Sjørring: Plan for et område til solceller og vindmøller ved Sjørring for Energipark Tjele
Vedtaget lokalplan nr. 617 og tillæg nr. 114 til Kommuneplan 2017 - 2029.
Afgørelse
8830 Tjele
5. juni 2025
8. maj 2025
Resumé

Kort over området for solcelleanlæg og vindmøller ved Sjørring
Formålet med lokalplanen er at udlægge et område ved Sjørring til etablering af solcelleanlæg og vindmøller samt tilhørende tekniske installationer, herunder en transformatorstation, interne veje og beplantning.
Lokalplanen fastsætter bestemmelser, der sikrer bedst mulig udnyttelse af området, samtidig med at anlæggene indpasses i landskabet for at minimere gener for naboer, herunder reflekser og visuel påvirkning. Der stilles krav om etablering af afskærmende beplantningsbælter omkring anlæggene.
Derudover fastlægger lokalplanen retningslinjer for placering, udformning og udseende af anlæggene, så der tages hensyn til beskyttede naturområder samt levesteder for sårbare dyre- og plantearter.
Lokalplanen fastlægger, at arealerne tilbageføres til jordbrugsmæssig anvendelse, når det vedvarende energianlæg tages ud af drift.