start på hovedindhold

Pædagogmedhjælper til vuggestuen i Arnbjerg Børnehus

Vil du være en vigtig del af et hus fyldt med børn, nysgerrighed, nærvær og gode fællesskaber?

Vi søger en pædagogmedhjælper, der har lyst til at skabe en tryg og udviklende hverdag sammen med os. Stillingen er på 37 timer ugentlig.

Hvem er vi?

Arnbjerg Børnehus er et kommunalt børnehus fra 2021 med både vuggestue og børnehave.

Vi har 110 børnehavebørn fordelt på fire grupper, og 48 vuggestuebørn ligeså fordelt på fire grupper.

Vi er et hus i naturlig bevægelse – både fysisk og pædagogisk.

  • Vi bruger uderummet aktivt: vores store legeplads, skoven og søen i nærområdet.
  • Vi udvikler os som personalegruppe og tilpasser læringsmiljøerne, så de altid tager udgangspunkt i børnenes trivsel, udvikling og perspektiver.

Her arbejder vi målrettet med relationer, nærvær og stærke fællesskaber – med afsæt i vores faglighed og et ønske om hele tiden at blive bedre. Vi er her for børnene.

Vi leder efter dig, der…

  • er nærværende, omsorgsfuld og kan skabe tryghed
  • har lyst til at være sammen med børn – i leg, rutiner og det hele hverdagsliv
  • bidrager til fællesskabet med humor, energi og engagement
  • vil samarbejde og spille dine kolleger gode
  • er nysgerrig på børn og på deres måder at være i verden
  • tager initiativ både i relationen til børnene og i de praktiske opgaver
  • har lyst til at lære nyt og udvikle dig

Vi forventer, at du…

  • kan tage ansvar og handle, når hverdagen kræver det
  • har mod på at byde ind og være en aktiv del af teamet
  • kan bevare roen, selv når tempoet stiger
  • arbejder anerkendende og hjælper børnene ind i fællesskabet
  • værdsætter et godt samarbejde med forældrene – de er en vigtig del af barnets hverdag

Vores værdier

Vi arbejder ud fra Viborg Kommunes værdier:

Mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod.

De er fundamentet for vores pædagogiske tilgang, vores samarbejde og vores syn på børn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:

Børnehusleder Solbrit Feldbak på tlf. 30 45 97 45.

Mellemleder Maj-Britt Andreasen på tlf. 20 54 37 11.

Du kan også læse mere om os på hjemmesiden Arnbjerg Børnehus.

Løn og ansættelsesforhold

Løn i henhold til gældende overenskomst. Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en børneattest/straffeattest. Vi forventer, at ansættelsessamtaler finder sted mandag den 20. april 2026 fra kl. 12.00.

Søg jobbet nu