Grønhøj: Høring om planlægning for blandet bolig og erhvervsområde ved Grønhøj Skivevej
Forslag til lokalplan nr. 645 og tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2025-2036.
Høring
7470 Karup
13. november 2025
9. oktober 2025
Resume
Lokalplanen og kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af Grønhøj Kros ønske om at etablere tiny houses til boliger og kortere ophold bag de eksisterende bygninger. Dette er ikke i overensstemmelse med gældende planlægning, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt. Formålet med planlægningen er at give mulighed for, at der kan opføres op til 12 tiny houses, som kan benyttes enten som boliger eller til midlertidige kortere ophold med overnatning som en del af formidlingsaktiviteter om bæredygtighed.
Lokalplanen udlægger området til blandet bolig og erhvervsområde, hvor der kan være åben-lav boliger (tiny houses), liberale erhverv, kulturelle institutioner, hotel, restauration mv. Derudover udlægges fælles opholdsareal, beplantningsbælte, veje og parkeringsareal. Lokalplanen stiller krav om, at ny bebyggelse skal tilpasses Grønhøjs kulturmiljø.
Kommuneplantillægget ændrer kommuneplanrammens geografiske afgrænsning til at følge matrikelskel og lign. Der sker ikke yderligere ændringer.
Byrådet ønsker at modtage dit høringssvar med bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser til planlægningen senest den 13. november 2025.
Borgermøde
Der holdes ikke borgermøde.
Kort over området

