Sygevikariat til indskolingen, Løgstrup Skole

På Løgstrup Skole søger vi en vikar i forbindelse med en sygemelding. Vikariatet er ledig pr. 19. januar og forventet frem til sommerferien.
I stillingen indgår fagene dansk, matematik, engelsk, n/t og kristendom samt en klasselærerfunktion på 3. årgang.
Vi søger en positiv og initiativrig medarbejder, som vil være en del af en dygtig personalestab og i særdeleshed kan indgå i et tæt, konstruktivt og positivt samarbejde omkring vores 3. årgang.
Løgstrup Skole er en 2-sporet folkeskole beliggende 8 kilometer nordvest for Viborg. Løgstrup Skole har 350 elever fra 0. til 9. årgang, I vores SFO har vi 120 børn. Desuden har vi klubtilbud.
Vi har i vid udstrækning nye bygninger / undervisningslokaler samt gode udearealer.
Vi arbejder i en afdelingsstruktur med udstrakt grad af forpligtende selvstyre.
Løgstrup Skole er en ”VI -skole”, der vægter trivsel gennem faglighed og faglighed gennem trivsel. Vi arbejder for at skabe inkluderende læringsfællesskaber, hvor vi ser det hele barn ind i fællesskabet, både i skole- og fritidsdelen.
Som inklusionsfremmere arbejder vi med et systemisk grundsyn og har med udgangspunkt i dette såvel AKT-funktioner, koncepterne Vores Skolefamilie og Pædagogisk værtskab samt et lokalt tilbud for særligt tilrettelagt undervisning, Cockpittet.
Vi søger derfor:
- En lærer, der har fokus på at styrke og udvikle gode sunde læringsfællesskaber.
- En tydelig lærer, der har øje for den enkelte elevs potentialer, og møder eleven med tillid, anerkendelse og respekt
- En lærer, der har blik for overgange og sammenhænge for den enkelte elev.
- En lærer, der vægter samarbejdet mellem hjem og skole højt.
- En engageret og relationelt stærk samarbejdspartner.
- En stærk teamplayer, der vægter teamsamarbejdet højt.
Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen og ser frem til at modtage din ansøgning.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og regler om Ny Løn.
Har du yderligere oplysninger til stillingen, eller ønsker du at besøge skolen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Birgitte Pilgaard tlf. 2498 0459 eller skoleleder Karsten Kloster tlf. 2061 7134.
Ansøgning med relevante bilag og udtalelser sendes elektronisk via Viborg Kommunes hjemmeside.
Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 18. januar 2026 – obs på kort ansøgningsfrist.