Maskinfører til Park og Vej

Har du mod på at arbejde med maskiner, udendørs opgaver og hverdagens praktiske udfordringer? Trives du i et miljø, hvor samarbejde, god stemning og ansvarlighed går hånd i hånd, så har du nu chancen for at blive en del af Park og Vej som én af vores to nye maskinførere. Her er vi fælles om at skabe gode oplevelser for borgere i hele Viborg Kommune, og du får en hverdag med frisk luft, alsidige opgaver og mulighed for at udvikle dig – uanset om du er erfaren eller nysgerrig på at blive det.
Vi søger to maskinførere på 37 timer med opstart 1. juni 2026 eller hurtigst muligt efter aftale.
Mødested er hos Park og Vej på Katmosevej 4 i Viborg eller på arbejdsstedet.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- En stilling på en spændende arbejdsplads, som er under stor udvikling.
- Mange varierende opgaver med stor indflydelse på egen arbejdsplanlægning.
- En arbejdsplads som lægger vægt på god trivsel og gode ordnede forhold for alle medarbejdere.
- En arbejdsplads hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk.
- En arbejdsplads hvor vi lægger vægt på nogle sociale arrangementer hen over året.
- Gode muligheder for efteruddannelse og kurser.
Sådan vil jobbet være
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af nedenstående:
- Arbejdet består primært af kørsel med gravemaskine med rotortilt i hele Viborg Kommune.
- Du kommer i høj grad til at koordinere arbejdet i samarbejde med en kollega og din formand.
- Du skal kunne deltage i vintertjeneste fra november til marts på skæve tidspunkter af døgnet. Du har som udgangspunkt vagt hver anden uge.
Derudover forventer vi, at du er fleksibel og har lyst til at løse en bred vifte af opgaver i Park og Vej. Du vil indgå i samarbejde på tværs af teams og bidrage dér, hvor der er brug for en ekstra hånd.
Hvad forestiller vi os om dig?
- Du har erfaring som maskinfører eller er nysgerrig efter at lære det.
- Du er god ved maskinen og sætter en ære i at passe og vedligeholde dit arbejdsudstyr.
- Du kan møde kl. 7.00 hver morgen.
- Du har kørekort (minimum kategori B).
- Du er fortrolig med smartphone/tablet til digitale arbejdsbeskrivelser og registreringer.
- Du er positiv og ordentlig i samarbejdet – både i teams og selvstændigt – og bidrager aktivt til et stærkt arbejdsmiljø.
- Det er en fordel (men ikke et krav), hvis du har kendskab til korrekt skiltning ved arbejde på vejen (Vejen som arbejdsplads).
- Du er fleksibel til også at byde ind på opgaver på tværs af teams og organisation.
Uanset om du er en erfaren maskinfører eller først er ved at finde ud af, om faget er noget for dig, er det vigtigste for os, at du kommer med den rette indstilling og lyst til at bidrage positivt til fællesskabet.
Lidt om os
Park og Vej er i en rivende udvikling, og er en af landets førende kommunale driftsafdelinger - både når det gælder teknik og maskiner, men også administrativt og økonomisk. Vi er politisk styret og underlagt klare krav for effektivisering og udvikling, så det er vigtigt, at du ser dig selv som en del af udviklingen.
Park og Vej sørger blandt andet for at vedligeholde kommunens veje og grønne områder, så både borgere og virksomheder får en god oplevelse.
Ud over de almindelige driftsopgaver kan arbejdsopgaverne være alsidige, da der hele tiden kommer nye, anderledes og spændende opgaver.
Vi har ”røgfri arbejdstid” og en alkoholpolitik. Det betyder, at du hverken må ryge eller indtage alkohol i det tidsrum, du er på arbejde.
Se også denne lille reklamefilm om vores spændende alsidige arbejdsplads
Ansættelsesforhold
Ansættelsesforhold og løn fastsættes individuelt efter gældende overenskomst med 3F (OK 40.01).
Mødetid er kl. 7.00–15.25 (fredag 7.00–13.20), med fremmøde på Katmosevej 4, 8800 Viborg eller direkte på arbejdsstedet.
Stillingerne er fastansættelser og ønskes besat med opstart 1. juni 2026 eller hurtigst muligt efter aftale.
Hvis stillingen lyder som noget for dig, modtager vi gerne din ansøgning senest d. 19. april 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag d. 23. april.
Vil du vide mere?
For nærmere oplysninger er du velkommen til at kontakte vejformand Christian Paul Brendstrup Williams på tlf.: 20 37 82 92 eller på mail cwi@viborg.dk.