Sundhedsfaglig projektmedarbejder tilknyttet Sundhedscenter Viborg

Vil du være med til at skabe trædesten til flere sundhedsfremmende aktiviteter for beboere i boligområder?

Trives du med at snakke med mange forskellige mennesker og aldrig helt at vide, hvordan arbejdsdagen ser ud? Og samtidig støtte beboere fra boligområder til flere sundhedsfremmende aktiviteter gennem sundhedscafeer og samskabelse med civilsamfund? Så er du måske den projektmedarbejder, vi søger til et vikariat frem til marts 2029.

Om projektet og stillingen

Viborg Kommune har sammen med Boligselskabet Viborg og Boligselskabet Sct. Jørgen fået tilsagn fra Sundhedsstyrelsen til projektet ”Lokale sundhedscaféer som trædesten til flere sundhedsfremmende aktiviteter”. Til og med februar 2029 skal vi i projektet arbejde i 3 boligområder i Viborg Kommune: Ellekonebakken/Klostervænget, Houlkærvænget, og Karup/Kølvrå. Gennem ugentlige, lokale sundhedscafeer er vi i dialog med beboerne i boligområderne for at blive klogere på deres hverdag og behov ift. sundhed og trivsel. På baggrund af dette vil vi:

  • Bygge bro til eksisterende sundhedstilbud i Viborg Kommune og tilbud i civilsamfundet
  • Skabe tilpassede sundhedstilbud i boligområderne med udgangspunkt i beboernes behov
  • Samskabe med frivillige og civilsamfund om nye tilbud med udgangspunkt i beboernes behov

Som medarbejder i projektet bliver du en aktiv del af sundhedscafeerne sammen med projektlederen, hvor du gennem godt værtskab opbygger relationer med beboere og frivillige fra boligområdet og bygger bro til eksisterende tilbud, samt udvikler nye tilbud sammen med frivillige og civilsamfund. Du kommer til at være i kontakt med bl.a. medarbejdere fra bostøtten, sundhedsplejen, boligsociale medarbejdere, viceværter fra boligselskaber, medarbejdere fra Sundhed, frivillige og civilsamfund. En central del af stillingen vil også være rekruttering af borgere til sundhedscafeen og afholdelse af KRAMS-samtaler.

Du bliver en del af team sundhedsfremme og forebyggelse i Sundhedscenter Viborg. I teamet er vi 9 medarbejdere, der arbejder med forskellige indsatser inden for KRAMS-faktorer, både borgerrettet, strukturelt og projektorienteret.

Som person er du:

  • Udadvendt og ikke bange for at banke på døre og snakke med mennesker i forskellige livssituationer
  • Rolig og tryg ved ikke at vide, hvad der kommer, og at vi lægger stenene, mens vi går, med afsæt i aktionslæring.
  • Tryg ved at afholde en sundhedscafé selv en dag, hvis der er behov for det
  • Motiveret af udvikling, men også klar på at drifte gennem KRAMS-samtaler
  • God til at have mange bolde i luften og samtidig holde struktur, bl.a. ift. dokumentering af data
  • God til at kommunikere og til at lytte

Fagligt har du:

  • En sundhedsfaglig uddannelse på bachelorniveau
  • Erfaring med sundhedstilbud i praksis
  • Bredt sundhedsfagligt kendskab og en værktøjskasse at trække på i mødet med borgere
  • Erfaring med samskabelse med frivillige og/eller civilsamfund
  • Erfaring med projektarbejde og at dokumentere effekt

Vi tilbyder:

En stilling med fokus på høj faglig kvalitet og en hverdag med variation.

  • et velfungerende, tværfagligt team og et stærkt arbejdsfællesskab, og samarbejde med frivillige
  • indflydelse og frihed til selvstændig opgaveplanlægning udover de faste opgaver
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel, arbejdsglæde og faglig udvikling
  • nærværende ledelse med mulighed for sparring, støtte til prioritering og løbende fokus på din trivsel
  • løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst

En midlertidig stilling på 37 timer til og med februar 2029.

Ansættelse pr. 1/5-26 – eller gerne før, hvis du kan.

Samtaler

Samtaler afholdes torsdag d. 12. marts kl. 09.00-13.00

Vil du vide mere?

Projektleder: Dennis K. Laursen,på tlf. 93 59 80 59

Teamleder: Inger Bøgh på tlf. 23 71 23 92

Læs mere om Sundhedscenter Viborg på www.sundhedscenter.viborg.dk og projektbeskrivelsen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Ulighed i sundhed – sundhedsfremmende indsats i almene boligområder og landsbysamfund | Sundhedsstyrelsen

Søg jobbet nu