start på hovedindhold

Pædagog søges til Klubben Hybenvej i Viborg

Pædagog søges til Klubben Hybenvej i Viborg

Med tiltrædelse den 1. juni 2026 eller snarest derefter søges en pædagog på 32 timer ugentligt til Klubområdet i Viborg Kommune med foreløbig tjeneste i Klubben Hybenvej. Hybenvej er et Fritids- og ungdomsklubtilbud for børn og unge fra 4. klasse og til det 18 år.

Klubben er beliggende i Viborgs sydlige del, og modtager børn fra Søndre Skole og Finderuphøj Skole.

Din primære arbejdstid vil være eftermiddag og aften. Hos os arbejder du to aftener om ugen, mandag og torsdag i ungdomsklubben, og deltager ved behov i skole/klub samarbejdet. Derudover vil der være forældreaftener, weekendarrangementer og en uges sommerlejr. Du er fleksibel og kan indgå på lige fod med dine kollegaer i dækningen af klubbens åbningstid samt særlige arrangementer.

Vi forventer:

  • At du er en uddannet, robust og stærk faglig pædagog som brænder for arbejdet i fritidsklubben (10-13 år) og de unge i vores ungdomsklubtilbud (13-18 år).
  • Kan navigere i en hverdag med mange bolde i luften og formår at bevare overblikket.
  • At du er nærværende, engageret, kan skabe relationer til børn og unge og deltage l forældresamarbejdet.
  • At du besidder god samarbejdsevne, empati og fornemmelse for hvad dine omgivelser har brug for.
  • At du har kørekort (B) og kan køre klubområdets minibusser.
  • At du kan afvikle forskellige aktiviteter som efterspørges af medlemmerne.
  • En gang om ugen står du for caféen og laver et let måltid til medlemmerne, og du bidrager også aktivt til madlavningen i ungdomsklubben.

Vi tilbyder:

  • Et fantastisk job omgivet af skønne klubbørn og unge.
  • En personalegruppe med gode kollegaer, et godt arbejdsmiljø og en bred mangfoldighed af aktivitetskompetencer.
  • En klub med masser af mulighed for at samarbejde – både i egen klub, med hele klubområdet og med eksterne samarbejdspartnere.
  • En stor klub med gode faciliteter, plads til spontanitet og højt til loftet.
  • Stor indflydelse på hverdagen og udvikling af vores klubtilbud.

Hvis du vil vide mere:

Se: www.klubbenhybenvej.dk og www.viborgungdomsskole.dk under ”Klubber”.

Kontakt afdelingsleder i klubben, Morten Kjærsgaard, 6140 3662, eller områdeleder Jakob Vendelbo Kristensen, 2257 8021.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfristen er den 18. maj 2026. Samtaler finder sted den 21. maj 2026 i Klubben Hybenvej, Hybenvej 2, 8800 Viborg.

Løn og ansættelse:

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. I henhold til Viborg Kommunes retningslinjer indhenter vi straffe- og børneattest ved ansættelse.

Søg jobbet nu