Sådan håndterer du en klage fra naboer
Hvis din virksomheden får en klage fra naboer, er det vigtigt, at du håndterer den på en god måde.
Når naboen klager
Det hænder, at virksomhedens drift giver anledning til, at naboer føler sig generede. Det er vigtigt, at du håndterer disse henvendelser på en god måde. Vi anbefaler følgende fremgangsmåde:
- Lad dine ansatte vide, hvem der tager sig af miljøforholdene, og hvem klager skal henvises til.
- Modtag klageren positivt og stol som udgangspunkt på, at klageren har ret.
- Undersøg straks om der er driftsproblemer og tag i givet fald fat på at få disse afhjulpet.
- Underret os om, hvem der har klaget, hvad der er klaget over, og endelig hvad der er din foreløbige konklusion af sagen.
- Underret snarest klager om, hvad du foretager dig i sagen.
- Ekstraordinære driftssituationer kan opstå, når der f.eks. foretages reparationer på anlægget. Hvis der er planlagte situationer, der kan berøre naboer, er det en god ide at informere dem om det i god tid inden.