By og handel
I Bjerringbro finder du et stort udvalg. Byen har flere supermarkeder, og i den charmerende gågade frister store og små butikker samt det månedlige Mad- og Kunstmarked.
Indkøb for enhver smag

I Bjerringbro er udvalget af servicetilbud og indkøbsmuligheder stort. Her er flere supermarkeder, og i gågaden i det charmerende centrum vrimler det med store og små butikker, hvor du kan få stillet shoppetrangen.
Det er også her, at du den første lørdag i måneden kan gøre en god handel til Mad- og Kunstmarked.
Dagligvare- og specialbutikker
Dagligvarehandel
De fleste større supermarkedskæder er repræsenteret i Bjerringbro, og er du på udkig efter noget helt specielt, kan du måske finde det i et af de lokale minimarkeder.
Specialbutikker
Der er også flere specialbutikker i Bjerringbro, og her er noget til ethvert behov. Du finder både lokale slagtere, bagere af høj klasse, gængse kæder indenfor isenkram, skønhed og velvære, samt sko, modetøj, brugskunst og genbrug.

Mad- og Kunstmarked
Den første lørdag i hver måned forvandles Niels Due Jensens Plads til et summende mekka for mad- og kunstelskere, når Bjerringbro Mad- og Kunstmarked stiller op i de hvide pavilloner. Her kan du købe kunsthåndværk, lækre specialiteter og hjemmebag i de hyggelige boder. Markedets fokus har altid været på den gode oplevelse og produkter af høj kvalitet, og du kan godt glæde dig til en markedsdag fuld af lokale fristelser.