start på hovedindhold

Kulturskolen Viborg søger dramapædagogisk underviser

Er du vores nye kollega, der brænder for at formidle teaterfaglighed til børn og unge?

Vi søger en engageret og kreativ dramapædagogisk underviser, der har lyst til at blive en del af vores teaterlinje på Kulturskolen. Du vil få ansvar for at undervise og inspirere børn og unge gennem scenekunst, og du vil være med til at skabe meningsfulde kulturpædagogiske indsatser i både folkeskoler og dagsinstitutioner.

Dine primære opgaver:

  • At stå for den ugentlige holdundervisning på foreløbigt ét børnehold i folkeskolealderen, hvor du udvikler og faciliterer teaterundervisning, der udfordrer og engagerer.
  • At planlægge og gennemføre scenekunst- og kulturprojekter i daginstitutioner og folkeskoler, der skaber glæde og læring gennem teaterfaglighed.
  • At indgå i samarbejde med kolleger på tværs af teaterholdene og bidrage til et fællesskab, hvor vi løfter i flok og udvikler vores indsatser sammen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for dramapædagogik, teater, skuespil eller lignende.
  • Har solid erfaring med at undervise og formidle teaterfaglighed til børn og unge – og formår at vægte både det kunstneriske og pædagogiske aspekt i undervisningen ligeværdigt.
  • Er kreativ, fleksibel og har lyst til at udvikle nye undervisningsmetoder og projekter.
  • Trives med at arbejde både selvstændigt og i team, og har lyst til at være med til at forme og udvikle vores teaterlinje.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udviklende job i en dynamisk og kreativ organisation.
  • Mulighed for at sætte dit præg på vores teatertilbud og være med til at skabe unikke teateroplevelser for børn og unge.
  • Et godt kollegialt miljø med plads til faglig udvikling og samarbejde.

Baggrund, fakta og profil

Kulturskolen Viborg består af følgende kunstarter: Scenekunst, Billedkunst & Design samt Musik. Vi beskæftiger ca. 45 medarbejdere.

Den gennemsnitligt ugentlige arbejdstid fastlægges efter aftale på forventelig 8 timer pr. uge (8/37) i gennemsnit, som foreløbig inkluderer forberedelse/undervisning af ét grundhold, undervisning i folkeskole/daginstitutioner samt tilrettelæggelse af forestillinger sammen med de øvrige undervisere. Vi forestiller os, at omfanget af undervisning svarer til foreløbig én fast undervisningsdag i 36 uger om året (foreløbig er grundholdet placeret tirsdage). Herudover månedlige personalemøder samt et antal visninger/forestillinger årligt med ét grundhold.

Samarbejdet med folkeskoler samt daginstitutioner er en væsentlig del af kulturskolens fremadrettede kerneopgave. Som en del af Viborg Kommunes vision om Danmarks Bedste Åbne Skole, vil vi styrke de kunstneriske fag Musik, Billedkunst & Design samt Scenekunst i folkeskolen/daginstitutionerne. Vi søger derfor en person som har stor interesse/erfaring i formidlingen af scenekunst til denne gruppe.

Om dig

Du evner at tilrettelægge undervisningen og forberedelse på egen hånd.

Du er i stand til at sikre en regelmæssig og positiv dialog med hjemmet og kulturskolens øvrige interessenter.

Du tager aktivt medansvar for fortsat tilgang af nye elever og arbejder vedholdende på at skabe forøget interesse for kulturlivet i Viborg Kommune.

Du tager afsæt i elevernes potentiale og udvikler dette med god progression i undervisningen samt møder eleverne, hvor de er menneskeligt, fagligt og socialt.

Ansvarsområde, organisering og reference forhold

Som underviser på scenekunst refererer du til Vicekulturskoleleder Henrik Resen.

Du indgår i vores team på scenekunst, hvor teamkoordinator Kirsti Kærn vil være din primære kontakt i hverdagen. Arbejdsopgaverne består indtil videre af følgende:

  • Underviser på grunddel.
  • Undervisning i daginstitutioner, folkeskoler og lign.
  • Tilrettelæggelse og afvikling af workshops
  • Medskabende i udviklingen af kulturskolens faglige og pædagogiske indhold og generelle trivsel.
  • Samarbejde med andre linjer på kulturskolen.

Yderligere information

For yderligere information kan du kontakte Vicekulturskoleleder Henrik Resen på 87 87 36 62 eller Teamkoordinator Kirsti Kærn på 87 87 36 65.

Links til Kulturskolen Viborg: https://www.kulturskolenviborg.dk/ og folkeskoleindsatsen her: https://kulturskolenviborg.dk/kulturspor/

Løn og ansættelsesforhold på individuel kontrakt baseret på FMM aftale for musikskolelærere.

Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en ren børneattest samt der skal fremvises straffeattest.

Ansøgningsfrist onsdag den 20. maj 2026. Hvis vi ønsker dig til samtale, vil du blive indkaldt på mail fredag den 22. maj 2026.

Ansættelsessamtaler gennemføres onsdag den 27. maj 2026 om formiddagen.

Ansættelse pr. 3. august 2026.

Søg jobbet nu