen, dog højst 15 promille),
 
10. at udskrivningsprocenten for kirkeskatten i 2022 fastsættes til uændret 0,93 procent,
 
11. at takster for 2022 godkendes, jf. bilag nr. 3, og
 
12. at forvaltningen bemyndiges til efter budgettets vedtagelse at foretage en endelig afbalancering af budgettet ved regulering af kassebeholdningen samt at foretage de fornødne tekniske ændringer, således at det endelige budget 2022 til 2025 kan udgøre det bedst mulige administrationsgrundlag for udvalgene og forvaltningen.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 29-09-2021

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at ændringsforslaget vedrørende fremrykning af nedrivning af bygning godkendes, og at der dermed gives en anlægsudgiftsbevilling på 650.000 kr. til kontoen ”Nedrivning af bygning på Park og Vej” med rådighedsbeløb i 2021,
 
2. at udgiften på 650.000 kr. i 2021 finansieres ved, at budgetforslaget 2022-2025 reduceres med et tilsvarende beløb i 2023,
 
3. at ændringsforslaget, om ”at udgifter til jordkøb og indtægter fra salg af byggegrunde begge reduceres med 5 mio. kr. i 2022”, godkendes, 
 
4. at Viborg Kommune vælger statsgaranti i 2022,
 
5. at udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat for regnskabsåret 2022 fastsættes til uændret 25,5 procent,
 
6. at grundskyldspromillen for regnskabsåret 2022 fastsættes uændret til 23,7 promille,
 
7. at dækningsafgiften af forskelsværdien vedrørende offentlige ejendomme for regnskabsåret 2022 fastsættes til uændret 8,75 promille (højst 8,75),
 
8. at dækningsafgiften af grundværdien vedrørende offentlige ejendomme for regnskabsåret 2022 fastsættes uændret til 11,85 promille (fastsættes til halvdelen af grundskyldspromillen, dog højst 15 promille),
 
9. at udskrivningsprocenten for kirkeskatten i 2022 fastsættes til uændret 0,93 procent,
 
10. at takster for 2022 godkendes, jf. bilag nr. 3, og
 
11. at forvaltningen bemyndiges til efter budgettets vedtagelse at foretage en endelig afbalancering af budgettet ved regulering af kassebeholdningen samt at foretage de fornødne tekniske ændringer, således at det endelige budget 2022 til 2025 kan udgøre det bedst mulige administrationsgrundlag for udvalgene og forvaltningen.
 
 
Flemming Gundersen deltog i Økonomi- og Erhvervsudvalgets drøftelse af sagen.
 

Sagsfremstilling

Historik

 

Inddragelse og høring

Budgetforslaget har været sendt i høring hos Fritidsrådet, Frivilligrådet, Handicaprådet, Integrationsrådet, Udsatterådet, Ældrerådet, Viborg Ungdomsråd og Det Grønne råd efter behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 8. september (link til sag nr. 1 i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 8. september 2021). Der er modtaget høringssvar fra Handicaprådet, Ældrerådet og Viborg Ungdomsråd. Høringssvarene kan ses af bilag nr. 1.
 

Beskrivelse

Ændringsforslag
 
På forslag til anlægsbudget 2022-2025 er der i 2023 afsat 650.000 kr. til nedrivning af bygning på Park og Vej. Administrationsbygningen hos Park og Vej er nedslidt og utidssvarende i forhold til bl.a. energiforbrug og indeklima. Bygningen er blevet overflødig i løbet af sommeren 2021 i forlængelse af, at Park og Vejs ledelse og administration er flyttet ind på 1. sal af velfærdsbygningen på Katmosevej 4, Viborg. Det har vist sig, at der er mulighed for at fremskynde nedrivningen, så det sker allerede i 2021. Forvaltningen foreslår derfor, at nedrivningen fremrykkes fra 2023 til 2021.
 
Det foreslås, at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 650.000 kr. til nedrivning af bygning på Park og Vej med rådighedsbeløb i 2021, og udgiften på 650.000 kr. i 2021 finansieres ved, at budgetforslag 2022-2025 reduceres med et tilsvarende beløb i 2023.
 
Det foreslås endvidere, at udgifterne til grundkøb i 2022 reduceres med 5 mio. kr., og at indtægterne fra grundsalg reduceres med 5 mio. kr. i 2022 med henblik på at bidrage til, at kommunerne under ét overholder anlægsrammen i økonomiaftalen.
 
Valg af statsgaranti eller selvbudgettering
Kommunen har hvert år valget mellem et statsgaranteret eller et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Vælges statsgarantien, er indkomstskatten og udligningsbeløb i 2022 lagt fast, og der sker ingen efterregulering. Vælger kommunen derimod at budgettere ud fra eget skøn (selvbudgettering), vil der i 2025 ske efterregulering på baggrund af den faktiske udvikling i 2022.
 
Forvaltningen har foretaget beregninger på valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Beregningerne kan ses i bilag nr. 2. Beregningerne viser, at Viborg Kommune skønnes at tabe 5,5 mio.kr ved at vælge selvbudgettering fremfor statsgaranti i 2022. Beregningen bygger på nye skattedata for 2020, som er ved at være færdig lignet. Hovedårsagen til et lavere selvbudgetteringsgrundlag er dels et lavere forventet provenu fra indkomstskatten i 2020 end skønnet i statsgarantien, dels en nedjustering af væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2020 til 2022.
 
I Social- og Indenrigsministeriets beregning af statsgarantien for skatter, tilskud og udligning indgår Danmarks Statistiks befolkningsprognose pr. maj 2021. I denne prognose er Viborg Kommune sat til at have 96.685 indbyggere pr. 1. januar 2021, hvorimod Viborg Kommunes egen befolkningsprognose fra marts 2021 forventer 97.041 indbyggere – altså 356 flere indbyggere. Pr. 16. september var Viborgs indbyggertal på 96.854 indbyggere.
 
I forhold til beregninger på tab eller gevinst ved selvbudgettering i 2022 har det betydning, om Viborg Kommunes befolkningstilvækst følger landets. I statsgarantien er Viborg Kommune sat til en vækst på 0,01 procentpoint (nulvækst), hvorimod landet er sat til en vækst i indbyggertal på 0,3 procentpoint. Hvis Viborg Kommune derimod følger egen befolkningsprognose fra marts 2021, vil væksten for Viborg Kommune være på 0,36 procentpoint. Den lavere vækst i det forventede beskatningsgrundlag og udligningsprovenu mere end opvejer dog merindtægterne vedrørende det større antal borgere i Viborg Kommunes egen befolkningsprognose. Den samlede effekt ved at vælge selvbudgettering forventes derfor at være en mindreindtægt på 5,5 mio. kr.
 
Der er altid usikkerhed forbundet med at vælge selvbudgettering, men i disse år er usikkerheden ekstra stor. Det skyldes usikkerhed i forhold til, hvordan corona-pandemien vil påvirke udviklingen i såvel Viborg Kommune som hele landet. På grund af udligningssystemet påvirkes Viborg Kommune i høj grad af, hvordan udviklingen er i resten af landet.
 
Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at byrådet vælger statsgaranti for skatter, tilskud og udligning i budget 2022.
 
Skatter og takster i 2022
Skattesatserne i budgetforslaget for 2022 er uændret. Den personlige indkomstskatteprocent er 25,5 procent. Grundskyldspromillen er 23,7 promille (uændret), og dækningsafgiften for offentlige ejendomme er 11,85 promille (uændret).
 
Oversigt over takster for 2022 kan ses af bilag nr. 3. Taksterne ændrer sig blandt andet på grund af pris- og lønudviklingen.
 
Kirkeskatten i 2022
Ved budgettets 2. behandling skal byrådet vedtage en udskrivningsprocent for kirkeskatten, som kan finansiere det udgiftsbudget, som de kirkelige myndigheder vedtager. Der er afholdt møde med provstiudvalgene onsdag den 15. september 2021, hvor de har fremlagt deres budgetforslag for kirkens økonomi for 2022. Med det fremlagte budgetforslag er der økonomisk balance mellem udgifter og indtægter ved en uændret udskrivningsprocent på 0,93 procent. Herved forventes der ikke noget mellemregningsforhold mellem kommunekassen og de kirkelige myndigheder.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Byrådets 2. behandling af budgetforslaget sker på mødet den 6. oktober.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 21/31002

Resume

DR har den seneste tid søgt aktindsigt i enkelte kommuners anvendelse af kreditkort og kontrollen heraf (dog ikke i Viborg Kommune). DR har påvist, dels at forbruget ikke i alle tilfælde kan dokumenteres via bilag og dels – i enkelte tilfælde - afsløret misbrug af kreditkort.
 
Dette giver anledning til en ekstraordinær gennemgang af anvendelsen og kontrollen af kreditkort i Viborg Kommune.

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager redegørelsen om den ekstraordinære gennemgang af kreditkorttransaktioner til efterretning,
 
2. at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender de i sagsfremstillingen nævnte 3 forslag til øget kontrol vedrørende kreditkort, og
 
3. at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet, at de 3 forslag til øget kontrol vedrørende kreditkort indarbejdes i Principper for Økonomistyring. 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 29-09-2021

Økonomi- og Erhvervsudvalget tager redegørelsen om den ekstraordinære gennemgang af kreditkorttransaktioner til efterretning og godkender de i sagsfremstillingen nævnte 3 forslag til øget kontrol vedrørende kreditkort.
 
Herudover indstiller udvalget til byrådet,
 
1. at de 3 forslag til øget kontrol vedrørende kreditkort indarbejdes i Principper for Økonomistyring.
 

Sagsfremstilling

Historik

Intet

Inddragelse og høring

Intet

Beskrivelse

På mange måder er den økonomiske risiko for svig den samme for køb betalt med kreditkort som ved andre former for betaling af indkøb, f.eks. refusion af medarbejderes udlæg eller modtagelse af elektronisk faktura. Hertil kommer, at kreditkort i mange situationer er et praktisk betalingsmiddel, og i nogle situationer den eneste mulighed for køb på internettet.
 
DR’s aktindsigt og de deraf følgende sager om mangelfuld dokumentation, og i enkelte tilfælde egentlig misbrug af kreditkort, har øget opmærksomheden på kreditkort i kommunerne. På den baggrund bør risikoen for fejl eller besvigelser via kreditkort ses i et bredere perspektiv end den rene økonomiske betragtning, hvor der skal være en fornuftig balance mellem udgifterne til kontrolindsatser og størrelsen af økonomiske tab ved fejl og besvigelser, som kommunen risikerer at lide. Der er med andre ord særlige forhold ved kreditkort, der berettiger til en større kontrolindsats, end det økonomiske argument umiddelbart berettiger til.
 
Anvendelse af kreditkort
I Viborg Kommune har vi 14 fysiske kreditkort (MasterCard) og 51 virtuelle kreditkort. Et virtuelt kreditkort svarer på mange måder til et almindeligt kreditkort, men kortholder modtager alene kreditkortnummer, udløbsdato og den trecifrede sikkerhedskode via mail eller brev. Det eksisterer således ikke som et fysisk kort, og det kan derfor alene benyttes til online køb. Virtuelle kort har ikke en PIN-kode og kan ikke bruges til MobilePay, ApplePay, GooglePay osv.
 
De fysiske kreditkort er f.eks. et praktisk betalingsmiddel ved restaurationsbesøg, taxa, togbilletter osv. F.eks. i forbindelse med konferencer og studieture.
Alle fysiske kreditkort er personlige.
 
De virtuelle kreditkort anvendes f.eks. til køb på internettet af digitale undervisningsprogrammer, andre it-licenser, bøger fra specialiserede onlineboghandler, Facebookreklamering for events, abonnementer på tv-kanaler osv.
 
I nogle tilfælde bruges et virtuelt kreditkort af mere end én person i samme institution/afdeling. Et kort kan f.eks. være udstedt til en skolesekretær, som udleverer det til lærere og pædagoger, når de har behov for at bruge det. Det er kortholderen (i dette eksempel skolesekretæren) der er ansvarlig for, at transaktionerne bogføreres, og at fyldestgørende dokumentation vedhæftes som bilag til bogføringen.
 
Økonomistaben har foretaget en ekstraordinær gennemgang af transaktionerne i perioden januar 2020 til august 2021.
 
Der har i perioden 1. januar 2020 til 31. august 2021 været 297 transaktioner med fysiske kreditkort for i alt 252.365 kr. Den ekstraordinære gennemgang har vist, at dokumentationen var mangelfuld vedrørende 12 transaktioner.
 
Der har i perioden 1. januar 2020 til 31. august 2021 været 862 transaktioner med virtuelle kreditkort for i alt 959.142 kr. Den ekstraordinære gennemgang har vist, at dokumentationen var mangelfuld vedrørende 83 transaktioner.
 
Der var således mangelfuld dokumentation vedrørende 95 transaktioner. I forbindelse med den ekstraordinære gennemgang er der indhentet dokumentation for 84 af disse. Vedrørende 9 transaktioner har det ikke været muligt at indhente originalbilag, men der er indhentet anden dokumentation, der påviser rigtigheden af transaktionerne.
 
Vedrørende 2 transaktioner har det ikke været muligt at indhente dokumentation. Den ene vedrører en udgift på 22 kr., der i posteringsteksten er anført som udgift til porto. Den anden vedrører en udgift på 5.264 kr., hvor der med stor sandsynlighed er tale om en abonnementsfornyelse vedrørende en it-udgift, men det kan ikke dokumenteres. Udgiften er afholdt via et virtuelt kreditkort, og kortet er nu lukket, så der ikke påløber yderligere udokumenterede udgifter.
 
Der er intet, der tyder på, at der har været misbrug med kreditkortene.
Den ekstraordinære gennemgang har dog påvist, at der er behov for at øge kontrollen for at sikre behørig dokumentation for alle transaktioner.
 
Kontroller i forbindelse med kreditkort
Den nuværende kontrolprocedure er, at Økonomistaben løbende kontrollerer, at alle kreditkorttransaktioner er vedhæftet bilag med behørig dokumentation for udgifterne. Hvis tilstrækkelig dokumentation ikke foreligger, rykkes kortholder én gang.
 
Som den ekstraordinære gennemgang af transaktionerne viser, er der dog også efter første rykker transaktioner, hvor behørig dokumentation ikke er vedhæftet transaktionen i økonomisystemet.
 
I henhold til Byrådets Principper for Økonomistyring er det kortholders ansvar, at kreditkortet kun anvendes til relevante indkøb, og at udgiften dokumenteres via bilag. Kreditkorttransaktioner er desuden omfattet af den budgetansvarlige leders stikprøvevise bilagskontrol på linje med indkøb via elektroniske fakturaer. Den stikprøvevise bilagskontrol udføres som led i den budgetansvarlige leders månedlige økonomiske ledelsestilsyn, som beskrevet i Principper for Økonomistyring.
 
Forslag til øget kontrol med kreditkort
Det foreslås, at kontrollen med kreditkort øges med tre forskellige initiativer.
 
Forslag nr. 1: Direktionen foretager en kritisk gennemgang af, til hvilket formål hvert enkelt fysisk og virtuelt kreditkort er udstedt. Gennemgangen foretages med det formål at reducere antallet af kreditkort. Ved efterfølgende udstedelse af nye kreditkort (både fysiske og virtuelle) skal den pågældende fagchef fortsat godkende, at det er formålstjenligt med et kreditkort, men dette suppleres med, at direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale også skal godkende alle nye udstedelser.
Forvaltningen er i gang med denne gennemgang, og der er allerede reduceret i antallet af både fysiske og virtuelle kort.
 
Forslag nr. 2: Økonomistaben sender hver måned direktørerne en oversigt over eventuelle kreditkorttransaktioner i direktørområdet, som efter Økonomistabens første rykker fortsat mangler at få tilknyttet behørigt bilag i økonomisystemet. Direktøren træffer herefter de nødvendige foranstaltninger for at tilvejebringe dokumentationen.
 
Forslag nr. 3: Hvis en kortholder efter Økonomistabens første rykker og den ansvarlige direktørs foranstaltninger, jf. forslag nr. 2, ikke kan tilvejebringe fyldestgørende dokumentation for en kreditkorttransaktion, betragtes købet som udgangspunkt som privat, og udgiften trækkes som udgangspunkt i kortholders løn.

Alternativer

Intet

Tidsperspektiv

Intet

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet

Juridiske og planmæssige forhold

Intet

Sagsid.: 21/1322

Resume

I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd – herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår,
 
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til mødelisten.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 29-09-2021

Mødelisten blev godkendt.

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet vedtog på sit møde i december måned 2014 (link til sag nr. 6 i byrådet den 17. december 2014) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Mødelisten fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger om konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).
 
Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
 
Bilag

Sagsid.: 19/8371

Resume

Forslag til tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2017-2029 har været i offentlig høring i perioden den 3. juni til den 12. august 2021. Der er kommet 3 høringssvar. Høringssvarene handler om trafikafvikling i aflastningsområdet samt muligheden for boliger i og trafikafvikling ved bydelscenteret på Koldingvej. Denne sag afslutter høringen og lægger op til endelig vedtagelse af planforslaget.

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1 at forslag til tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages endeligt uden ændringer,
 
2 at bilag nr. 3 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,
 
3 at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 29-09-2021

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at forslag til tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages endeligt uden ændringer,
 
2. at bilag nr. 3 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,
 
3. at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.
 

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet har siden 2019 arbejdet med en revision af kommuneplanens detailhandelsplan­lægning. Først i form af en detailhandelsanalyse, og siden i form af principper for den fremtidige detailhandelsstruktur og senest i form af et forslag til ændret detailhandelsstruktur. Baggrunden var et sammenfald af en ændring af planloven i 2017, en detailhandel i stærk forvandling, et stigende antal henvendelser om etablering af butikker i konflikt med den gældende detailhandelsstruktur og et forældet vidensgrundlag.
 
Byrådet besluttede den 19. maj 2021 (link til sag nr. 13 i byrådet den 19. maj 2021) at fremlægge forslag til tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2017-2029 med tilhørende miljørapport i offentlig høring.
 
Planforslaget og miljørapporten fremgår af bilag nr. 1.
 

Inddragelse og høring

Den offentlige høring
Forslag til tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2017-2029 med tilhørende miljørapport har været i offentlig høring fra den 3. juni til den 12. august 2021. Der er i høringsperioden kommet tre høringssvar til planforslaget og miljørapporten. Høringssvarene er i bilag nr. 2.
 
Borgermøde
Der var planlagt et borgermøde den 16. juni 2021. På baggrund af et telefonopkald til de få tilmeldte borgere blev borgermødet aflyst. Forvaltningen har den 12. august 2021 holdt møde med de tilmeldte borgere fra sydbyen og yderligere repræsentanter herfra. Debatten drejede sig hovedsageligt om trafikafvikling og -sikkerhed ved bydelscenteret på Koldingvej.
 
Forvaltningens bemærkninger
Høringssvarene er behandlet i bilag nr. 3, som indeholder forvaltningens bemærkninger og forslag til byrådets svar til disse. Høringssvaret omkring behov for vurdering af trafikale konsekvenser som følge af udvidelsen af aflastningsområdet vil blive undersøgt nærmere i forbindelse med en fremtidig lokalplan. Forvaltningen er i dialog med Vejdirektoratet herom.
 
Forvaltningen indstiller, at øvrige høringssvar ikke imødekommes.
 
Høringssvarene giver således ikke anledning til ændringer i kommuneplantillægget. Forvaltningen bemyndiges dog til at foretage redaktionelle ændringer inden offentliggørelsen af planen.
 

Beskrivelse

Forslag til tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2017-2029
Formålet med tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2017-2029 er at revidere detailhandelsplanlægningen i både retningslinjer og rammer for lokalplanlægningen.
 
Planforslaget er et tematillæg, der fremlægges som en del af den ”rullende kommuneplanlægning” i Viborg Kommune.
 
Helt overordnet revideres detailhandelsstrukturen med henblik på at fremme en øget koncentration af butiksområder for at styrke detailhandelen og understøtte synergier med andre anvendelser. Princippet er således at samle og styrke frem for at sprede detailhandlen.
 
Miljørapport
Til planforslaget blev der udarbejdet en miljørapport med fokus på den indvirkning på miljøet, som gennemførelsen af planen kunne medføre. Miljørapporten har været i høring samtidig med planforlaget.
 
Der er kommet én bemærkning til miljørapporten i høringsperioden. Bemærkningen er i bilag nr. 2. Bemærkningerne er inddraget i den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering i bilag nr. 4. Redegørelsen offentliggøres sammen med kommuneplantillægget.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Intet.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Byrådet skal virke for, at kommuneplanen realiseres. Det følger af planlovens § 12. En ændret detailhandelsstruktur indebærer, at der for en række ejendomme vil gælde lokalplaner med uudnyttede muligheder for at etablere butikker, men hvor ejendommene ikke længere vil ligge indenfor detailhandelsstrukturen. Forvaltningen vil løbende og i hvert enkelt tilfælde tage stilling til evt. ændring af lokalplanen.
 
En ændret detailhandelsstruktur indebærer samtidig nye muligheder for placering af butikker. Aflastningsområdet udvides, og forvaltningen forventer i 2022 at fremlægge forslag til principper for en ny lokalplan for aflastningsområdet.
 
Delegation
Forvaltningen vurderer, at planforslaget har principiel betydning for kommunen, da planforslaget omfatter hele kommunen. Planforslaget skal derfor vedtages af byrådet.
Bilag

Sagsid.: 21/32017

Resume

Byrådet vedtog 22. juni 2021, at der arbejdes videre med planlægningen, idet det tilkendegives, at Viborg Kommune har til hensigt at gennemføre det skitserede forslag til helhedsplan for Skals.
 
På denne baggrund præsenteres en konkretisering af planen til godkendelse.

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at helhedsplan for Skals godkendes, og
 
2. at den overordnede tids- og procesplan godkendes, og
 
3. at helhedsplanen indarbejdes i budgetforslag 2022-2025 ved følgende budgetomplaceringer: Anlægsudgiften til Skals Børnehus og Skole nedsættes med 3,6 mio. kr. i 2022 og forhøjes med 10,0 mio. kr. i 2023, udgiften til indfrielse af indekslån i Kildedalscenteret nedsættes med 0,8 mio. kr. i 2025, kvoter til Skalma-grunden fase 1 og 2 nedsættes med 5,6 mio. kr. i 2022, og kvote til 30 almene og særlige boliger for livet på 5,0 mio. kr. flyttes fra 2024 til 2022.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 29-09-2021

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at helhedsplan for Skals godkendes, og
 
2. at den overordnede tids- og procesplan godkendes, og
 
3. at helhedsplanen indarbejdes i budgetforslag 2022-2025 ved følgende budgetomplaceringer: Anlægsudgiften til Skals Børnehus og Skole nedsættes med 3,6 mio. kr. i 2022 og forhøjes med 10,0 mio. kr. i 2023, udgiften til indfrielse af indekslån i Kildedalscenteret nedsættes med 0,8 mio. kr. i 2025, kvoter til Skalma-grunden fase 1 og 2 nedsættes med 5,6 mio. kr. i 2022, og kvote til 30 almene og særlige boliger for livet på 5,0 mio. kr. flyttes fra 2024 til 2022.
 

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede den 22. juni 2021 (link til sag nr. 31 i byrådet den 22. juni 2021) at der skulle arbejdes videre med planlægningen – idet det tilkendegives, at Viborg Kommune har til hensigt at gennemføre det skitserede forslag til helhedsplan for Skals – samt at forslag til helhedsplanen for Skals behandles i byrådet i oktober 2021 med endelig stillingtagen til helhedsplanen, herunder proces- og tidsplan.
 
Forslaget til helhedsplan skete blandt andet på baggrund i, at Byrådet i maj 2021 besluttede at udskyde udbud af byggeri af Skals Børnehus samt udbygning af Skals Skole, da der blandt andet var opstået en mulighed for at indtænke Vestjyske Banks ledige bygning i projektet.
 
Sideløbende har der endvidere været et udviklingsprojekt på den såkaldte ”Skalma-grund”, jf. nedenfor.
 

Inddragelse og høring

Der har været en høringsperiode frem til den 21. september 2021 for det skitserede forslag til helhedsplan for Skals. I perioden er der kommet 12 høringssvar, heraf er 7 kommet ind via hjemmesiden. Høringssvar og bemærkninger fremgår af bilag nr. 1. 
 
De indkomne høringssvar og bemærkninger handler primært om lukningen af Kildedalscenteret.
 
Den 2. september 2021 blev der afholdt et borgermøde om helhedsplanen.
 
Herudover er der afleveret 1.318 underskrifter for bevarelse af Kildedalscenteret.
 
Såfremt helhedsplanen vedtages, vil der i forbindelse med den videre bearbejdning af indretning af bankbygningen, ske en inddragelse af borgerne i Skals ift. de borgerrettede faciliteter (bibliotek m.v.).
 

Beskrivelse

Det skitserede forslag til helhedsplan for Skals – som byrådet den 22. juni 2021 tilkendegav at have til hensigt at gennemføre – indeholdt følgende elementer:
 
  • Nybyggeri af ny børnehave og ombygning af Skals Skole.
 
  • Flytning af overbygningen (7.-9. klasse) på Skals Skole til den tidligere bankbygning, Hovedgaden 18, Skals, der ombygges til formålet. Der skabes sammenhæng mellem eksisterende skole og bankbygningen.
 
  • Biblioteket flyttes ligeledes til den tidligere bankbygning, og der etableres kombi-bibliotek sammen med skolen.
 
  • Der etableres fælles indmødested i Skals for hjemmeplejen i Skals og Møldrup, der udgør 50-60 medarbejdere. Indmødestedet placeres ligeledes i den tidligere bankbygning, Skals, der ombygges til formålet.
 
  • Der etableres cirka 30 seniorboliger, tryghedsboliger, ældreboliger og familieboliger på ”Skalmagrunden” i kombination med, at plejecentret Kildedalscentret nedlægges over tid. Det forventes, at Boligselskabet etablerer de nødvendige fællesfaciliteter til brug for områdets beboere.
 
  • Når Kildedalscentret er nedlagt, søges dette solgt mhp. ombygning til boliger. Med Kildedalscentrets nedlæggelse sikres regulære adgangsforhold til skole/børnehus fra nord.
 
  • Det forventes, at private investorer ligeledes vil etablere yderligere boliger på ”Skalmagrunden”.
 
 
Forvaltningen har på denne baggrund arbejdet videre med planlægningen og de enkelte elementer jf. nedenstående:
 
 
Udbygning/renovering af Skals Skole samt nyt børnehus
 
Til det oprindelige projekt er afsat 93,1 mio. kr. til etablering af nyt børnehus og renovering af Skals Skole. Heraf resterer der budget på 86,4 mio. kr., hvis projektet skal gennemføres som oprindeligt planlagt. Børne- og Ungdomsudvalget godkendte på møde den 11. august 2020 (Link til sag nr. 6 i Børne- og Ungdomsudvalget den 11. august 2020) dispositionsforslaget, der beskriver rammerne for projektet. Med en placering af det nye børnehus ved skolen er det formålet at sikre synergi i forhold til lokaler, personale, administration, produktionskøkken m.v. Forslaget omfatter tre nye bygninger – et nyt børnehus inkl. administration og ny bygning til mellemtrinnet. Da daginstitutionen tilknyttes skolen, indeholder forslaget desuden en ny fælles hjertebygning med fokus på sammenhold og samskabelse på tværs af alle børnehusets afdelinger. Derudover sker der renovering af skolens øvrige bygninger. Efter den oprindelige tidsplan skulle børnehuset stå færdigt i juni 2022, så bygningen herefter kunne overdrages til Skals Efterskole. Renoveringen af skolen var planlagt afsluttet i oktober 2023.
 
I det nye projekt placeres skolens udskoling i den gamle bankbygning. Herved er der ikke behov for at opføre en ny mellemtrinsbygning, da mellemtrinnet i stedet kan flytte over i udskolingens nuværende lokaler.
 
Udover de beskrevne tanker i helhedsplanen fra juni er der i det nye projekt mulighed for at lave en trafikløsning, hvor gamle skolevej spærres helt for trafik, og der i stedet skabes et sammenhængende byrum på tværs af skolen og den gamle bankbygning. Skolen opnår desuden i det nye projekt et større udeareal med bedre muligheder for leg og bevægelse. Denne løsning var ikke med i det oprindelige budgetoverslag og indgår derfor som et selvstændigt punkt under budgettet.
 
 
Indretning af den gamle bankbygning
Under inddragelse af de fremtidige brugere er der i samarbejde med GPP Arkitekter udarbejdet forslag til indretning af den gamle bankbygning. Ifølge dispositionsforslaget, der kan ses som bilag nr. 2, vil bygningen indeholde følgende funktioner:
-         Klasselokaler til skolens udskoling i bygningens stueplan
-         Kombineret folkebibliotek og skolebibliotek i centrum af bygningens stueplan samt 1. sal
-         Indmødested for hjemmeplejen og sygeplejeklinik på 1. sal og omklædning i kælderen
-         Lokalhistorisk arkiv i kælderen og mulighed for at benytte lokaler i folkebiblioteket
 
Endelig indeholder forslaget et auditorium/foredragssal på 1. sal, som kan bruges af husets brugere i dagtimerne samt til kulturelle arrangementer om eftermiddagen/aftenen for byens borgere.
 
 
Kildedalscenteret, indmødested for hjemmeplejen og etablering af seniorboliger, tryghedsboliger, ældreboliger og familieboliger på ”Skalmagrunden”
 
Kildedalscentret
I bilag nr. 3 beskrives to scenarier for salg eller nedrivning af Pleje- og omsorgscenter Kildedalscentret, som, efter beslutning om gradvis lukning over tid, kan iværksættes:
  • Scenarie 1. Nedlæggelse af 12 plejeboliger, tre midlertidige pladser og serviceareal 
  • Scenarie 2. Nedlæggelse af 12 plejeboliger, tre midlertidige pladser, serviceareal og syv ældreboliger i glasgangen 
 
En afvikling af Pleje- og Omsorgscenter Kildedalscentret vil medføre, at 3 indekslån skal indfries. Udgiften til indfrielsen afhænger af renteudviklingen og indekseringen, og det skønnes at lånene kan indfries for 7,0 mio. kr. Denne udgift er indarbejdet i budgetoverslaget.
Der er ikke i budgetoverslaget indarbejdet udgifter til en eventuel nedrivning, ligesom der heller ikke er indarbejdet en indtægt fra et eventuelt salg.
 
Såfremt Byrådet godkender helhedsplanen for Skals, træffer Byrådet på et senere tidspunkt beslutning om, hvad der skal ske med bygningerne og grunden.
 
Ved helhedsplanens godkendelse vil der ikke blive visiteret flere borgere til Kildedalscentret.
På baggrund af erfaringer fra tidligere nedlukninger forventes det, at Kildedalscentret vil være tomt efter ca. 1-2 år.
 
Indmødested for hjemmeplejen
Det nuværende indmødested i Skals har modtaget et påbud fra Arbejdstilsynet og kan ikke anvendes som indmødested i fremtiden. Indmødestedet i Møldrup er også udfordret i forhold til plads og anvendelighed. På den baggrund laves et fælles indmødested for Skals og Møldrup, mens det mindre indmødested i Vammen bevares. Personalet herfra vil være tilknyttet det nye indmødested i forhold til personalemøder o.l.
 
I helhedsplanen indgår et forslag om at anvende den tidligere bankbygning til brug for indmødested for hjemmeplejen samt til udskoling og bibliotek. Den skitse, som er udarbejdet for den fremtidige anvendelse af den tidligere bankbygning, imødekommer de behov for plads og funktioner, som hjemmeplejen har og giver mulighed for at samle indmødestederne i Skals og Møldrup. Hjemmeplejen har brug for ca. 300 kvm med tilhørende bad, omklædning osv.
Det vurderes ikke, at der vil opstå et større kørselsbehov for personalet ved en samling af de to indmødesteder i Skals, idet medarbejdergruppen i Skals er størst og der vil kunne tages hensyn hertil i kørselsplanlægningen.
 
Etablering af seniorboliger, tryghedsboliger, ældreboliger og familieboliger på ”Skalmagrunden”
Det er planen, at Boligselskabet Sct. Jørgen etablerer seniorboliger, tryghedsboliger, ældreboliger og/eller familieboliger på Skalmagrunden. Det forventes, at Boligselskabet etablerer de nødvendige fællesfaciliteter til brug for områdets beboere.
 
 
Skalma-grunden
Forslag til lokalplan for området ved Skalmavej i Skals forventes godkendt af Byrådet den 6. oktober 2021, hvorefter forslaget sendes i offentlig høring med henblik på endelig politisk godkendelse i januar/februar 2022. Området omdannes til bolig- og centerområde. I forslaget udlægges områder til blandt andet tæt-lavboligbebyggelse, hvor der vil kunne opføres mindre boliger.
 
Herudover er der afsat kvoter/bevilling til almene boliger i området (ca. 30 boliger).
 
 
Bibliotek og lokalhistorisk arkiv
Bibliotek og lokalhistorisk arkiv flyttes til bankbygningen, når ombygningen er færdiggjort.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Der er udarbejdet følgende tidsplan, jf. bilag nr. 4, for projektet vedr. Skals Skole, børnehus og ombygning af bankbygningen:
-         Projektering: Oktober 2021 til december 2021
-         Udbud: Januar 2022 til april 2022
-         Byggefase daginstitution: Juni 2022 til juni 2023
-         Byggefase skole (nybyggeri) og gammel bankbygning: Juli 2022 til oktober 2023
-         Byggefase skole, ombygning: juni 2023 til juli 2024
-         Resterende terrænarbejde, nedrivning af sidste pavillon: Juni 2024 til oktober 2024
 
Herudover vil etablering af boliger på Skalma-grunden kunne ske efter godkendelse af lokalplanen for området januar/februar 2022.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

I budget 2021 og budgetforslag 2022-2025 er der afsat følgende beløb vedrørende helhedsplanen:
 
Skals Børnehus og Skole
89.646.000 kr.
Grundkapitalindskud til 30 almene og særlige boliger for livet
 
5.000.000 kr.
Grundkapitalindskud til Skalma-grunden fase 1
3.000.000 kr.
Grundkapitalindskud til Skalma-grunden fase 2
2.600.000 kr.
Indfrielse af gæld i Kildedalscenteret ifm. lukning
7.800.000 kr.
Salg af Kærhuset til Skals Efterskole
-3.576.000 kr.
Samlet udgift i budget 2021 og budgetforslag 2022-2025
 
104.470.000 kr.
 
 
Der er allerede afholdt udgifter i 2020 til Skals Børnehus og Skole
 
3.396.000 kr.
Samlede udgifter 2020 - 2025
107.866.000 kr.
 
 
Forvaltningens nye budgetoverslag i henhold til de aktuelle planer, der er beskrevet ovenfor:
 
Køb og ombygning af bankbygningen
22.641.000 kr.
Tilbygning og ombygning af bestående bygninger
56.488.000 kr.
Bygherreleverancer
4.000.000 kr.
Rådgivning og øvrige omkostninger
16.313.000 kr.
Grundkapitalindskud til 30 almene og særlige boliger for livet
 
5.000.000 kr.
Indfrielse af gæld i Kildedalscenteret ifm. lukning
7.000.000 kr.
Salg af Kærhuset til Skals Efterskole
-3.576.000 kr.
I alt
107.866.000 kr.
 
Det forudsættes, at de budgetterede kvoter til ”Skalma-grunden” fase 1 og 2 anvendes til helhedsplanens 30 almene og særlige boliger for livet.
 
Budgetoverslaget er baseret på byggematerialer osv., som er prissat på baggrund af forventningerne i maj 2021. Der er derfor en vis risiko for, at priserne i licitationer vil vise sig at være højere. Hvis det viser sig, at priserne på byggematerialer stiger med 20-35%, bliver udgifterne ca. 15-25 mio. kr. større.
 
Budgetoverslaget er baseret på maj-niveauet dels fordi anlægsprojekterne, som helhedsplanen erstatter, også er baseret på maj-niveau, og dels fordi det er meget vanskeligt at forudsætte, hvordan prisudviklingen er indtil licitationstidspunktet. Det bemærkes derfor, at budgetoverslaget er baseret på samme niveau som de anlægsprojekter helhedsplanen erstatter. Der vil således også ved udmøntning af tidligere beskrevne anlægsprojekter kunne forventes højere priser.
 
Der er i Kildedalscenteret optaget indekslån, som skal indfries i forbindelse med lukningen. Det aktuelle skøn er, at lånene kan indfries for 7 mio. kr.
 
Der er ikke indarbejdet en eventuel salgsindtægt og heller ikke eventuelle udgifter til nedrivning af Kildedalscenteret.
 
Som det fremgår ovenfor er der mulighed for at lave en trafikløsning, hvor Gl. Skolevej spærres helt for trafik, og der i stedet skabes et sammenhængende byrum på tværs af skolen og den gamle bankbygning. En sådan vejomlægning og terrænbearbejdning forventes at koste 2,9 mio. kr. Denne udgift er ikke med i budgetoverslaget.
 
Den samlede udgift i det nye budgetoverslag udgør samme beløb som de samlede udgifter i budget 2021 og budgetforslag 2022-2025, men der er behov for nogle budgetomplaceringer, som samlet set går i nul.
 
Budgetomplaceringerne kan ses i bilag 5.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Der udarbejdes lokalplan for Skalma-grunden, jf. ovenfor.
Bilag

Sagsid.: 17/35902

Resume

I tilknytning til frasalget af aktierne i Energi Viborg Kraftvarme A/S har bestyrelsen i Energi Viborg A/S foreslået, at bestyrelsesvederlaget reduceres med virkning fra 1. juli 2021. En beslutning om ændring af bestyrelsesvederlaget skal vedtages på selskabets generalforsamling. Byrådet skal derfor tage stilling til, om man vil indstille til en ekstraordinær generalforsamling, at vederlaget ændres som foreslået af bestyrelsen i Energi Viborg A/S.

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,
 
1 at byrådet indstiller til en ekstraordinær generalforsamling i Energi Viborg A/S, at vederlaget til de generalforsamlingsudpegede bestyrelsesmedlemmer i Energi Viborg A/S samt datterselskaber nedsættes med virkning fra den 1. juli 2021 i overensstemmelse med beslutningen fra bestyrelsen i Energi Viborg A/S som beskrevet i sagsfremstillingen.
 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 29-09-2021

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at byrådet indstiller til en ekstraordinær generalforsamling i Energi Viborg A/S, at vederlaget til de generalforsamlingsudpegede bestyrelsesmedlemmer i Energi Viborg A/S samt datterselskaber nedsættes med virkning fra den 1. juli 2021 i overensstemmelse med beslutningen fra bestyrelsen i Energi Viborg A/S som beskrevet i sagsfremstillingen.
 
 
Peter Juhl deltog ikke i behandlingen af sagen på grund af inhabilitet.
 

Sagsfremstilling

Historik

 

Inddragelse og høring

Intet.

Beskrivelse

Bestyrelsen i Energi Viborg A/S behandlede på bestyrelsesmøde den 17. august 2021 en sag om størrelsen af bestyrelsesvederlaget i lyset af frasalget af aktierne i Energi Viborg Kraftvarme A/S med følgende dagsordenstekst jf. bilag nr. 1:
 
”Efter frasalg af aktierne i Energi Viborg Kraftvarme A/S anmodes bestyrelsen om at drøfte, om bestyrelsesvederlaget for bestyrelsen i Energi Viborg A/S skal ændres som følge heraf.
 
Bestyrelsesvederlaget for Energi Viborg A/S’ bestyrelse er fastlagt ud fra en procentdel af den
aktuelle borgmesterløn i Viborg Kommune således:
 
Bestyrelsesmedlemmer i Energi Viborg A/S modtager således:
Årligt beløb
Energi Viborg A/S: 
  • Bestyrelsesformand          22,0 %  267.721 kr.
  • Næstformand             9,0 %  109.522 kr.
  • Menigt medlem                                                                     3,7 %   45.026 kr.
 
Datterselskaber:
  • Samlet honorar for alle selskaber                                              3,0 % 36.507 kr.
 
Samlet vederlag vedr. Energi Viborg A/S’ bestyrelse    647.399 kr.
Samlet vederlag vedr. datterselskabernes bestyrelse                     182.537 kr.
I alt vederlag til medlemmer i Energi Viborg A/S’ bestyrelse                829.936 kr.
 
Bestyrelsesvederlaget er ikke opdelt selskabsvist, men i forbindelse med budgetlægningen i
Energi Viborg A/S fordeles omkostningen ud på de enkelte selskaber.
 
På baggrund af dette forhold er Energi Viborg A/S blevet belastet med ca. 8,5 % af bestyrelsesomkostningerne for Energi Viborg A/S, hvorfor vederlaget med denne baggrund kunne nedsættes til hhv. 20,2 %, 8 %, 3 %.
 
Vederlaget for at sidde i datterselskabernes bestyrelse fordeles med 1/6 del pr. selskab, hvorfor vederlaget her kunne reduceres med 16,7 % til 2,5 %.
 
Dette vil medføre en reduktion i det samlede vederlag til medlemmerne i Energi Viborgs bestyrelse med i alt ca. 107.000 kr.
 
Der kan også argumenteres for, at der i den kommende tid vil være ekstra arbejdsopgaver i tilknytning til den igangsatte salgsproces vedr. elforsyningen, hvorfor en reduktion af vederlaget afventer en afklaring på denne proces.
 
Såfremt elforsyningen afhændes i løbet af 2022 uden tilførsel af nye aktiviteter til Energi Viborg A/S, vil der forventelig skulle ske en væsentlig reduktion af bestyrelsens vederlag.
Bestyrelsen anmodes således om at drøfte, om der pr. 1. juli 2021 skal ske en reduktion i bestyrelsesvederlaget med baggrund i frasalget af Energi Viborg Kraftvarme A/S og i givet fald hvor meget, eller om en reduktion af vederlaget først skal ske senere.
 
Det bemærkes, at bestyrelsesvederlaget for de 3 medarbejdere og den forbruger, der er valgt i
Energi Viborg Vand A/S’ bestyrelse ikke påvirkes af en reduktion som anført ovenfor. De 4 bestyrelsesmedlemmer modtager i dag et honorar på 1,5 % af borgmestervederlaget.”
 
De gældende vedtægter for Energi Viborg A/S indeholder følgende bestemmelse i pkt. 10.9: ”Bestyrelsens vederlag for funktionsperioden fastsættes af generalforsamlingen i forbindelse med funktionsperiodens begyndelse og afholdelse af valg af nye medlemmer til bestyrelsen..
 
Den citerede vedtægtsbestemmelse indebærer, at en ændring af vederlagets størrelse i løbet af funktionsperioden (byrådsperioden), herunder det foreliggende forslag om ændring pr. 1. juli 2021, forudsætter, at vedtægterne skal ændres. Vedtægtsændringen skal give mulighed for, at der i kan ske ændring af vederlagets størrelse i løbet af funktionsperioden. Dette kan i givet fald ske på en ekstraordinær generalforsamling.

Alternativer

Henset til den igangværende salgsproces vedr. elvirksomhederne i Energi Viborg-koncernen kunne et alternativ til at iværksætte en ændring af bestyrelsesvederlaget nu være at afvente at el virksomhedernes forventeligt udskillelse fra koncernen. I givet fald ændres bestyrelsesvederlaget ikke nu, og en mere varig stillingtagen til størrelsen af bestyrelsesvederlaget udsættes indtil, der foreligger en afklaring af den fremtidige struktur i Energi Viborg-koncernen.
 
 
 

Tidsperspektiv

Intet.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 14/22576

Resume

Nylige ændringer af byggeloven åbner op for at kommuner på nærmere afgrænsede områder har fået mulighed for at henlægge yderligere opgaver til de etablerede fælleskommunale beredskaber. Beredskabskommissionen for Midtjysk Brand & Redning har på baggrund af lovændringen godkendt et forslag til ændring af den eksisterende samordningsaftale med tilhørende bilag, og forslaget forelægges til byrådets godkendelse.

Indstilling

På baggrund af indstilling fra Beredskabskommissionen foreslår kommunaldirektøren, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1 at forslaget om henlæggelse af beføjelser og forpligtelser til den fælles beredskabskommission iht. byggelovens § 16 C, stk. 6 og § 16 C, stk. 8 godkendes, og
2 at forslaget til ændring af Midtjysk Brand & Rednings samordningsaftale med tilhørende bilag godkendes jf. bilag nr. 2.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 29-09-2021

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at forslaget om henlæggelse af beføjelser og forpligtelser til den fælles beredskabskommission iht. byggelovens § 16 C, stk. 6 og § 16 C, stk. 8 godkendes, og
 
2. at forslaget til ændring af Midtjysk Brand & Rednings samordningsaftale med tilhørende bilag godkendes jf. bilag nr. 2.
 

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet godkendte på møde den 28. oktober 2015 (sag nr. 4) nedsættelse af fælles beredskabskommission og etablering af fælleskommunalt redningsberedskab med Silkeborg Kommune med virkning fra den. 1. januar 2016 under navnet Midtjysk Brand & Redning. Samtidigt godkendte byrådet samordningsaftale med tilhørende bilag, der bl.a. indeholder en nærmere fastlæggelse af Midtjysk Brand & Rednings opgaver.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Kommunernes overladelse af myndighedsopgaver til Midtjysk Brand & Redning forudsætter lovhjemmel. Den gældende samordningsaftale indeholder bl.a. en beskrivelse af hvilke opgaver de to deltagende kommuner hver især indenfor lovgivningens rammer kan vælge at henlægge til Midtjysk Brand & Rednings varetagelse.
 
Nylige ændringer af byggeloven har gjort det muligt for kommunerne at henlægge yderligere beføjelser til beredskabskommissionen.
 
Beredskabskommissionen for Midtjysk Brand & Redning har i den forbindelse på møde den 6. september 2021 truffet beslutning om, at indstille til byrådets dels at det godkendes, at beføjelser og forpligtelser i henhold til byggelovens § 16 C, stk. 6 og § 16 C, stk. 8 fremadrettet også henlægges til beredskabskommissionen, og dels som konsekvens heraf, at et udarbejdet forslag til ændring af samordningsaftalen med tilhørende bilag godkendes jf. bilag nr. 1 og 2. De foreslåede ændringer i samordningsaftalen og bilag er fremhævet med rød skrift.
 
Om baggrunden for den foreslåede ændring indeholder dagsordenen fra beredskabskommissionens møde den 6. september 2021 følgende beskrivelse:
 
”Med lovændring til byggeloven nr. 734 af 8. juni 2018 blev der i § 16 C, stk. 6 mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan henlægge beføjelser og pligter til den fælles beredskabskommission til på stedet at træffe afgørelser om brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af en bygning udgør et ulovligt forhold efter denne lov, og der er en konkret risiko for personskade.
 
Efter bestemmelsens stk. 7 kan beføjelser og pligter alene henlægges, såfremt kommunalbestyrelsen på henlæggelsestidspunktet vurderer, at den ikke selv inden for et rimeligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse om de ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold.
 
Ved henlæggelse af disse beføjelser og pligter, gives der mulighed for, at beredskabet kan fastsætte særlige vilkår eller meddele dispensation for at sikre fortsat drift, såfremt dette vurderes sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Alternativt - såfremt det ikke vurderes sikkerhedsmæssigt forsvarligt - at nedlægge forbud mod anvendelse, jf. byggelovens § 18.
 
Ud fra et borgersikkerhedsmæssigt perspektiv foreslår Midtjysk Brand & Redning, at denne mulighed for henlæggelse af disse beføjelser og pligter bringes i anvendelse, hvilket kræver en ændring i samordningsaftalen for Midtjysk Brand & Redning. Forslag til ændring af aftale samt bilag er vedlagt. (Det bemærkes, at der i bilag til samordningsaftalen er anført eksempler på anvendelse af kompetenceoverdragede beføjelser efter byggelovens § 16 C, stk. 6. Det skyldes, at Ankestyrelsen overfor en anden fælleskommunal beredskabsenhed har bedt om sådanne eksempler i vedtægter eller bilag forud for endelig godkendelse). Hvis forslaget godkendes, skal det efterfølgende behandles i kommunernes økonomiudvalg og byråd.
 
Foruden ovenstående er der med efterfølgende ændring af byggeloven (lov nr. 2080 af 21. december 2020) i § 16 C, stk. 8, givet kommunalbestyrelserne mulighed for at kompetenceoverdrage muligheden for at udstede påbud og forbud ifm. brandsyn til de fælleskommunale beredskabsenheder. Forbud kan med overdragelsen alene udstedes, når der er en konkret risiko for personskade.
 
Midtjysk Brand & Redning har hidtil med hjemmel i beredskabsloven § 36 foretaget brandsyn på steder, som er underlagt Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker, hvor beredskabet har haft lovhjemmel til at kunne udstede påbud og forbud til ejerne eller til en udpeget driftsansvarlig person for stederne.
 
1. januar 2022 overgår lovhjemmelen til byggeloven, og med etableringen af Midtjysk Brand & Redning er beredskabet i dag at regne som en ekstern forvaltningsmyndighed ift. ejerkommunerne, og kan derved ikke forvalte byggeloven uden en henlæggelse af beføjelserne efter byggelovens § 16 C, stk. 8.
 
En henlæggelse af de pågældende beføjelser til Midtjysk Brand & Redning forudsætter ligeledes en ændring af samordningsaftalen. Der er derfor også for dette forhold udarbejdet ændringsforslag i aftale samt bilag.
 
Såfremt henlæggelse af beføjelser og forpligtelser samt ændring i samordningsaftale godkendes politisk, skal ændringerne i samordningsaftalen godkendes endeligt i Ankestyrelsen, før de kan træde i kraft.”
 
Sideløbende med forelæggelsen af sagen for byrådet foretages en tilsvarende politisk behandling i Silkeborg Kommune.

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Intet.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 21/18017

Resume

Folketinget har besluttet, at alle kommuner, med virkning fra 17. december 2021, skal have etableret en whistleblowerordning. I Viborg Kommune ses ordningen som et supplement til den måde, vi i forvejen samarbejder på.
 
Det foreslås i sagen, at ordningen skal oprettes via indberetning til en ekstern platform og at indberetningerne efterfølgende, via kommunens kontaktperson sendes videre til behandling på det relevante direktør/chefområde under fuld anonymitet. Et forslag til administrationsgrundlag for whistleblowerordningen i Viborg Kommune kan findes i bilag 1.

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
 
1. at whistleblowerordningen i Viborg Kommune etableres som beskrevet i sagen og bilag 1.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 29-09-2021

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at whistleblowerordningen i Viborg Kommune etableres som beskrevet i sagen og bilag 1.
 

Sagsfremstilling

Historik

Folketinget vedtog den 24. juni 2021 Lov om beskyttelse af whistleblowere, hvorefter alle kommuner med virkning fra 17. december 2021 skal have etableret en whistleblowerordning.

Inddragelse og høring

Forslag til udmøntning af loven om etablering af whistleblowerordning blev drøftet i Hoved-MED den 27. august 2021 forud for behandling i Byrådet.

Beskrivelse

Ved etablering af whistleblowerordning i Viborg Kommune indføres der en mulighed for, at medarbejdere og andre kan få beskyttelse ved indberetning af alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold.
 
Formålet med at etablere en whistleblowerordning er at skabe en åben og gennemsigtig mulighed for at indberette mistanke om alvorlige ulovlige forhold, samt at beskytte de medarbejdere der indberetter.
 
I Viborg Kommune tilstræber vi et velfungerende samarbejde mellem ledelse og medarbejdere for at understøtte Byrådets mål, og skabe gode løsninger og sammenhæng for borgerne. Samarbejdet baseres på MED-aftalen, de personalepolitiske værdier og ledelsesgrundlaget. Ledelses- og MED systemet understøtter og arbejder kontinuerligt med at skabe de bedste løsninger for borgerne, have dialog om eventuelle uhensigtsmæssigheder, samt sikre at vi lever op til såvel Byrådets beslutninger som gældende lovgivning.
 
Whistleblowerordningen kan således ses som et supplement til den måde vi i forvejen samarbejder på med udgangspunkt i en tillidsbaseret og transparent dialog.
 
Der vil efter Byrådets godkendelse af whistleblowerordningen blive indhentet tilbud med henblik på, at indberetning til whistleblowerordningen skal ske via en ekstern platform, ligesom den indledende screening af indberetningerne forventes at skulle ske via ekstern konsulent. Screeningen har til formål at vurdere, om indberetningen falder inden for rammen af lovgivningen.
 
I forbindelse med etablering af ordningen skal der udpeges en primær og sekundær kontaktperson (KP), som indberetningen tilgår efter den indledende screening ved ekstern konsulent. Den sekundære kontakt, bringes alene i spil ved den primære kontaktpersons fravær.
 
Primær kontakt: Direktøren for beskæftigelse, Økonomi og Personale
Sekundær kontakt: Chef for Personale og Organisation.
 
Kontaktpersonen vurderer hvilken del af forvaltningen, der skal behandle indberetningen. Den relevante Chef eller Direktør træffer beslutning om, hvilke konsekvenser de indberettede forhold skal have. Ved habilitetsproblemer rykker sagen et niveau op.
 
Der er udarbejdet et forslag til administrationsgrundlag, som beskriver, hvem der kan indberette, hvem og hvad der kan indberettes om, hvordan indberetninger behandles samt hvordan man som whistleblower er beskyttet etc. Forslag til administrationsgrundlag findes i bilag 1.

Alternativer

Intet

Tidsperspektiv

Whistleblowerordningen skal være etableret i samtlige kommuner med virkning fra 17. december 2021. På den baggrund lægges op til følgende tidsplan for behandling af sagen:
 
Den 27. august: Drøftelse i Hoved-MED på baggrund af konkret oplæg
Den 29. september: Økonomi- og Erhvervsudvalget
Den 6. oktober: Behandling i Byrådet
 
Efter godkendelse i Byrådet vil følgende aktiviteter blive iværksat, således at ordningen er klar senest 17. dec.
 
Kommende aktiviteter
Indhentning og stillingtagen til tilbud fra ekstern leverandør, etablering af platform og kommunikation til organisationen.

Økonomiske forhold og konsekvenser

I forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet for budget 2022 udmøntes der midler til implementering og fremtidig drift af Whistleblowerordningen. 
 
Det meddelte beløb til kompensation i forhold til implementering og drift af ordningen er henholdsvis 115.000 kr. i 2022 og 41.000 kr. i de efterfølgende år.
 
Udgifter til ekstern leverandør forventes således afholdt indenfor budgettet, idet det ved en foreløbige dialog med mulige leverandører er oplyst et prisniveau, der modsvarer kompensationen.

Juridiske og planmæssige forhold

Folketinget vedtog den 24. juni 2021 Lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven har til formål at gennemføre EU-direktiv 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten i Danmark.
 
Med lovforslaget lægges der op til at indføre en sammenhængende ramme for beskyttelse af whistleblowere i dansk ret. Det er således besluttet, at beskyttelsen ikke kun vil omfatte indberetninger om overtrædelser af EU-retten, men også indberetninger som i øvrigt vedrører alvorlige overtrædelser af dansk ret samt øvrige alvorlige forhold.
Bilag

Sagsid.: 21/33305

Resume

Sagen drejer sig om fastsættelse af grundpriser og øvrige salgsvilkår for 14 parcelhusgrunde på Nørgårdsvej i Ørum.

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1 at mindsteprisen for de 14 parcelhusgrunde i Ørum - Nørgårdsvej - fastsættes til mellem 350.000 kr. og 475.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 1, og
 
2 at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 29-09-2021

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at mindsteprisen for de 14 parcelhusgrunde i Ørum - Nørgårdsvej - fastsættes til mellem 350.000 kr. og 475.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 1, og
 
2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
 

Sagsfremstilling

Historik

Intet.
 
 

Inddragelse og høring

Intet.
 
 

Beskrivelse

I Ørum er boligområdet ved Vingevej under lokalplan nr. 538 ved at blive byggemodnet – Nørgårdsvej. Med henblik på udbud af grundene skal der derfor fastsættes grundpriser og øvrige salgsvilkår.
 
Mindstepriserne for de 14 parcelhusgrunde foreslås fastsat til mellem 350.000 kr. og 475.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. skitsen (bilag 1). Det bemærkes, at der på grunden nr.  2, har ligget en del af landbrugsejendommen Vingevej 15, som i forbindelse med byggemodningen er nedrevet. Der vil forventeligt være nogle steder på grunden, hvor der kan være gravet dybt. Der er taget højde for dette i forbindelse med forslaget til prisfastsættelse. Der vil blive informeret herom ved salg af grundene.
 
Til sammenligning kan oplyses, at mindstepriserne for kommunens 11 parcelhusgrunde på Fyrrevej i Ørum blev fastsat til mellem 350.000 og 400.000 kr.
Salgsvilkårene i øvrigt foreslås fastsat i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.
 
 

Alternativer

Intet.
 
 

Tidsperspektiv

Grundene udbydes senest i uge 41.
 
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 
 

Juridiske og planmæssige forhold

Intet.
Bilag

Sagsid.: 21/28276

Resume

Viborg Kommune har i 2019 overdraget 12 almene ældreboliger, beliggende på Skårupvej i Klejtrup, til Boligselskabet Sct. Jørgen, da kommunen havde svært ved at leje boligerne ud.
 
Efterfølgende har det vist sig, at der juridisk set ikke er sket en overdragelse til boligselskabet, da realkreditinstitutterne mod forventning ikke har kunnet tilbyde lån af den type, som lovgivningen forudsætter, når der er tale om overdragelse af støttede almene udlejningsboliger til et boligselskab.
 
Forvaltningen foreslår derfor, at Viborg Kommune udbyder boligerne til salg efter reglerne om offentligt udbud.
 
Placeringen af de 12 boliger på Skårupvej i Klejtrup fremgår af bilag 1.

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at beslutningen om overdragelsen til Boligselskabet Sct. Jørgen omgøres, og at boligerne jf. sagsfremstillingen i stedet administreres af boligselskabet i perioden 1. januar 2019 til boligerne er solgt,
 
2. at boliger sælges ved udbud jf. sagsfremstillingen, og
 
3. at den forventede udgift på 350.000 kr. afholdes inden for det eksisterende budget på politikområdet Ældre.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 29-09-2021

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
 
1. at beslutningen om overdragelsen til Boligselskabet Sct. Jørgen omgøres, og at boligerne jf. sagsfremstillingen i stedet administreres af boligselskabet i perioden 1. januar 2019 til boligerne er solgt,
 
2. at boliger sælges ved udbud jf. sagsfremstillingen, og
 
3. at den forventede udgift på 350.000 kr. afholdes inden for det eksisterende budget på politikområdet Ældre.
 
 
Åse Kubel Høeg og Niels Dueholm deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
 

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede på sit møde 18. april 2018 (Link til sag nr. 19 på Byrådets mødet 18. april 2018) at sælge støttede almene ældreboliger i Vammen og Klejtrup til Boligselskabet Sct. Jørgen som opfølgning på bestræbelser på nedbringelse af lejetab i Sundhed og Omsorg.
 

Inddragelse og høring

Intet.
 

Beskrivelse

Baggrund

Viborg Kommune har pr. 1. januar 2019 overdraget 16 almene ældreboliger i Vammen og Klejtrup til Boligselskabet Sct. Jørgen, herunder 12 boliger i Klejtrup, beliggende på hhv. Skårupvej 9 A-H og Skårupvej 22 A-D.
 
Efterfølgende har det vist sig, at overdragelsen af de 12 boliger på Skårupvej i Klejtrup juridisk set er ugyldig. Det skyldes, at boligerne var belånt med støttede lån, dvs. realkreditlån som afdrages med støtte fra Staten. Lovgivningen kræver, at boligselskabet optager nye lån, som ligeledes kan afdrages med støtte fra Staten. Mod forventning viste det sig efterfølgende, at realkreditinstitutterne ikke tilbyder lån, der kvalificerer som støttede lån.
 
Forvaltningen og boligselskabet er enige om, at den administration af boligerne, boligselskabet har haft siden 1. januar 2019 og vil have, indtil boligerne er solgt, i stedet er at betragte som en administrationsopgave, boligselskabet har udført for Viborg Kommune.
 
Købesummen som boligselskabet har betalt ved overtagelsen, skal betales tilbage til boligselskabet, og udgifterne til tomgangsleje og tab ved fraflytning skal i stedet dækkes af kommunen. I forbindelse med forbedringer af lejemålene har lejlighederne stået tomme i en periode. Der er ikke tomme boliger på nuværende tidspunkt. Tomgangslejen og tab ved fraflytning er i perioden fra 1. januar 2019 – 31. december 2021 beregnet til ca. 350.000 kr.
 
Udgifter til dækning af tomgangsleje og tab ved fraflytning samt eventuelle øvrige omkostninger foreslås afholdt inden for det eksisterende budget på politikområdet Ældre.

Udbud af boligerne

Forvaltningen og Boligselskabet Sct. Jørgen har igennem længere tid forsøgt at finde en løsning, så overdragelsen af boligerne på Skårupvej til boligselskabet kunne stå ved magt. Konklusionen er nu, at boligerne skal udbydes til salg efter reglerne om offentligt udbud, hvis Viborg Kommune skal sælge boligerne.
 
Forvaltningen foreslår derfor, at boligerne annonceres til salg på kommunens hjemmeside og sælges til højest bydende.
 
Salg til et boligselskab
Boligerne kan sælges til et boligselskab. Herved etableres der en såkaldt ustøttet almen boligafdeling. Boligselskabet skal vise, at der senest efter 10 år er balance mellem udgifter og indtægter i afdelingen.
 
Udlejningen vil i så fald ske efter de samme regler, som er gældende i dag.
 
Salg til en privat udlejer
Hvis en privat udlejer har det højeste bud, skal beboerne i de 8 boliger på Skårupvej 9 A-H i henhold til lejeloven spørges, om de vil overtage boligerne på andelsbasis. Hvis beboerne ikke ønsker at overtage boligerne på andelsbasis, kan boligerne sælges til den private udlejer.
 
Såfremt boligerne sælges til en privat udlejer, vil udlejningen som udgangspunkt ske efter de regler, der gælder for udlejning af private udlejningsboliger. Dog vil der gælde nogle særlige regler, herunder for fastsættelse af huslejen i en overgangsperiode.
 

Alternativer

Intet.
 

Tidsperspektiv

Forvaltningen forventer at kunne forelægge en sag på byrådets møde 8. december 2021 på baggrund af de indkomne bud på boligerne.
 

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.
 

Juridiske og planmæssige forhold

Området er ikke lokalplanlagt, men omfattet af kommuneplanen. Kommuneplanrammen muliggør både blandet boliger samt almen service.
Bilag